Få opslag som dette inden alle andre

Specialkonsulent med stærke kompetencer inden for det nære sundhedsvæsen søges til Rudersdal Kommune

Rudersdal Kommune



Vi søger en udviklingskonsulent (specialkonsulent), som har lyst til at få en central rolle i udviklingen af ældre- og sundhedsområdet i en kommune. Er det dig? Så læs videre her.

Du vil blive en del af Staben i Sundhed og Forebyggelse, hvor du vil få mulighed for at bidrage til vigtige politiske beslutninger og arbejde strategisk med udviklingen af sundheds- og ældre området. Det stiller krav til, at du har en god forståelse for at arbejde i en politisk styret organisation.

Den demografiske udvikling, mangel på arbejdskraft og flere sundhedsfaglige opgaver presser opgaveløsningen på ældre- og sundhedsområdet. En udfordring, som vi i Rudersdal Kommune bl.a. vil imødekomme ved en rehabiliterende og forebyggende tilgang, hvor borgernes behov er i centrum.

Om jobbet
Som udviklingskonsulent hos os får du betydningsfulde og afvekslende opgaver, som du løser i et stærkt fagligt fælleskab med ledere og dine dygtige kolleger. Det forventes, at du er god til at se potentialer, og det falder dig naturligt at skabe gode samarbejdsreationer. Du skal have blik for og erfaring med at tilrettelægge og drive gode processer, der involverer mange aktører.

Du kommer til at lede og arbejde med projekter og opgaver, hvor du skal være analytisk, god til at skabe overblik og have et skarpt blik for at skære sagerne til. Du skal kunne bidrage i større tværgående opgaver, hvor det er vigtigt, at du evner at lede op af og på tværs.

Dine opgaver kan fx bestå af:

  • Politisk og ledelsesmæssig betjening, udarbejde indstillinger, notater og præsentationer
  • Håndtering af besvarelser af spørgsmål fra politikere og interesseorganisationer samt klagesager fra borgere
  • Projektledelse af udviklingsprojekter for at understøtte kvalitetsudviklingen i driften, fx implementering af strategi for kommunens midlertidige døgnpladser herunder procesoptimering af arbejdsgange mm.
  • Udarbejde og implementere forvaltningens politikker og retningsgivende dokumenter i samarbejde med relevante parter
  • Facilitere arbejdsgruppemøder, temadage og workshops
  • Sparringspartner for ledere, chefer, og nøglemedarbejdere i hjemmeplejen, plejecentre, midlertidige døgnpladser m.fl.

Din profil
Vi forventer, at du kommer med erfaring og faglighed, som kan bidrage til at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen. Du kan arbejde selvstændigt, men sætter også pris på samarbejde med kolleger. Du trives med mange varierende opgaver – store som små – og er god til at se nye løsninger.

Vi ser meget gerne, at du kommer med:

  • En relevant samfunds- eller sundhedsvidenskabelig kandidat-/masteruddannelse og erfaring fra ældre og sundhedsområdet
  • Gode samarbejdsevner og kan samarbejde på tværs af forskellige fagligheder
  • Erfaring med det nære sundhedsvæsen
  • Gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner
  • Gerne flair for tal og analyser

Det er samtidig et stort plus, hvis du også er analytisk og struktureret med lyst til at arbejde med en kombination af strategi, udvikling og drift.

Derfor skal du vælge os
I Sundhed og Forebyggelse bevilger vi indsatser og driver tilbud inden for sundheds- og ældreområdet. Det omfatter kommunens tilbud i forhold til hjemmepleje, plejecentre, midlertidige døgnophold, genoptræning, hjælpemidler, forebyggelses og rusmiddelområdet. Plejecentrene i kommunen er frisatte, men stabsunderstøttes af Staben i Sundhed og Forebyggelse.

Du vil blive ansat i Staben i Sundhed og Forebyggelse, hvor vi er 22 medarbejdere, der understøtter centrene med en række drifts- og udviklingsopgaver, herunder bl.a. kvalitetsarbejde, udviklingsprojekter, kommunikation, økonomistyring, regnskab, kapacitetsplanlægning og digitalisering.

I Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER

Ansættelsesvilkår
Send din ansøgning senest den 9.juni 2024.

1. samtaler afvikles d.12. juni. og en evt 2. samtaler afholdes den 18. juni.

Ved en evt. 2. samtale vil der til samtalen være forberedelse og fremlæggelse af en case.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentlig og du ansættes i staben i Sundhed og Forebyggelse.

Tiltrædelse pr. 1. september 2024.

Der er mulighed for hjemmearbejde.

Løn forhandles efter gældende overenskomst i henhold til dine kvalifikationer og erfaringer.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Lone Vinhard

Afdelingsleder

[email protected]
Tlf.: 72683324

Ansøgningsfrist:

9. juni 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rudersdal Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.06.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rudersdal Kommune

Øverødvej 2, 2840 Holte

Rudersdal Kommune beskæftiger ca. 5000 medarbejdere. De fleste arbejder direkte med børn, unge, voksne og ældre på kommunens institutioner, og omkring 590 medarbejdere arbejder med udvikling og administration.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2564736//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.