Få opslag som dette inden alle andre

Projekt- og planlægningskonsulent til det specialiserede socialområde - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Vil du være en del af et projekt- og planlægningsteam, hvor administrativ sagsbehandling, projektledelse og samarbejde er i højsædet? Det har du nu mulighed for i Specialsektorens administration i Region Nordjylland, som søger en AC-fuldmægtig til en fast stilling med tiltrædelse pr. 1. august 2024.

Om os:
I Specialsektoren vil vi være kommunernes foretrukne samarbejdspartner og leverandør af specialiserede ydelser på social- og handicapområdet. Vi vil medvirke til, at hvert enkelt menneske, der benytter vores tilbud, får de bedst mulige vilkår for at mestre sin egen tilværelse. I Specialsektoren har vi et stærkt og vedvarende fokus på til stadighed at udvikle og kvalificere virksomheden med henblik på opfyldelse af mission og vision.

Specialsektoren i Region Nordjylland består af fire områder med underliggende tilbud og institutioner, samt en administration. Du kan læse mere om Specialsektoren på www.rn.dk/specialsektoren.

Du vil blive tilknyttet Specialsektorens administration, hvor der er ca. 30 medarbejdere fordelt på seks teams. Du bliver en del af administrationens Projekt- og planlægningsteam.

Om stillingen:
Projekt- og planlægningsteamet består af fire medarbejdere (AC’ere). Teamet er kendetegnet ved at have en koordinerende rolle og et tæt samarbejde med de øvrige teams i administrationen, virksomhedens områder, fællesadministrationen i Regionshuset, samt kommunerne.

Teamet har - i tæt samarbejde med interne og eksterne parter - en lang række opgaver og funktioner, f.eks.:

  • Analyse- og planlægningsopgaver
  • Administrative opgaver som f.eks. årsrapporter, diverse indberetninger til eksterne tilsyn og samarbejde med kommuner
  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg
  • Planlægning og udvikling af virksomhedens tilbud
  • Facilitering og planlægning af større og mindre processer, workshops, temadage og lignende
  • Betjening og bidrag til det politiske system
  • Ledelsesunderstøttelse af Virksomhedsledelsen, områdechefer og tilbudsledere
  • Projektledelse, tovholder- og sekretærfunktion i forskellige arbejdsgrupper og fora

Teamet bidrager til at understøtte en dynamisk organisation, der effektivt omsætter de politiske mål og beslutninger til konkret handling og resultater i samarbejde med virksomhedens ledere og medarbejdere.

Du vil bl.a. få ansvaret for:

  • Administrativ understøttelse af Området for Voksne med Udviklingshandicap - Sødisbakke
  • Varetagelse af samspillet med HR og de faglige organisationer
  • Varetagelse af virksomhedsspecifikke koordinerings- og planlægningsopgaver i relation til løn- og personaleområdet
  • Udarbejdelse af skriftlige produkter såsom analyser, politiske- og administrative sagsfremstillinger
  • Ad hoc-opgaver med kort deadline, som kræver præcision og grundighed
  • Tovholder- og koordinerende rolle for flere administrative processer og projekter

Vi kan tilbyde dig:

  • En stilling med udfordrende og forskelligartede arbejdsopgaver
  • Fleksibilitet og indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse
  • Sparring og tæt samarbejde med engagerede og kompetente kolleger
  • Tæt samarbejde med ledelsen i Specialsektoren
  • Mulighed for udvikling
  • Et anerkendende arbejdsmiljø med en uformel omgangstone

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har en lang videregående uddannelse - samfundsfaglig eller lignende, f.eks. cand.scient.adm., cand.scient.pol.
  • Har gode formidlingsevner mundtligt og i særdeleshed skriftligt
  • Trives med at have mange bolde i luften og få eksekveret på de løbende opgaver
  • Har en proaktiv, opsøgende og nysgerrig tilgang til dit arbejde
  • Har forståelse for - og erfaring med - at arbejde i større organisationer
  • Har projektlederkompetencer
  • Er analytisk, vedholdende og hurtigt kan sætte dig ind i nye problemstillinger
  • Mestrer og ser værdien af samarbejde, men evner samtidig at arbejde selvstændigt
  • Tager ansvar og kan koordinere, skabe struktur og overblik i opgaver og processer

Vi ser gerne at du, som minimum, har nogle års relevant erhvervserfaring og kan trives med – og har mod på – at påtage dig forskellige typer opgaver, som både kan kræve en hurtig og præcis eksekvering og/eller en stor omhyggelighed og planlægning. Derudover er det en fordel, hvis du har kendskab til det specialiserede socialområde.

Yderligere om ansøgning og ansættelse:
Du får arbejdssted i Regionshuset i Aalborg Øst.

Det er nødvendigt, at du har kørekort, da du vil skulle deltage i møder på Specialsektorens områder og tilbud.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfristen er den 27. maj 2024, og vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 5. juni 2024.

Ansættelse er pr. 1. august 2024.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til administrationschef Martin Bjørn Jensen, tlf.: 22980950, mail: [email protected]

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 27.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2561696//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.