Få opslag som dette inden alle andre

Ejendomsadministrator-trainee til A. Enggaards ejendomsafdeling i Aalborg | A. Enggaard A/S

A. Enggaard A/S



A. Enggaard koncernen er en af Danmarks største entreprenører, ejendomsudviklere og ejendomsinvestorer. En familievirksomhed gennem tre generationer, som fokuserer entydigt på ansvarlighed.
Vi søger nu en ejendomsadministrator-trainee til vores ejendomsafdeling i Aalborg.
Vores ejendomsportefølje vokser væsentligt over de næste fem år til en værdi på over 16 milliarder indeholdende mere 7.000 boliglejemål og en række markante erhvervslejemål. Lejemålene er lige nu primært placeret i Aalborg, Århus og Odense, men vil inden for en kortere årrække også omfatte Storkøbenhavn.

Hos os har ejendomsadministratoren ansvaret for, at den enkelte ejendom håndteres administrativt og økonomisk. Ejendomsadministratoren fungerer som tovholder på de opgaver og udfordringer, der opstår og bevarer overblikket for ejendommen, herunder også, at der inddrages relevante kollegaer i opgaveløsningen i forhold til drift, vicevært, syn, udlejning osv.

Ejendomsadministratoren tildeles en række ejendomme med mange forskelligartede opgaver:

• Udarbejdelse og kontrol af varslinger (skatter- og afgifter, NPI-reguleringer mv.)
• Afstemning af kreditor/debitor
• Afstemning af huslejeopkrævninger
• Kontrol af rykkerprocedure
• Ajourføring af lejer-, lejemåls- og ejendomskartotek
• Udfærdigelse af lejekontrakter
• Håndtering af opsigelser og udarbejdelse af flytteafregninger
• Afstemninger og aflevering af måneds-/kvartalsrapportering til controller/regnskabschef
• Bogføring samt klargøring og afstemning af regnskaber i forbindelse med årsregnskaber
• Udarbejdelse af vand- og varmeregnskaber
• Diverse ad hoc-opgaver relateret til ejendomsadministration

Hvem søger vi?
Du er formentlig snart færdig med dit studie som finansøkonom eller finansbachelor og har lyst til at lære, hvordan du omsætter din viden til praktisk arbejde, som du kan bruge, når du skal påbegynde din karriere.

Arbejdsopgaverne kræver, at du trives med en høj grad af selvstændighed og ansvar. Du er uformel og forstår at få mest muligt ud af pengene. Og tør sige din mening.

Vi forventer, at du som person er struktureret og løsningsorienteret med lyst til at tage ejerskab. Du skal desuden være talstærk og god til Excel. Vi forventer derudover, at du er indstillet på at arbejde i en virksomhed, hvor tingene til tider går stærkt, og hvor forandring er en del af hverdagen. Du skal samtidig være en dygtig holdspiller med et godt humør, som formår at samarbejde med dine kolleger.

Langsigtede løsninger og relationer
A. Enggaard A/S er en familieejet virksomhed, hvor fokus ligger på langsigtede løsninger og relationer, og hvor virksomhedens bedste, på den lange bane, altid prioriteres højest. Vi er et hold, der er glade for at påtage sig ansvar i et åbent og uformelt arbejdsmiljø med snusfornuft, arbejdsomhed og holdånd i højsædet. Organisationen er levende og har en flad struktur med højt til loftet. Hertil er der mange udfoldelsesmuligheder, og det er sjældent, at to dage er ens.

Ansøgning og spørgsmål
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Hans Peter Hansen på telefon 24 25 03 86 eller e-mail [email protected], hvortil ansøgning og CV også sendes.

Ansøgningsfristen er den 20. maj 2024.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos A. Enggaard A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (20.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


A. Enggaard A/S

Marathonvej 5, 9230 Svenstrup J

A. Enggaard er en familieejet entreprenør- og byudviklingsvirksomhed, som løser opgaver inden for byggeri, anlæg, Offentlige Private Partnerskaber (OPP) og varetager en lang række andre bygge- og ejendomsrelaterede byudviklingsprojekter i hele landet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2561896//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.