Få opslag som dette inden alle andre

Løsningsarkitekt med analytisk sans og stærke kommunikationsevner

Danske Spil A/S



Drømmer du om et job, hvor dine faglige udfordringer og professionelle bedrifter bliver en gevinst både for dig selv og for alle danskere? Er du dygtig til at håndtere komplekse forretningsbehov og omsætte dem til IT-løsninger? Så har vi en spændende stilling til dig i vores afdeling, Arkitektur og Solution Management, som Løsningsarkitekt.

”Vi har et team og en arbejdsplads med en kultur, der gør, at man har lyst til at møde på arbejde hver dag. Selvfølgeligt taler vi meget arbejde i teamet, men der er også plads til at tale om Henriks katte, Jannes bil og Christians sommerhus. Danske Spil er en sjov arbejdsplads, hvor man godt kan mærke, at vi beskæftiger os med underholdning.” – Ida, Arkitekt

”I teamet arbejder vi hele tiden på at videreudvikle os, så vi understøtter forretningen bedst muligt, og man har mulighed for at være med til at sætte sit eget præg på nye produkter og fundamentet, de bygger på.” – Henrik, Arkitekt

Velkommen til Arkitektur
Arkitektur er forankret i Danske Spils IT-afdeling, hvor du som løsningsarkitekt bliver en del af et lille men stærkt team bestående af fire andre arkitekter med en bred kontaktflade både internt og eksternt til vores mange leverandører. Et af dine ansvarsområder bliver at udarbejde løsningsdesigns, der tilgodeser forretningens ønsker og samtidigt passer ind i vores IT-landskab og IT-strategi. Derudover er en vigtig del af jobbet at bygge bro mellem forretningen, udviklingsteams og øvrige interessenter.

Lidt om dig, dit ansvar og dine opgaver.
Som løsningsarkitekt er du struktureret, analytisk og besidder stærke kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt. Du er god til at opbygge relationer både internt og eksternt, og du er i stand til hurtigt at tilegne dig nødvendig viden inden for dit ansvarsområde. Du er god til at sparre med dine kollegaer i teamet og bidrage til løsningsudviklingen i samarbejde med projektledere og forretningen.

Du er formentligt Datalog, Cand.it eller har en tilsvarende videregående uddannelse. Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med specifikation og design af IT-systemer enten gennem studie eller tidligere arbejde
  • Behersker dansk og engelsk flydende både mundtligt og skriftligt
  • Er god til at kommunikere og opbygge netværk

Derudover er det en fordel, hvis du:

  • Har kendskab til Archimate-modellering
  • Har en grundlæggende forståelse for og/eller erfaring med systemudvikling
  • Har erfaring med udbud

Blandt dine konkrete arbejdsopgaver vil være:

  • Udarbejdelse af arkitekturløsningsdesign
  • Vedligeholdelse af dokumentation i EA-tool
  • Arkitekturlederskab i forbindelse med projekter og videreudvikling af kørende løsninger
  • Facilitering af dialog mellem IT-teams og forretning
  • At holde dig opdateret i forhold til markedstendenser, f.eks. AI
  • Gennemgang af eksisterende løsninger med henblik på at anbefale potentielle forbedringer
  • At sørge for at Danske Spils arkitekturprincipper overholdes både af interne udviklingsteams og eksterne leverandører

Vil du være med til at underholde danskerne?
Vi læser ansøgninger igennem løbende, men deadline for at søge er den 5. juni 2024. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Christian Blanco Hilm på [email protected] eller tlf. 30851758. Hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte HR Business Partner, Mette Overgaard Holm på [email protected].

Afdeling: Korsdalsvej 135, Brøndby

Lokation: Brøndby

Ansøgningsfrist: 05 Jun 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danske Spil A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Danske Spil A/S

Korsdalsvej 135, 2605 Brøndby

Danske Spil er statens spilleselskab, der omsætter for over 5 milliarder kr. om året. Vi startede i 1949. Og den store vinder er stadig os alle sammen, for Danske Spil har både et økonomisk overskud til samfundet og et mentalt overskud til ansvarlighed.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2562830//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.