Få opslag som dette inden alle andre

Speciallæge/Overlæge søges til Akutafdelingen: men kun dig, der vil udvikle og udvikles - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Søger du gode arbejdsvilkår i et supergodt arbejdsmiljø med bredtfavnende lægefaglige udfordringer, er du måske vores nye kollega i Akutafdeling.

Om jobbet

Du kommer til en afdeling, hvor der er stor variation i dagligdagens funktioner lige fra "stuegang" til modtagelse af kritisk syge patienter til supervision af yngre kollegaer og patientkontakt i Akutmodtagelsen. Du vil i Akutafdelingen se akutte patienter indenfor flere af hospitalets specialer, herunder ikke mindst mange spændende medicinske og abdominalkirurgiske patienter.

Du kommer til en afdeling og et hospital, der vil de akutte patienter. Akutafdelingen er i rivende udvikling, som du har mulighed for at bidrage til. Med vedtagelsen af akutmedicin som selvstændigt speciale åbner der sig nye muligheder for Akutafdelingen, og vi efterspørger derfor en kollega, der vil de akutte patienter og som gerne vil udvide sin faglige horisont.

Der er pt. ikke nattevagter knyttet til stillingen, men tilstræbes på den lange bane. Arbejdstiden forsøges i vid udstrækning tilpasset den enkeltes ønsker. Vi giver mulighed for relevant kursusaktivitet, så din professionelle profil bliver endnu stærkere.

Vi værdsætter et godt arbejdsmiljø, og du får de bedste kolleger - både når der er stille og i toppressede situationer.

Om dig

  • Du er speciallæge – meget gerne i kirurgi, almen medicin eller et andet speciale med kontakt til akut syge patienter.
  • Måske allerede uddannet akutmediciner? Hvis ikke planlægger vi, at du opnår speciallægegodkendelse indenfor akutmedicin så hurtigt som muligt
  • God til at samarbejde, også på tværs af specialerne eller faggrupperne
  • God til at håndtere stressede situationer
  • Kan optimere patientflow
  • Brænder for supervision og undervisning af yngre læger og medicinstudernde
  • Uhøjtidelig og holder en god tone

Vi tilbyder
Vi ansætter dig som overlæge eller afdelingslæge afhængig af kvalifikationer. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men deltidsansættelse vil efter konkret aftale være en mulighed.

Der er til ansættelsen knyttet en personlig kursuskonto på 22.000 kroner årligt.

Om os

Akutafdelingen er en selvstændig afdeling, der refererer direkte til hospitalsledelsen. Akutafdelingen er opdelt i Akutmodtagelsen inkl. Skadestuen og Flowkoordination, Fysio- og Ergoterapi og Akut Sekretariat.

Akutmodtagelsen rummer Skadestuen med 6 akutrum, 3 traumestuer og Modtagelsen med op til 32 modtagerum.

Akutområdet modtager akutte medicinske, abdominalkirurgiske, ortopædkirurgiske patienter og børn. Årligt forventes ca. 130 akutte medicinske kald, da er ca. 36.000 kontakter i Akutmodtagelsen om året og vi afslutter ca. halvdelen af de akutmedicinske patienter i Akutafdelingen, som vi selv har behandlingsansvar for (alle patienter på nær medicinske børn, ortopædkirurgiske og gynækologiske patienter).

Vil du vide mere
Kontakt gerne Cheflæge Marc Ludwig, hvis du gerne vil høre mere!

Det praktiske
Ansættelse sker pr. 1. juli 2024 eller efter aftale. Ansættelsessamtalen holdes efter aftale.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2563130//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.