Få opslag som dette inden alle andre

Har du lyst til at arbejde med en meget bred palet af økonomiopgaver?

Region Hovedstaden



Ser du dig selv som serviceminded og ansvarsbevidst, og vil du være med til at holde styr på tallene?

Psykoterapeutisk Center Stolpegård er en del af Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) og vi søger en ny økonomimedarbejder.

Centret behandler patienter med fx angst og personlighedsforstyrrelser. Administrationen på Stolpegård varetager den administrative understøttelse af centret. Vi arbejder med alt fra sekretariatsbetjening til mere praktiske opgaver.

I hverdagen er der fokus på stabil drift kombineret med et ønske om udvikling af arbejdsgange og processer.

Dine kommende arbejdsopgaver som økonomimedarbejder vil bestå af:

  • månedlig regnskabsopfølgning og revideret prognose for året på løn, drift og indtægter samt forskningsprojekter (ca. 100 årsværk, 53 mio. kr. i lønbudget, 2,5 mio. kr. i driftsbudget og 3 eksternt finansierede projekter)
  • håndtering af de daglige fakturaer inkl. konteringskontrol
  • årlig budgetlægning af løn på baggrund af allerede ansatte medarbejdere
  • årlig budgetlægning af driftsudgifter på baggrund af forbrug sidste år og eksisterende delbudgetter
  • opgaver omkring afslutning af årsregnskab inkl. regnskabsbemærkninger
  • ad hoc-opgaver, som f.eks. gennemgang af kantinens regnskab mhp. prissætning
  • mulighed for andre opgaver efter kvalifikationer.

Dine kommende kolleger
Du bliver en del af en mindre administration, som varetager opgaver indenfor økonomi, regnskab, personaleadministration, målstyring, sekretariatsbetjening og kantine. Der er eksterne leverandører på it, rengøring og drift af bygningerne. Du vil referere til administrationschefen.

Vi tilbyder
Du får et spændende og alsidigt job, hvor der er fokus på faglighed, fleksibilitet og dialog, kombineret med gode muligheder for at gøre en forskel sammen med engagerede kollegaer.

Vores forventninger
Du har en relevant økonomisk uddannelse og solid relevant erhvervserfaring inden for regnskab og økonomi.

Derudover ønsker vi, at du

  • har et særdeles godt kendskab til Excel
  • har et særdeles godt kendskab til SAP og Silkeborg Data
  • er kvalitetsbevidst i opgaveløsningen og har sans for detaljen
  • er løsningsorienteret, proaktiv og serviceminded
  • tager ansvar, er positiv og samarbejdsorienteret.

Vil du vide mere?
Hvis du vil vide mere om jobbet, kan du kontakte administrationschef Mette Agander på 24 45 38 51 eller [email protected].

Yderligere oplysninger om Psykiatrisk Center Stolpegård her.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på job-i-psykiatrien.

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer, og vi ønsker, at du starter pr. 1. juli 2024 eller snarest muligt.

Hvis du har akademisk uddannelse, ansættes du i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Hvis du har en ’ikke akademisk’ uddannelse, ansættes du i henhold til overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.

Der er mulighed for gratis parkering, og der er også gode forbindelser med offentlig transport. Dertil har vi både en god kantine og massageordning.

Søg jobbet
Send din motiverede ansøgning, CV samt uddannelsesbevis via linket senest den 2. juni 2024.
Vi forventer at holde samtaler den 10. juni 2024 og 11. juni 2024.

Afdeling:
Kristineberg 3, København Ø

Lokation: Region Hovedstadens Psykiatri

Ansøgningsfrist: 02 Jun 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2562777//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.