Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingsleder indenfor økonomi og it til EUC Sjælland

EUC Sjælland



Vi søger et godt match til vores økonomiafdeling og ønsker at tilbyde dig en stilling, som stiller krav til dig, men også giver dig et frirum til at kunne tilrettelægge dine arbejdsopgaver, både på Jagtvej i Næstved og med mulighed for en til to hjemmearbejdsdage ugentligt, som aftales nærmere med din chef.

Vi tilbyder dig et arbejdsmiljø, som er kendetegnet ved et direkte sprog, nogle gode omgivelser, samt forventninger om et stort engagement.

Et vigtigt krav til dig vil være, at du er vant til at håndtere opgaver, under en politisk styret og foranderlig hverdag, hvor der sker ændringer meget hurtigt. Det er også væsentligt, at du er selvkørende og tager initiativ til at finde løsninger.

Arbejdsopgaver
• Ledelse af vores økonomiafdeling på 9 medarbejdere

• På sigt også ledelse af vores it-afdeling på 5 medarbejdere

• Controlleropgaver

• Regnskabsudarbejdelse sammen med ressourcechef og controller.

• Kvartalsvise rapporteringer

• Medvirke til udarbejdelse af budgetter i samarbejde med ressourcechef

• Selvstændig opfølgning på budgetter med vores ledere

• Løbende økonomiske analyser og rapporteringer.

Jobbet
Økonomiafdelingen omfatter et økonomi-team med fire medarbejdere, et løn/HR-team med to medarbejdere, en indkøber, en analysemedarbejder og en controller. I alt er vi 9 dygtige og seriøse medarbejdere, ledet af en venlig og dygtig chef. Tonen i teamet er uformel og arbejdsstemningen er meget behagelig.

Vi omorganiser og har behov for en økonomileder. Som udgangspunkt skal du lede økonomiafdelingen og på sigt er også planlagt ledelse af it-afdelingen. Controlleropgaver vil indgå som et vigtigt element ud over ledelsesopgaven.

Som person ser vi gerne, at du brænder for at være i en uddannelsesverden, hvor der sættes krav og rammer, som udfordrer dig. Det kommer både ovenfra og fra organisationen. Du skal kunne lide forandringer og være vant til overholdelse af aftaler.

Det er ikke et formkrav, at du er erfaren inden erhvervsskolesektoren, men der vil blive set med positive øjne på det.

Som nævnt vil dine arbejdsopgaver først og fremmes være ledelse. Herudover forventes rapporteringsopgaver og deltagelse ved budgetlægning. Budgetdelen kommer til at ske i et team, som er tværgående i økonomiafdelingen, i form af meget erfarne medarbejdere, med høj grad af viden inden for deres områder.

Du skal kunne lide at analysere store datamængder og være vant til at fremvise relevante forklaringer, på en forståelig måde. En af de væsentligste kendetegn for dig er, at du har et controller-gen der gør dig knivskarp til at se sammenhænge og lige så kvik til at se afvigelser.

Vi bruger BI-systemet OfficeLink, som grundlag for budgetlægning og rapporteringer og ellers arbejder vi med Navision Stat og SLS-lønsystem. Grundlæggende arbejder vi med en del IT-systemer, for at kunne dokumentere og procesoptimere.

Om dig
• Forstår værdierne ved at lede både nedad og opad

• Erfaren leder af økonomifunktioner

• Gode kommunikationsevner

• Flere års erfaring med økonomistyring, herunder rapportering, budgettering og forecast

• Dygtig Excel-bruger

• Er meget selvstændig

• Stor erfaring med controlleropgaver

• Har en relevant økonomisk uddannelse.

Ansættelse
Der er tale om fastansættelse på fuldtid, uden øverste arbejdstid, og vi glæder os til at byde dig velkommen pr. 1. juli 2024 eller hurtigst muligt herefter. Vi afventer gerne den bedste til jobbet.

Løn, pension og ansættelsesforhold i henhold til Cirkulære om aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning og uddannelse på Undervisningsministeriets område, lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Arbejdssted vil være på Jagtvej i Næstved.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte ressourcechef Michael Frank Koch på [email protected] eller på telefon 25 23 58 66.

EUC Sjælland opfordrer alle interesserede uanset personlige præferencer til at søge.

Ansøgning
Send din ansøgning via EUC Sjællands hjemmeside http://www.eucsj.dk/job.aspx, og benyt ”Søg jobbet”-funktionen i stillingsopslaget.

Ansøgningsfrist er den 22. maj 2024
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i perioden 28. - 30. maj 2024.

EUC Sjælland er en erhvervsskole med op mod 300 ansatte og en omsætning på 200 mio.kr., der opererer som en selvejende institution i Sydøstsjælland med adresser i Greve, Køge, Haslev og Næstved. Vi udbyder p.t. op til 20 forskellige tekniske erhvervsuddannelser, tekniske og erhvervsgymnasiale uddannelser (htx og eux), samt en lang række voksen- og efteruddannelsestilbud. Derudover driver vi et skoleoplæringscenter og skolehjem. Vi har dagligt ca. 1800 elever, studerende og kursister.

EUC Sjælland har røgfri skoletid. Det betyder, at elever, kursister og medarbejdere ikke må ryge i skolens undervisnings- og åbningstid. Læs mere på skolens hjemmeside www.eucsj.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos EUC Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 2 dage (22.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


EUC Sjælland

Jagtvej 2, 4700 Næstved

Vi udbyder over 20 ungdomsuddannelser og en lang række AMU kurser - og dermed har vi mere end 10.000 under uddannelse årligt.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2562271//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.