Få opslag som dette inden alle andre

SOSU Esbjerg søger en kompetent og engageret uddannelsesleder

SOSU Esbjerg



Er du optaget af pædagogisk ledelse? Kan du omsætte mål og retning til en meningsfuld prioritering? Kan du lede pædagogiske og kulturelle forandringsprocesser med overskud og overblik? Har du gode relationelle kompetencer og mod på dialog, tværfagligt samarbejde og ledelse tæt på opgaven?

Så er du måske SOSU Esbjergs nye uddannelsesleder.

Vi søger en selvstændig og pædagogisk stærk lederprofil, som kan styrke og lede vores ungeområde og den pædagogiske assistentuddannelse.

På SOSU Esbjerg har vi fokus på at gøre vores elever så dygtige som overhovedet muligt, men også på at give vores elever en oplevelse for livet. Vi har en god og venlig omgangstone med respekt for hinanden, og vi har fokus på at fremme et godt miljø, hvor visionen er høj kvalitet i undervisningen med eleven og fagligheden i centrum.

Organisatorisk placering
Du bliver en del af et læringsfællesskab med i alt tre uddannelsesledere, en administrativ- og IT-leder, en økonomi- og HR-leder, en chef for KompetenceCenteret, en uddannelseschef og en direktør.

Du refererer til uddannelseschefen og har et tæt samarbejde med denne. Ligeledes har du et tæt samarbejde med de øvrige uddannelsesledere, skemalæggere og de to pædagogiske koordinatorer, som bl.a. understøtter koordineringen af opgaver indenfor dit ledelsesområde.

Skolen er organiseret ud fra tænkningen om Professionelle Læringsfællesskaber (PLF).

Ledelse sker med afsæt i ledelsesgrundlaget og tænkningen omkring Fælles Kurs, Koordinering og Commitment.

Om stillingen
Du bliver daglig leder for ca. 25 lærere med forskellig faglighed.

Som uddannelsesleder er du pædagogisk leder og skal formå at holde fokus på kvalitet, progression og helhedsorientering i uddannelsesplanlægningen. Du mestrer desuden samarbejdet i en politisk styret organisation, hvor den tværgående koordinering er en vigtig del af arbejdet. Du er tæt på undervisningen og de pædagogiske, faglige og driftsmæssige opgaver. I samarbejde med lærerne og de pædagogiske koordinatorer sikrer du, at vores elever modtager god undervisning ud fra vores pædagogisk didaktiske grundlag.

Opgaver og ansvarsområde
Vi søger en uddannelsesleder, som kan varetage ansvaret for områdets daglige drift, herunder pædagogisk ledelse og personaleledelse. Ungeområdet indeholder Grundforløb 1 og Grundforløb 2 SOSU og PA, den pædagogiske assistentuddannelse, rekrutteringstiltag inkl. brobygningsaktiviteter og samarbejde med relevante eksterne samarbejdspartnere.

Dine primære opgaver vil være:

  • Personaleledelse – både i forhold til opgaver, samarbejde, trivsel og kompetenceudvikling
  • Pædagogisk ledelse – kontinuerligt at understøtte lærerne og den fortsatte faglige udvikling af uddannelserne med fokus på et solidt udbud af uddannelser til nutidens og fremtidens behov
  • At understøtte et inspirerende og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø med fokus på trivsel og arbejdsfællesskab
  • At bidrage til at sikre et spændende læringsmiljø for eleverne, hvor vi udfordrer vaner og traditioner, herunder bl.a. fokus på digitalisering af undervisningsmateriale og implementering af nye undervisningsformer
  • At fastsætte lokale mål for området og foretage løbende evaluering heraf i samarbejde med ledergruppen samt aktiv brug af de lokalt fastsatte mål set i forhold til den overordnende strategi
  • Ressourcestyring i uddannelsesområdet, herunder ansvar for den pædagogiske skemalægning som lægges i samarbejde med skemalægger
  • Samarbejde med specialfunktionerne og understøtte opgaveløsningen her
  • Samarbejde med eksterne aktører, parterne og det lokale uddannelsesudvalg (LUU)
  • Tæt samarbejde med den øvrige ledelse.

Du kan læse funktionsbeskrivelsen her.

Om dig
Du formår at sætte tydelig kurs, skabe motivation og engagement blandt dine medarbejdere. Du har god forståelse for både omverdenen og organisationen og kendskab til uddannelsesområdet. Du kan lide at have en god professionel relation og dialog med dine medarbejdere og kollegaer og kan initiere samarbejde og udvikling. Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Har ledererfaring – gerne inden for uddannelsesområdet
  • Har en relevant uddannelsesbaggrund inden for pædagogik, sundhed eller undervisning
  • Har faglig indsigt i uddannelserne, lovgivningen og elevernes praksisfelt
  • Er dygtig til at planlægge, prioritere og styre ressourcer
  • Har lederuddannelse på diplomniveau eller tilsvarende
  • Har kørekort.

Vi tilbyder
En stilling i en udviklingsorienteret organisation. Du bliver en del af en medarbejdergruppe, der arbejder hver dag for, at vores elever får en god uddannelse. Vi har en uformel omgangstone og lægger vægt på dialog, fællesskab, hjælpsomhed, autonomi, kvalitet og rum til forskellighed.

Som uddannelsesleder vil du være med til at sætte retning for og præge et uddannelsesområde med stor politisk bevågenhed. Du vil få ansvar, indflydelse og gode muligheder for kompetenceudvikling.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker efter Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation (LC) og Centralorganisationen af 2010 (CO10) og gældende organisationsaftale.

I ansættelsesprocessen kan der vælges at inkludere en test som en del af vurderingen af kandidaternes kvalifikationer og egnethed til rollen som uddannelsesleder. Testen vil blive anvendt som et supplement til andre vurderingsmetoder og vil fokusere på relevante kompetencer og færdigheder inden for ledelse og pædagogisk udvikling.

Stillingen er en fastansættelse og vi ser frem til at byde dig velkommen den 1. august 2024

Interesseret?
Du kan læse mere om os og om stillingen på www.sosuesbjerg.dk. Yderligere information om stillingen kan også fås hos uddannelseschef Helle Holm på tlf. 5140 9653 eller direktør Lisbeth Nørgaard på tlf. 2479 5245.

Ansøgningsfrist: mandag den 17. juni 2024 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes mandag 24. juni 2024.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Vi passer på dine personoplysninger jf. SOSU Esbjerg - Oplysningspligter

I forbindelse med ansættelse i stillingen indhentes børne- og straffeattest.

Klik på "Søg jobbet" herunder.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos SOSU Esbjerg



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


SOSU Esbjerg

Gjesinglund Allé 8, 6715 Esbjerg N

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg er en uddannelsesinstitution, der afklarer og uddanner til det grundlæggende niveau inden for social- og sundhedsområdet. Social- og Sundhedsskolen Esbjerg er et flittigt benyttet kursussted. Skolen afholder længerevarende efteruddannelser, AMU-uddannelser, kortvarige kurser og temadage mv.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2564535//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.