Få opslag som dette inden alle andre

Miljømedarbejder til Team Landbrug

Esbjerg Kommune



Miljømedarbejder til Team Landbrug

Kunne du tænke dig en arbejdsplads, hvor vi med udgangspunkt i dialog tager vare på miljøet, så har vi måske dit næste job
Vi søger en engageret og faglig stærk kollega til Team Landbrug, som sammen med teamets øvrige medarbejdere skal være med til at løse miljøopgaver indenfor landbrug. Esbjerg Kommune er en af landets største landbrugs kommuner. Hos os vil du få mulighed for at arbejde med alle typer og størrelser af landbrug, i et solidt fagligt fællesskab.

Hvad skal du arbejde med?
Vi kan tilbyde dig et alsidigt job med spændende og forskelligartede opgaver.
Som miljømedarbejder skal du behandle forskellige typer af ansøgninger for eksempel ansøgninger om miljøtilladelse/-godkendelse, hvor vi træffer afgørelser, der varetager hensynet til både ansøger, naboer og miljøet. Du skal også føre tilsyn med landbrug og i en positiv og konstruktiv dialog finde de gode løsninger.

Du vil passe godt ind i teamet, hvis du

  • har landbrugsfaglig indsigt og interesse for området
  • har lyst til - og gerne erfaring med - at arbejde med miljølovgivningen indenfor husdyrområdet og du er god til at sætte dig ind i et teknisk område
  • er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt
  • evner dialog med landmænd, konsulenter og andre
  • er god til at samarbejde, men du også kan arbejde selvstændigt og byde ind med egne idéer og løsningsmuligheder
  • trives både med kontorarbejde og at føre tilsyn på landbrug
  • har forståelse for at indgå i en politisk styret organisation
  • har en relevant miljøfagliguddannelse; for eksempel kan du være uddannet miljøtekniker, agronom, jordbrugsteknolog, ingeniør
  • har kørekort til personbil

Hvem er vi?
Vi er seks medarbejdere i Team Landbrug.

Du kommer til at indgå i et team, hvor vi hjælper hinanden og hvor vi prioriterer faglig sparring og samarbejde højt. Vi har et godt fagligt og socialt miljø og møder hinanden med smil og respekt – det er vigtigt for os, at det er rart og spændende at gå på arbejde.

Team Landbrug er et af i alt tre teams i Natur & Vandmiljø. Foruden myndighedsopgaver i forbindelse med landbrug løser Natur & Vandmiljø også myndigheds- og projektopgaver indenfor naturbeskyttelse og vandløb.

Ansættelsesforhold
Stillingen ønskes besat fra den 1. august 2024 eller derefter.

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Vi har flekstid og mulighed for op til 2 hjemmearbejdsdage om ugen.

Din arbejdsplads vil være på Esbjerg Rådhus, Torvegade 74, 6700 Esbjerg.

Aflønning og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst efter forhandling med den faglige organisation.

Hvis du kommer i betragtning til jobbet, indhenter vi referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden vi henter referencer.

Vil du vide mere om stillingen?
Har du spørgsmål kan du kontakte kontorchef Søren Hjortsø Kristensen tlf. 7616 0728 eller faglig koordinator Pia Caspersen tlf. 7616 5141.

Alle kvalificerede uanset køn, alder og etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres.

Ansøgningsfrist: 2. juni 2024

Ansættelsessamtaler: 1. samtaleholdes den 10. og 11. juni, 2. samtale den 13. juni, alle dage formiddage.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” nederst og vedhæft din ansøgning, eksamensbevis, CV samt relevant dokumentation.

Send ansøgning

Fakta
Arbejdstid
Fuldtid

Ansættelsesvilkår
Fastansættelse

Ansøgningsfrist
02-06-2024 23:59

Tiltrædelse
1. august 2024

Kontaktperson
Kontorchef Søren Hjortsø Kristensen eller faglig koordinator Pia Caspersen
Telefon 7616 0728 / 7616 5141

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Esbjerg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Esbjerg Kommune

Torvegade 74, 6700 Esbjerg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2563508//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.