Få opslag som dette inden alle andre

Ambitiøse og fagligt engagerede sygeplejersker søges til Sygeplejen i Bramming

Esbjerg Kommune



Sygeplejersker til Team Bramming
Ambitiøse og fagligt engagerede sygeplejersker søges til Sygeplejen i Bramming

Vi søger til Sygeplejen i Bramming
1 udekørende sygeplejerske til en fast stilling samt 1 udekørende sygeplejerske til et barselsvikariat. Begge stillinger er ledige fra 1. juni 2024 eller snarest derefter. Stillingerne er på 30-37 timer om ugen, primært i dagvagt.

Brænder du ligesom os for at skabe de gode borgerforløb og nyder du samtidigt at navigere i en omskiftelig hverdag – så er du den, vi leder efter.

Din typiske hverdag vil bestå af selvstændig planlægning af dine egne arbejdsopgaver, teamsamarbejde med dine nærmeste kollegaer, selvstændige besøg hos borgere i eget hjem, dialog og faglig sparring med dine kollegaer fra Hjemmeplejen, dialog med praktiserende læger og sygehus, vejledning af sygeplejestuderende, deltagelse i udviklingsopgaver samt faglig dokumentation.

Du bliver en del af et at hold på 30 sygeplejersker, hvor flere har en specialistfunktion, 1 klinisk vejleder, sygeplejerskestuderende i forskellige semestre og 1 teamleder.

Der er mulighed for individuelt tilpasset timetal. Vi arbejder i gennemsnit 4 weekender på 14 uger.

Vi tilbyder:

Ambitiøse kollegaer med høj faglighed og som er socialt engagerede

  • Et grundigt introduktionsforløb, uanset om du er nyuddannet eller har flere års erfaring
  • En mentor, som støtter og vejleder dig i faglige opgaver og hjælper dig på plads i teamet
  • Kollegaer, som interesserer sig for dig og sparrer med dig i kendte og ukendte problematikker

Udvikling i praksis og på skolebænken

  • Sundhedsfaglige opgaver, der varierer og spænder bredt
  • Komplekse og ikke-komplekse opgaver
  • Planlagte og ad hoc læringsfællesskaber
  • Ved fastansættelse, mulighed for specialuddannelse i borgernær sygepleje

Gode rammer og medindflydelse

  • 4 arbejdsweekender på 14 uger
  • Medindflydelse på planlægning af egne vagter på både hverdage og i weekender
  • Kontinuerligt fokus på og indsats for det gode arbejdsmiljø, som vi går langt for at bevare

Du skal kunne nikke ja til nedenstående:

  • Du er yderst ambitiøs på borgerens vegne og formår at balancere i det tværfaglige fællesskab, så du lykkes med den bedst mulige løsning for borgeren
  • Du arbejder rehabiliterende og motiverende
  • Du trives i en organisation, hvor du har indflydelse og har lyst til at benytte dig af den
  • Du deltager med en positiv holdning i udviklingen af Sygeplejen i Esbjerg Kommune
  • Du arbejder i alle henseender mod at sikre kvalitet i den leverede sygepleje
  • Du arbejder opsøgende og bidrager med nye tanker og initiativer, så vi til stadighed udvikler os
  • Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver – samtidig er du en teamplayer og prioriterer teamet over individet

Kørekort er et krav – vi stiller bil til rådighed

Om Sygeplejen i Esbjerg Kommune
Sygeplejen i Esbjerg Kommune er organiseret som 5 geografiske sygeplejeområder samt Akutsygeplejen og Esbjerg Døgnrehabilitering. I Sygeplejen er der et stort fokus på at sikre høj kvalitet i de individuelt tilrettelagte borgerforløb. Vi finder gerne de kreative løsninger, som kan sikre borgeren en endnu bedre sygeplejefaglig behandling. Sygeplejen er kendt for at have et særdeles godt arbejdsmiljø, som vi hele tiden arbejder for at bevare og vi ser frem til, at vi snart skal dele en fantastisk arbejdsplads med nye kollegaer.

Yderligere oplysninger
Teamleder Anne Janken på tlf. 29 74 98 02 eller mail: [email protected]

Alle kvalificerede ansøgere uanset køn, alder eller etnisk baggrund opfordres til at søge stillingen.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, der bliver indhentet en reference.

Ved ansættelse i stillingen indhentes der straffeattest.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og DSR.

Ansøgningsfrist
31. maj 2024

Samtaler afholdes den 6. juni 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på "Send ansøgning" og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Send ansøgning

Fakta
Arbejdstid
Fuldtid

Ansættelsesvilkår
Fastansættelse

Ansøgningsfrist
31-05-2024 23:59

Tiltrædelse
Hurtigst muligt

Kontaktperson
Teamleder Anne Janken
Telefon 29 74 98 02

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Esbjerg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Esbjerg Kommune

Torvegade 74, 6700 Esbjerg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2563511//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.