Få opslag som dette inden alle andre

Akademiker til indkøbs- og udbudsteam

Beskæftigelsesministeriet



Kan du lide projektledelse, og vil du arbejde med udbud og udvikle bæredygtigt indkøb? Tænker du kommercielt, har du lyst til at være med til at arbejde med strategisk indkøb og udbud, og vil du være vores grønne rådgiver? Så har vi en spændende stilling i Koncernindkøb til dig.

Vær med til at sikre et bæredygtigt indkøb
Vi er i fuld gang med at udvikle udbuds- og indkøbsområdet, særligt strategisk og digitalt. Vi har fokus på udvikling af grønne og bæredygtige indkøb, og du får mulighed for at finde de bedste grønne og bæredygtige løsninger.

Du skal være med til at skabe rammen om Koncernindkøbs aktiviteter, og i et tæt samspil med ministeriets styrelser skal du være med til at sikre, at vi køber økonomisk forsvarligt, bæredygtigt og effektivt ind i ministeriet. Hos os vil du få ansvar og mulighed for at udvikle dine kompetencer, gennemføre nye tiltag og drible med egne idéer. Det tror vi på giver de bedste og mest bæredygtige løsninger.

Dine primære opgaver bliver, at:

  • være projektleder i hele udbudsprocessen fra markedsafdækning, udarbejdelse af udbudsmaterialet, gennemførsel af selve udbudsprocessen, til implementering og kontraktstyring
  • bidrage til at optimere og effektivisere indkøbsområdet
  • rådgive medarbejdere i hele ministeriet om indkøb og udbud, herunder regler og lovgivning
  • styrke og udvikle indsatsen omkring grønne og bæredygtige indkøb
  • udarbejde indkøbsanalyser for at sikre strategiske og effektive indkøb.

Vi løser mange forskellige opgaver i tæt samarbejde
Koncernindkøb består af tre medarbejdere, herunder en faglig leder, og to studentermedhjælpere. Vi løser en lange række forskelligartede opgaver, der alle skal sikre, at vi løbende optimerer og effektiviserer indkøbsområdet. Fælles for opgaverne er, at vi løser dem i tæt samarbejde med kollegaer fra eget eller andre kontorer. Derudover har vi et godt samarbejde på tværs af staten.

Vi er en del af kontoret Koncernstyring, hvor vi er 14 medarbejdere og en kontorchef. Vi har et højt fagligt niveau med en åben og ærlig dialog. Vi prioriterer hinanden også uden for kontortid. Vi tror på, at du kan og skal udvikle dig, og du vil opleve det i hverdagen.

Du bliver en del at et team og et kontor, der giver dig stor indsigt i de opgaver, der falder under Beskæftigelsesministeriets ressortområde. Du får både indsigt i, hvordan Beskæftigelsesministeriet arbejder med at få flest mulige i job på et bæredygtigt arbejdsmarked, samtidig med et godt kendskab til, hvordan vi styrer koncernen. Vi prioriterer samarbejde på tværs af fagligheder, da det er, når forskellige fagligheder spiller sammen, at vi finder de bedste løsninger.

Bliv vores nye kollega
Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse som cand.merc.jur., cand.jur., cand.scient.pol. eller lignende og har lyst til at arbejde med udbud og indkøb i offentlig regi. Måske du allerede kan din udbudsret eller har mod på at lære.

Vi forestiller os også, at du:

  • har en kommerciel indstilling og lyst til eller erfaring med at have markedsdialog
  • interesserer dig for den grønne dagsorden og bæredygtighed
  • er god til at samarbejde og skabe relationer
  • er analytisk stærk og kan tænke strategisk
  • er god til at formidle komplekst materiale kort og let forståeligt.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling. Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt og senest den 1. august 2024.

Du bliver ansat som fuldmægtig på overenskomsten for akademikere i staten.

Dit daglige arbejdssted er Beskæftigelsesministeriets departement, Holmens Kanal 20, 1060 København K.

Spørgsmål og ansøgning
Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte faglig leder for Koncernindkøb Heidi Laanstra på tlf. 2032 5644 eller mail [email protected] eller kontorchef Stine Sørensen på tlf.nr. 2089 9942 eller mail [email protected].

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Maiken Bastholm i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr.: 2147 0742.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest søndag den 26. maj 2024.

Vi forventer at holde samtaler i uge 23.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Afdeling:
Holmens Kanal 20, København K

Lokation: Beskæftigelsesministeriets departement, København

Ansøgningsfrist: 26 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Beskæftigelsesministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Beskæftigelsesministeriet

Holmens Kanal 20, 1060 København K

I Beskæftigelsesministeriet arbejder vi sammen for at skabe de bedst mulige løsninger for det danske arbejdsmarked. Som medarbejder hos os vil du opleve, at dit job har mening og samfundsmæssig betydning.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2561885//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.