Få opslag som dette inden alle andre

Bliv butikkernes helt, når du implementerer fremtidens POS-løsninger på Sjælland

Amero



  • 15. maj 2024

Indhold:

Add a header to begin generating the table of contents

Del på sociale medier:
Share on facebook

Share on twitter

Share on linkedin

Share on email

Har du prøvet at finde genbrugstøj i Røde Kors, forkæle dig selv med en lækker seng hos Copenhagen Comfort Beds, købe flødeboller til fredagsfilmen hos Spangsberg eller tage til en kunstnerisk oplevelse på Louisiana? Så har du brugt en POS-løsning fra Amero.

Vores POS-løsninger er en forening af nyskabende hardware og software, som gør, at produkter eller billetter kan sælges, og som giver butikkerne uanede muligheder for at optimere og automatisere deres arbejdsgange. Der kommer du ind i billedet.

Som IT Service Konsulent på Sjælland tilbringer du størstedelen af din tid hos vores kunder. Du bliver en afgørende del af at gøre hverdagen lettere for vores kunder på Sjælland, når der skal implementeres nye POS-løsninger i de fysiske butikker, eller når du skaber yderligere værdi for én af vores +1000 kunder med et servicebesøg. Vi har en klar værdi om, at “Vi kører først, når det virker”, så dine besøg hos kunderne bærer præg af en høj grad af kvalitet og grundighed, og du er oprigtigt interesseret i, at kunderne formår at bruge vores løsning, så det skaber maksimal værdi for dem.

Du bliver en del af en virksomhed med en levende kultur båret af værdier som er en integreret del af dagligdagen. Vi går efter, og er vilde med, stærke resultater og store ambitioner, men vi går ikke på kompromis med vores værdier og et familie- eller fritidsliv, der skal hænge sammen.

Som IT Service Konsulent på Sjælland lykkes du, når du i løbet af de første 6 måneder:

  • Gennemfører et spændende onboarding-forløb, hvor du er på vores hovedkontor i Aarhus to uger fordelt på den første måned, så du bliver ført rundt i Amero-universet og får en bred forståelse for vores POS-løsninger. Ikke mindst lærer du dine kommende kolleger godt at kende, da det er fundamentet for et succesfuldt samarbejde.
  • Bringer din faglighed og personlighed i spil i teamet fra dag 1, så det kan mærkes fysisk og online, at du er startet. Du bliver med jævne besøg i Aarhus en integreret del af vores kultur, hvor du bidrager til, at vi lykkes som ét team. Du er proaktiv og sætter en ære i at blive dygtig, og går du i stå, tager du fat på dine kollegaer for at komme videre.
  • Får både hardware og software til at fungere, som det skal, når du er på besøg hos kunderne, og du giver undervisning, som gør kunderne helt trygge i at bruge vores løsning. Alt i alt leverer du en oplevelse, som får kunderne til at kippe med flaget, hver gang du kommer.
  • Skaber en positiv Amero-tilstedeværelse på Sjælland, hvor kunderne giver udtryk for, at de er glade for, at der er kommet en Amero-medarbejder tættere på. Du vil være den eneste ansatte på Sjælland, så vi har fokus på, at du får en god base, hvad enten det er hjemme hos dig selv eller i et kontorfællesskab.

Når vi ser længere frem
…så ønsker vi at fortsætte væksten og udvikle fremtidens POS-løsninger, som også gør, at vi lander spændende kunder og udvikler vores eksisterende kunder. Er du motiveret for det og rækker du ud efter det, så kan det åbne muligheder for dig. Det kan eksempelvis være egne ansvarsområder, etablering af et decideret kontor på Sjælland eller noget helt tredje, som du er drevet af.

Vi forestiller os at:
…har et stærkt IT-teknisk fundament og er drevet af at hjælpe mennesker gennem sublime kundeoplevelser, hvor du tager kunden i hånden fra A-Z. Du har vist tidligere i din karriere, at du skaber solide resultater, når det kommer til at hjælpe mennesker med IT.

Du ved også, at du vil befinde dig godt i at være alene på farten mange dage, og du har det godt med at connecte med dine kolleger online.

Det vigtigste er, at du synes det er super spændende at skulle lære Ameros POS-løsninger at kende og implementere løsningerne hos vores kunder på Sjælland.

Din kommende arbejdsplads
Amero har siden 2011 leveret POS-løsninger som forhandler af FlexPOS kassesoftware, der startede i 2005. I 2023 fusionerede Amero og FlexPOS til én virksomhed. I efteråret 2023 flyttede vi sammen i nye, lækre lokaler på Gunnar Clausens Vej 32, 8260 Viby J.

Vores +1000 kunder spænder fra den nystartede tøjbutik til de helt store kæder, offentlige institutioner samt museer og attraktioner. Vi er i dag +40 medarbejdere, der trives i et miljø, hvor vi arbejder sammen som ét team og samtidig deler gode stunder i dagligdagen og til de mange fede arrangementer i løbet af året, hvor vi håber, at du også vil prioritere at deltage i nogle af dem.

Er du klar til at blive butikkernes helt, når du implementerer fremtidens POS-løsninger på Sjælland?
Så glæder vi os meget til at modtage dit CV samt en kort ansøgning på skrift via tekstfeltet i formularen eller en simpel video, hvor du sætter nogle ord på, hvorfor du bliver begejstret ved tanken om at arbejde for Amero i en rolle som IT Service Konsulent på Sjælland.

Du kan søge stillingen via formularen nederst på siden her.

Stillingen er på Sjælland. Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til Director, Support & Delivery, Michael Skytte på +45 69 17 06 69 eller skrive til [email protected].

Deadline for ansøgningsfristen er hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Amero



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Amero

Gunnar Clausens Vej 32, 8260 Viby J

Amero leverer kassesystemer baseret på FlexPOS software til både de små fysiske butikker, men også de større kæder med butikker og webshops. Vi har eksisteret siden 2011 og er en danskejet IT-service virksomhed. Amero leverer kassesystemer, webshopintegrationer og økonomiintegrationer, som alle tilpasses vores kunders behov.

Arbejdspladsen har lige nu 9 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 2 færdiguddannede samt 4 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2566679//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.