Få opslag som dette inden alle andre

Leder med flair for personaleledelse til Træning og Sundhedstilbud

Ikast-Brande Kommune



Har du lyst til at stå i spidsen for en gruppe engagerede og dygtige medarbejdere? Ser du kvalitet og tværfagligt samarbejde som helt centralt i arbejdet i det nære sundhedsvæsen? Og har du lyst til at gå forrest og skabe synergi og en fælles kultur, når Sundhedsfremme og forebyggelse lægges sammen med Genoptræning i Ikast-Brande Kommune fra 1 september 2024. Så se her.

Pr. 1. september 2024 søger Træning og Sundhedsfremme en leder, der sammen med medarbejdere, lederkollega og funktionsleder skal sikre en stabil drift og videreudvikle den fælles enhed, så den fortsat følger udviklingen på sundhedsområdet nationalt og regionalt. Vi søger en leder, der kan balancere mellem hensynet til effektive og rettidige indsatser til borgerne, sundhedsfaglig udvikling og kvalitet samt et attraktivt arbejdsliv for medarbejderne.

Der er i alt 43 personer ansat i Træning og Sundhedsfremme. Teamet varetager borgerrettede indsatser indenfor sundhedsfremme, forebyggelse, genoptræning, vedligeholdelsestræning, hverdagsrehabilitering, frivillighedsområdet samt sundhedsindsatser til borgere tilknyttet Jobcenter og medarbejdere i Ikast-Brande Kommune.

Du bliver personaleleder i Træning og Sundhedstilbud for 25 medarbejdere som tilbyder indsatser indenfor SUL §119, SUL §140, SEL § 86 samt ”Fremskridt” under Lov om aktiv beskæftigelse. Medarbejdergruppen består af 13 fysioterapeuter, 7 ergoterapeuter, 3 professionsbachelorer i ernæring og sundhed og 2 sygeplejersker. Vi arbejder med udgangspunkt i henholdsvis Sundhedscenter Frisenborgparken i Ikast samt Brandlundparken i Brande. Du får ansættelsessted i Ikast, men forventes at arbejde på begge lokationer.

Vi lægger vægt på at du

  • Er uddannet ergo- eller fysioterapeut
  • Har kendskab til genoptræningsområdet eller forløb til borgere med kronisk sygdom eller sygemeldte fra Jobcenter og sammenhængen med øvrige aktører på området
  • Kan se sammenhænge og udnytte potentialer på tværs af teams og fagligheder
  • Kan motivere og engagere medarbejdere ved at anerkende deres bidrag
  • Er nysgerrighed på andres holdninger og positive hensigt
  • Forstår og prioriterer det gode samarbejde mellem stedets medarbejdere, ledere og samarbejdspartnere i og udenfor kommunen
  • Bruger MED-systemet på en god, inddragende og konstruktiv måde
  • Er robust og balanceret, og kender dine egne grænser også i pressede situationer
  • Kommunikerer klart og skaber gode relationer i egen enhed og med samarbejdspartnere
  • Har lyst til og evner et tæt ledelsessamarbejde i Træning og Sundhedsfremme med fokus på bedst mulig opgaveløsning, et godt arbejdsmiljø og økonomisk balance på tværs
  • Har eller har lyst til at tage en lederuddannelse

Vi tilbyder

  • En spændende stilling, hvor du indgår i et ledelsesteam med indflydelse på udvikling af enheden på baggrund af fremtidens behov
  • En gruppe dygtige og engagerede medarbejdere og en mangfoldighed af borgere
  • Tværgående samarbejde internt, eksternt, regionalt samt med fysioterapiklinikker og andre
  • Stort medansvar for et vigtigt velfærdsområde og med mulighed for at gøre en forskel
  • Faglige og personlige udviklingsmuligheder
  • En arbejdsplads med god trivsel og et attraktivt arbejdsmiljø

I Træning og Sundhedsfremme Ikast-Brande kommune er vores fokus, at skabe et sammenhængende og koordineret forløb for borgeren med afsæt i vores kerneopgave, der er at fremme borgerens mestring af et sundt og aktivt hverdagsliv.

Vi prioriterer mest mulig involvering og medbestemmende for borger, pårørende og medarbejdere, at arbejde på tværs af fagligheder og enheder samt at kvalitet udvikles i fællesskab. Vi arbejder ud fra Ikast-Brande kommunes DNA med HEDEKRAFT og at sammen gør vi en forskel.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse er 1. september 2024 med aflønning efter gældende overenskomst.
Når vi ansætter personale inden for Sundheds- og omsorgsområdet i Ikast-Brande kommune, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.

Ansøgningsfrist og ansættelsesproces
Ansøgningsfrist den 17. juni 2024 kl. 12.
Første ansættelsessamtale den 24. juni 2024.
Der laves personlighedstest mellem 1. og 2. samtale efter nærmere aftale.
Anden ansættelsessamtale med case den 1. juli 2024.
Der indhentes reference ved tilbud om stillingen.

For yderligere information om stillingen kontakt
Leder Birthe Lodahl Haxholm tlf. 9960 4461 eller mobil 5183 6180

Afdeling: Genoptræning

Ansøgningsfrist: 17 June 2024

Placering: Frisenborgparken 26, 7430, Ikast, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Ikast-Brande Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (17.06.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Ikast-Brande Kommune

Rådhusstrædet 6, 7430 Ikast

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2566895//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.