Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejersker søges til Medicinsk sengeafsnit

Det Grønlandske Sundhedsvæsen



Engagerede og dygtige sygeplejersker søges til Medicinsk sengeafsnit M til fastansættelse eller et længere vikariat.

Er du sygeplejerske og er du klar til helt nye oplevelser og faglige udfordringer? Så kom og bliv vores kollega på Medicinsk afdeling på Dronning Ingrids Hospital – en afdeling med høj faglighed og glade kolleger.

Vi søger sygeplejersker der har lyst til en længere ansættelse i Det Grønlandske Sundhedsvæsen. Fastansættelse foretrækkes, men vi ser også positivt på vikariater af tre til seks måneders varighed. Vi kan tilbyde ansættelse fra 15. juli 2024 eller efter aftale henover sommeren og efteråret.

Vi tilbyder:

  • Løbende introduktion til et bredt speciale
  • At være medspiller i et team med andre faggrupper og i plejen omkring den enkelte patient
  • Tid til patienterne og en helhedsorienteret sygepleje
  • Fokus på den motiverende kommunikation og patienten i centrum
  • Fælles tværfaglige tavlemøder og et godt læringsmiljø med løbende erfaringsudveksling og sparring
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på hjælpsomhed og trivsel
  • En afdeling, der lægger vægt på gode sociale relationer og samarbejde i et tværkulturelt miljø.

Vi søger dig, der:

  • Brænder for sygeplejen med et fagligt og personligt engagement
  • Er en engageret og deltagende teamspiller
  • Har gå-på-mod og kan planlægge og strukturere dit arbejde i en uforudsigelig, udfordrende og anderledes hverdag
  • Er udadvendt, lydhør og positiv og har en anerkendende tilgang til kollegaer og patienter.
  • Medicinsk afdeling på Dronning Ingrids Hospital har to sengeafsnit, M1 og M2, der modtager medicinske patienter fra hele Grønland. Vi modtager patienter til udredning og diagnosticering, til pleje og behandling samt rehabilitering og palliativ pleje. Begge afsnit modtager både akutte og planlagte patienter.
  • Hele medicinsk afdeling er normeret til 26 sygeplejersker og 14 sundhedsassistenter. Vi har følgende subspecialer: infektionsmedicin, onkologi, gastroenenterologi, nefrologi og kardiologi.

Dronning Ingrids Hospital er landshospital for Grønland og regionssygehus for Region Sermersooq. Der er 108 senge plus patienthotel med 70 senge. Det er et moderne og veludstyret hospital med et højt fagligt niveau, gode kolleger og omgivelser, der næppe kan være smukkere. Medicinsk Afdeling råder over i alt 32 sengepladser, foruden dagafsnit og ambulatorium.

Området ledes af en ledende overlæge, en ledende oversygeplejerske og tre afdelingssygeplejersker.

Du kan læse mere om organiseringen af Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl, hvor du også kan læse om nogle af de tidligere ansattes erfaring med at flytte og arbejde i Grønland.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Kandidater, der besidder supplerende kvalifikationer udover de i ovenstående specificerede, såsom relevante diplom- eller masterniveauer, kan være berettiget til yderligere honorering i henhold til gældende overenskomst og virksomhedens retningslinjer.

Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl

Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: 15. juli 2024 eller efter aftale henover sommeren og efteråret

Ansøgningsfrist: 30. juni 2024. Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Ledende Oversygeplejerske, Anne Birgitte Jensen, på telefon (+299) 53 89 01 efter kl. 12.00 dansk tid (kl. 9.00 grønlandsk tid), eller på e-mail: [email protected]

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Ansøgningsfrist: 29. juni 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Det Grønlandske Sundhedsvæsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Vi tilbyder spændende vikariater og faste stillinger til sundhedsfagligt personale.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2562833//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.