Få opslag som dette inden alle andre

Supply Analyst Scandinavia

Antalis



Antalis A/S, Valby

Kan du se trends i tal og gøre dem spændende, jonglere ubesværet med store datamængder og er du stærk i systemer, kan du være vores nye Supply Analyst Scandinavia i Procurement teamet.
Som Supply Analyst kommer du via forskellige system-, data- og analyseopgaver til at understøtte udviklingen af vores forretning - som i sidste ende skal bidrage til at optimere indtjeningen.

Jobbet byder bl.a. på følgende spændende opgaver:

  • Etablere og udvikle best practice SLIM4 og ERP - Skandinavisk og Europæisk
  • Forberede S&OP møder - i samarbejde med relevante interessenter
  • Forberede månedsrapportering
  • Udvikle og vedligeholde analyser omkring lagerbevægelser, leveringssikkerhed og leverandør performance
  • Udvikling af forskellige rapporterings værktøjer

Derudover vil du deltage i taskforces på tværs af den skandinaviske organisation i forhold til at forbedre og styrke best practice i afdelingen og den øvrige forretning.

Dygtig kommunikator med sans for detaljen
Vi er et handelshus med et stort produktsortiment inden for flere forskellige sektorer, og derfor er det af stor betydning, at du kan bevare overblikket, prioritere og holde styr på detaljerne.

Du får en bred kontaktflade på tværs af den skandinaviske organisation, f.eks. forberedelse af S&OP møder. Derfor lægger vi vægt på, at du er serviceminded, en dygtig kommunikator og at du sætter en ære i at finde den bedste løsning for både stakeholders og forretningen.

Derudover er det vigtigt, at du er omstillingsparat, da vi er et lille team, så vi skal være klar til at hjælpe hinanden for at nå i mål.
Dine kolleger er vigtige for dig, og du sætter pris på, at der både er en god social og faglig dialog i afdelingen.

Analytisk profil med et kommercielt mindset
Der kan være flere forskellige indgange til jobbet - vigtigst er, at du har erfaring med at arbejde med analysearbejde på tværs af en organisation og dermed har opnået en god forretningsforståelse. Denne indsigt er eksempelvis af stor værdi ifm. samarbejdet med salg vedrørende S&OP processen.

Excel er din faste følgesvend, og du er ligeså skarp på tal, som du er til at lære nye IT-systemer.

Vi er en del af en international koncern, og i dagligdagen arbejder vi meget skandinavisk, så derfor er det vigtigt, at du behersker dansk og engelsk på et højt niveau.

Lyder det som noget for dig?
Yderligere information om stillingen fås ved henvendelse til Procurement Manager Scandinavia, Flemming Søvig tlf. 2265 2533.

Ansøgning vedhæftet relevant dokumentation indsendes ved at klikke på knappen "Søg dette job".
Vi afholder samtaler løbende og lukker stillingen ned, når processen er afsluttet.

Tiltrædelse sker snarest muligt efter nærmere aftale.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Antalis
Antalis er en del af den japanske koncern KPP Group Holdings Co., som på verdensplan er markedsledende inden for distribution af papir, emballage og visuel kommunikation.

I Europa, Canada og Latinamerika er Antalis markedsledende indenfor B2B distribution af papir- og emballageløsninger og blandt de førende inden for distribution af medier og hardware til visuel kommunikation.

Hos Antalis tror vi på, at nøglen til vores succes ligger i vores medarbejderes udvikling og engagement. Vi er et kompetent og erfarent team, hvor alle er afgørende for Antalis' forretning og vores overordnede præstation. Vi står for et inkluderende arbejdsmiljø, der tilskynder til forskellige perspektiver. Hos os handler det om at investere i individuelle talenter, styrke samarbejdet på tværs af organisationen og skabe et empowering miljø, hvor vores medarbejdere kan trives og vokse.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Antalis



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Antalis

Bastrupgaardvej 8-10, 7500 Holstebro

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2564125//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.