Få opslag som dette inden alle andre

Ringsted Kommune søger praktikant til klima, natur og miljø

Ringsted Kommune, Center for Klima og Vækst


Studerer du fx cand.scient., ingeniør, cand.techn.soc, jordbrugsteknolog eller en anden akademisk eller mellemlang uddannelse, og har du lyst til at bringe dine kompetencer i spil i forhold til konkrete og spændende udviklingsprojekter? Så leder Ringsted Kommune efter dig.    

Om jobbet
Hos os vil du blive tilknyttet en af vores dygtige projektledere eller erfarende sagsbehandlere. Du vil få viden om, hvordan det er, at arbejde i en politisk ledet organisation, hvor vi arbejder for noget, der har direkte indflydelse på borgernes hverdag. Du vil få mulighed for både at blive tilknyttet et udviklingsprojekt samt deltage i den daglige drift.

I klima, natur og miljø har vi gang i flere udviklingsprojekter, og du har mulighed for at blive tilknyttet et af nedenstående områder: 

Ringsted Kommune har vedtaget en Klimaplan under DK2020 og vi arbejder med at nå de politisk mål, der er sat inden 2030. Ligeledes er der et stort projekter i gang med vedvarende energi, hvor arbejdet med at opnå lokalforankring fylder meget. Desuden er der gang i klimatilpasning af store dele af Ringsted By i forhold til skybrudssikring. 

Vi arbejder også på en naturparkplan, Vandplan III projekter og lavbundsprojekter som skal bidrage til at skabe synergier til mere biodiversitet og bedre klima. Derudover er et projekt om større sammenhængende natur er igangsat og her kan du få mulighed for at deltage i for-projekterne sammen med de involvere lodsejere. 

Som praktikant vil du også blive involveret i den daglige sagsbehandling og komme helt tæt på driften og lære hvordan man laver myndighedsarbejde på natur, vandløb, jord, grundvand, GIS og virksomhedsområdet herunder hvilke overvejelser man gør sig undervejs i processen. 

For os er samarbejdet med studerende vigtigt, fordi vi tror på at samarbejdet er til fælles gavn. Vi har derfor flere studerende og praktikant i afdelingen. Som studerende bringer du den nyeste viden med dig og stiller de gode spørgsmål. Vi kan til gengæld tilbyde, at du kommer til at være sammen med erfarne kollegaer, der vil videregive de erfaringer, der er knyttet til arbejdet i en kommune tæt på borgerne.

Om dig
Vi leder efter en kollega der studerer cand.scient., ingeniør, cand.techn.soc, jordbrugsteknolog eller beslægtede fagområder. Vi værdsætter nysgerrighed, engagement, beslutsomhed, ansvarlighed, motivation og evnen til at arbejde både selvstændigt og i teams. Du skal have lyst til at arbejde i en kommune, hvor tempoet er højt, og det er vigtigt at du trives med nye udfordringer og forskelligartede opgaver. Du skal have evnen til at strukturere processer, der hjælper dig med at nå dine mål og du bør være ivrig efter at dele din viden og erfaring inden for dit fagområde med resten af teamet - vi vil nemlig rigtig gerne lære af dig!

Om os
Du vil blive en del af afdelingen Natur og Miljø, hvor sagsbehandlere og projektledere inden for hele Natur, miljø og klima er samlet. Vi har et tæt samarbejde som gør, at vi følger udviklingen fra strategisk planlægning, over tilladelser, til ibrugtagning, hvilket giver os en unik mulighed for hele tiden at udvikle og forbedre vores myndighedsarbejde.

Dine kommende kollegaer i afdelingen udgør et fagligt blandet hold, hvilket vi oplever som en stor styrke. Vi har det til fælles, at vi har en stor lyst til at udvikle natur- og miljøområdet, med fokus på hele tiden at blive bedre. Nogle er nye i afdelingen, mens andre har mange års erfaring, og vi er bredt repræsenteret på alder og køn. Vi har en uformel tone, og bruger meget hinanden i den daglige sparring og løsning af opgaverne.

Arbejdspladsen er placeret fysisk på Rønnedevej 9 i Ringsted og er i gåafstand fra Ringsted Station. Med kun 26 minutters togtur fra Københavns Hovedbanegård,15 minutter fra Slagelse st. og Roskilde st. samt kun 12 minutter fra både Næstved st. og Køge nord st. er det nemt og bekvemt at nå vores lokation med offentlig transport. 

Vi tilbyder

  • En faglig stærk arbejdsplads, med fokus på faglig sparring, løbende udvikling af kompetencer og et godt arbejdsklima.
  • Mulighed for ansvar for din egen opgave
  • Indflydelse og et job med mening.
  • Stort fokus på samarbejde på tværs af teams og centre.

Ringsted Kommune søger en praktikant i efteråret 2024. Ringsted Kommune vil yde en erkendtlighed i forbindelse med praktikperioden. 

Hvis du har spørgsmål til praktikstillingen kan du kontakt teamkoordinator Michael H. Rasmussen på tlf. 57 62 88 74 eller Rikke Søndergaard på tlf. 57 62 63 76  

Vi glæder os meget til at modtage din ansøgning, og vi afholder løbende samtaler i opslagsperioden af stillingen.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Ringsted Kommune

Sct. Bendtsgade 1, 4100 Ringsted

I Ringsted Kommune bor vi midt i mulighederne. Vi tror på, at den stærke sammenhæng mellem by og land er et aktiv, som giver en hel kommune og varierede muligheder for den enkelte.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2565087//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.