Få opslag som dette inden alle andre

Udviklingskonsulent til Virksomhedsservice, Jobcenter Aalborg

Aalborg Kommune



Udviklingskonsulent til Virksomhedsservice, Jobcenter Aalborg

Del jobopslag ved at kopiere linket

Har du et skarpt blik for de virksomhedsrettede dagsordener på beskæftigelsesområdet? Kan du drive en stærk virksomhedsrettet faglighed på tværs af hele Jobcenter Aalborg? Og trives du med at arbejde med processer og udvikling? Så er du måske vores nye kollega.

Jobcentrene spiller en afgørende rolle i beskæftigelsesindsatsen de kommende år, og den vigtige samfundsopgave med at understøtte arbejdsmarkedet med den arbejdskraft, der er brug for. Her spiller vores professionelle samarbejde og afstemning med virksomhederne en afgørende rolle.

Vi søger lige nu en dygtig konsulent til det virksomhedsrettede område og den gode virksomhedsservice for hele Jobcenter Aalborg. Vi søger dig, der har lyst til at arbejde med at videreudvikle Jobcenter Aalborgs værdiskabende og professionelle indsats over for virksomheder. Dig der kan understøtte en sammenhængskraft for både ledere og medarbejdere, som arbejder med virksomhedsindsats.

Din rolle som konsulent
Som konsulent kommer du til at arbejde med at understøtte Virksomhedsforum. Virksomhedsforum er Jobcenter Aalborgs strategiske lederforum, hvor afdelingsledere med ansvar for virksomhedsrettede opgaver, træffer strategiske beslutninger og sætter rammerne for udmøntningen. Det bliver din opgave, sammen med afdelingslederen for vores Virksomhedsservice, at sikre fremdrift, opsamling og udvikling for Virksomhedsforum. Du får også til opgave at være tovholder på de initiativer og strategiske beslutninger, der træffes i Virksomhedsforum, og at de bliver omsat på tværs af hele Jobcenter Aalborg. Nogle vil du skulle sikre en god procesplan for, andre vil du selv skulle stå for at udmønte.

Du får således en rolle, hvor det forventes, at du har en udadvendt profil, aktivt kan drive processer og udviklingsopgaver og selvstændigt være med til at strategi omsættes til handling.

Dine opgaver som konsulent:
Dine opgaver vil spænde bredt, og du vil også selv få mulighed for at præge stillingen med dine kompetencer. Du vil i dagligdagen skulle arbejde tæt sammen med afdelingslederen for Virksomhedsservice samt øvrige afdelingsledere i Virksomhedsforum. Du vil på daglig basis få et arbejdsfællesskab med en samlet stabsfunktion i Virksomhedsservice, som bredt set varetager opgaver med kontaktstrategi, statistik og data, årshjul, projekter, faglige beskrivelser, evalueringer mm.
Det forventes, at du vil skulle tage del i de samlede stabsopgaver.
Derudover bliver det din opgave at:

  • Planlægge, facilitere og samle op på emner og processer i Virksomhedsforum.
  • Være ansvarlig for fælles onboarding for alle medarbejdere med virksomhedsvendte stillinger.
  • Være tovholder på kompetenceudviklingen på tværs og sikre den røde tråd i fagligheden f.eks. via fælles fagmøder.
  • At være en del af nye indsatser f.eks. ved vurdering og implementering af virksomhedsrettede IT-løsninger, implementering af nye arbejdsgange, lovgivninger mv.
  • Være tovholder for diverse vidensdelingsprojekter på tværs af hele organisationen samt det netværk af faglige koordinatorer, der er på den virksomhedsrettede indsats.

Vi lægger vægt på, at du har:

  • En relevant uddannelsesmæssig baggrund.
  • Gode undervisnings- og formidlingskompetencer – både mundtligt, skriftligt og visuelt.
  • Kendskab til det virksomhedsrettede arbejde, som udføres i jobcentre.
  • Evner inden for proces- og udviklingsfacilitering.
  • Har en holdning til god virksomhedsservice og et godt kendskab til det nordjyske arbejdsmarked.

Hvem er Jobcenter Aalborg?
I Jobcenter Aalborg dækker vi alle målgrupper i beskæftigelsesindsatsen fra de forsikrede dagpengemodtagere til kontanthjælpsmodtagere til sygedagpengemodtagere – og mange andre.

Vores vigtigste opgave er at matche den ledige arbejdskraft med virksomhedernes behov, skabe gode forløb for sygemeldte samt levere den rette ydelse til rette tid. Jobcenter Aalborg består af seks centre, kaldet huse, samt et ydelsescenter.

Du bliver en del af Jobcenter Aalborgs tværgående Virksomhedsservice, der er en tværgående afdeling for alle huse.

Virksomhedsservice er en afdeling, som dagligt er i kontakt med mange af Aalborg Kommunes private og offentlige virksomheder, hvor vi vægter faglighed, trivsel og det gode humør højt.

Og vi lover, at det bliver sjovt og spændende at være en del af!

Kontaktoplysninger og yderligere information
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder i Virksomhedsservice Janne Holm Nielsen på 25 19 91 44. Hun træffes bedst den 21. maj mellem 9.00 og 10.30, 29. maj mellem 10 og 12 eller 6. juni mellem 12.30 og 14.00

Du kan læse mere om Job og Velfærd, Aalborg Kommune, på: Job og Velfærd (aalborg.dk).

Løn og ansættelsesperiode:
Stillingen er fast og på 37 timer om ugen. Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Der kan forhandles tillæg efter kvalifikationer.

Mødetiden er hverdage kl. 8.00-15.00 – dog torsdag til kl. 17.00. Der er mulighed for at arbejde hjemmefra og flextid. Dette skal aftales med din leder.

Arbejdsadressen er Vestre Havnepromenade 15, 9000 Aalborg.

Forventet startdato 01.08.2024 eller 01.09.2024

Ansøg inden 12. juni 2024 kl. 12

Ansættelsessamtaler afholdes d en 21. juni 2024. Det kan komme på tale med en anden samtale den 26. juni 2024. Der vil eventuelt indgå profiltest mellem 1. og 2. samtale.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset køn, alder, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Bemærk
Ansøgningsfrist
12.06.2024

Kontaktperson
Janne Holm Nielsen +4599319144

Stillingskategori
Administration og sagsbehandling

Arbejdstid
Fuldtid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.06.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Kommune

Boulevarden 13, 9000 Aalborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2562481//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.