Få opslag som dette inden alle andre

Vores skole vokser med skønne elever! Kære lærer, vil du vokse sammen med os på Svinninge Skole?

Holbæk Kommune



”Svinninge Skole er en fantastisk arbejdsplads. Vi ser med børnene – sætter os på samme bænk, sidder i hug med vores børn og unge, og ser og opdager sammen med dem” – Allan, talentvejleder og lærer i udskolingen

Vi vil bygge en skole med mange døre
På Svinninge Skole har vi en klar mission om at danne og uddanne hele mennesker. Mennesker, der sammen med helhjertede medarbejdere, et frugtbart skole/hjem-samarbejde og støttende lokalsamfund, skal styrke og berige vores børn og unge med sociale og faglige kompetencer, til at kunne begå sig i samfundet.

Vi går ind ad den samme dør på Svinninge Skole, men sender vores elever – vores kloge hoveder og vores kloge hænder – ud gennem skolens mange forskellige døre. Gennem talentudvikling og blik for den enkelte elevs potentiale, skaber vi rammerne for et sundt og udviklende skoleliv, og i takt med udviklingen, åbnes nye døre på Svinninge Skole.

Vores vision er at skabe en mangfoldig og inkluderende læringskultur, hvor alle elever føler sig set og hørt. Med vores talentstrategi, sigter vi efter at fremme en kultur, hvor særligt motiverede elever har mulighed for at udvikle deres talent og potentiale og blive blandt de dygtigste.

Trivsel er vores primær fokus gennem alle skolens facetter, og vi har en vigtig og værdifuld skoleopgave i, at alle børn skal have plads i mindst ét socialt og fagligt klassefællesskab.

I ledelsesrummet er vi en relativ ny ledelsestrio, der sammen med skolens medarbejdere er i fuld sving med at lægge linjerne for skolen og den langsigtede udvikling. I udskolingen har vi bl.a. valgt at motivere undervisningen i vores rigtig gode faglokaler fremfor i klasselokaler – vi ved at de fysiske rammer og miljøet omkring vores elever og medarbejdere har stor indflydelse på undervisning og trivsel, og at ”kultur skal dufte af kultur”.

Vi er ambitiøse sammen med vores elever, og arbejder lige nu i samarbejde med lokale kræfter, på at få vores linjefag E-Sport på mellemtrin og udskoling, godkendt som eksamensfag.

Meget er allerede godt i gang – mere godt skal ske i kommende skoleår, og vi glæder os til at forsætte den gode udvikling for Svinninge Skole sammen med nye kollegaer.

”Min klare opfattelse er, at folkeskolen er vores vigtigste samfundsinstitution og eleverne gennem folkeskolen skal opnå kompetencer til at være sammen og arbejde sammen på tværs af samfundet” – Søren, skoleleder

Vil du være med-bygger sammen med os? Og underviser du i fysik, matematik og …?
Vi står midt i en positiv elevudvikling i vores udskoling. Vores nuværende 7. klasse bliver til næste skoleår delt i to 8. klasser – derfor har vi brug for flere dygtige lærerhænder.

Vi er på udkig efter to nye kollegaer, der er vilde med at undervise vores unge mennesker i udskolingen, muligvis også på mellemtrinnet.

Vi forestiller os:

  • At fysik og matematik bliver dine primære fag til stillingen i udskolingen
  • At den anden stilling rummer undervisningskompetencer i et eller flere fag: matematik, dansk, musik, engelsk, idræt eller Håndværk/Design
  • Du mestrer tydelig klasserumsledelse
  • Du er positiv, engageret og fuld af faglig ballast og så er du nysgerrig på at udfordre praksis
  • Du tager del i arbejdsfællesskabet, inspirerer og lytter og har et bankende hjerte for folkeskolen

I fællesskab laver vi et skema, der matcher skolens behov og din passion som lærer.
Stillingen kan være på fuldtid eller deltid.

”Vi er ikke bange for at prøve nyt af, vi stiller op for hinanden og giver en hånd med. Og så vil vi være en skole, der kan vise hele livet og favner hele mennesket – vi er en skole på landet, og her er højt til himlen” – Kim, lærer i Kontaktklasserne

Det får du også med Svinninge Skole

  • 280 nysgerrige elever fra 0.-9. klasse og vores Kontaktklasser med lyst til at være og lære
  • Vi er gode til at arbejde med elever med særlige forudsætninger og særlige behov
  • 35 stjernedygtige medarbejdere, talentudvikling og vejlederkorps – plads til sociale og faglige arrangementer i et socialt, godt sammenhængende personalerum
  • Et fantastisk uderum med skov, sø og grønne områder – skaterbaner, discgolf og hal
  • Et stærkt, aktivt og levende lokalsamfund med mange samarbejdsmuligheder for os som skole
  • Svinninge by vokser – første spadestik til Svinninge Børnehus er netop taget – ét samlet børneliv fra vuggestue, børnehave og SFO indtil skolen står klar slut 2025, og omkring os vokser boligbyggeriet og familier flytter ind

Kom og besøg os – kaffen er også god!
Vi byder på kaffe, godt værtskab og rundvisning på skolen, og deler ud af gode svar til de spørgsmål du måtte have. Kontakt pædagogisk leder, Sarah Søndergård på tlf. 72 36 27 95 eller skoleleder, Søren Kæstel Christensen på tlf. 72 36 22 58 og aftal nærmere.

Du kan lære os bedre kende ved at besøge vores facebookside - her deler og inspirerer vi med små og store historier fra livet på skolen.

Vi glæder os allerede til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist
Torsdag 23. maj 2024

Samtaler
Mandag 27. maj i tidsrummet 15.30 – 18.00

Opstart
1. juli/1. august 2024.

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Afdeling: LAER-Administrativt Center Vest

Ansøgningsfrist: 23 May 2024

Placering: Hovedgaden, 76F, 4520, Svinninge

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Holbæk Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (23.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Holbæk Kommune

Kanalstræde 2, 4300 Holbæk

I Holbæk Kommune arbejder vi med mange forskellige opgaver lige fra læring på vores folkeskoler, erhvervs- og turismeudvikling, uddannelsesvejledning, kulturudvikling til et aktivt ældreliv og strategier for vækst og bæredygtighed. Med omkring 5.000 medarbejdere er vi den største arbejdsplads i Holbæk Kommune. Vi er en arbejdsplads, hvor nytænkning og effektivitet bliver værdsat. Her har du mulighed for at præge og skabe resultater for og med borgere og virksomheder i kommunen.

Arbejdspladsen har lige nu 4 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 2 færdiguddannede samt 1 studerende og praktikanter.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2562222//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.