Få opslag som dette inden alle andre

IT-supporter til København eller Odense – kun du sætter grænsen for din læring

itm8



Vil du arbejde med både first-, second- og third-level support for vores kunder spredt ud over alt fra butiks- til transportbranchen?

Uanset om en kunde har glemt sin kode, eller hele systemet er gået ned og alle alarmklokker bimler, er det dig, vedkommende ringer til. Det giver dig en varieret hverdag og alle muligheder for at vokse fagligt.

”Efter 2-3 år er folk typisk blevet så garvede, at de rykker videre til teknisk tungere stillinger, eller bliver konsulenter eller managers. Så dine udviklingsmuligheder er virkelig gode her,” siger teamleder Alexander Kirkeby Wulff.

Vi lever af stærke relationer og ny teknologi
itm8 bygger bro mellem IT og forretning for både de små, de mellemstore og de allerstørste virksomheder og offentlige instanser. Ofte er det i praksis os, der reelt udgør kundernes IT-afdelinger – og netopderfor er de tætte relationer så vigtige.
Kunderne forventer af os, at vi har de nyeste certificeringer og følger med teknikkens strømninger. Så det gør vi selvfølgelig. Mest af alt fordi vi er så passionerede omkring IT, at vi ikke kan lade være.

4 hurtige facts om din nye hverdag:

  • Du får primært dine sager ind gennem telefonen, hvor du snakker med alle fra fabriksarbejderen til ingeniøren eller IT-direktøren – vi underviser dig i, hvordan du kommunikerer bedst, uanset kundens tekniske formåen.
  • Nogle dage har du et væld af first-level-sager, og andre dage når du måske 2-3 af de helt tunge tekniske opkald – men i starten får du selvfølgelig kun de sager, du er klædt på til.
  • Du indgår i et brancheopdelt hold, og selvom du kan få spørgsmål indenfor alle brancher, kommer du kun til at besvare opkald fra kunder i brancher, du er specialist i.
  • Du vil være del af en 24/7/365 vagtplan – hvor du i hele afdelingen deles om at tage vagterne.

Flexibel hybrid arbejdsplads og 110 % gode kolleger
Vi har kontorer i Herning, Århus, Aalborg, Odense og København, men der er mange vagter der udføres hjemmefra. Det kan du selvfølgelig også i hverdagen for at få fritiden til at gå op, når først du har fået den oplæring, du har behov for.

Selv når du er sluppet løs derhjemme, er der stadig masser af sidemandssparring med dine kolleger. Det hold, du bliver en del af, bliver nemlig også dine faglige go-to-personer, og dem du deler resten af din virtuelle hverdag med.

”Holdet har et ongoing onlinemøde, hvor der er lige så god plads til at snakke om drilske systemer, som hvad man skal i weekenden. Og så ses holdene også socialt, hvor de fx kører go-kart, tager i escape rooms eller spiser fredagsmiddag sammen,” fortsætter Alexander.

IT-generalist med sans for telefonisk kundesupport

  • Du er vant til at arbejde med Windows-systemer, Microsofts produktpakke og Azure.
  • Du kan både være nyuddannet og have flere års erfaring – det vigtigste er, at du har en bred og nuanceret teknisk forståelse.
  • Du nyder den telefoniske kontakt og følelsen af, at du hjælper folk videre, samtidig med at du selv lærer noget nyt for hvert opkald.

Klar til at suge til dig i en alsidig hverdag?
Så send os dit CV med en kort motivationstekst i toppen, eller et link til din LinkedIn-profil. Vi afholder løbende samtaler og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet. Der indhentes straffeattest forud for ansættelse.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Team Manager Carina Brostrup Poulsen på 3035 3681 eller [email protected].

Vi ser frem til at høre fra dig!

#LI-Hybrid #Li-Rifba

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos itm8



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


itm8

Dalgas Plads 7B, 1. 2., 7400 Herning

itm8 er et global IT-hus, udsprunget af et iværksætterdrevent mindset. Hos itm8 udvider vi grænserne for IT-løsninger med fokus på fire forretningskritiske områder: Cloud Services, Digital Transformation, Application Services og Cyber Security.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2562048//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.