Få opslag som dette inden alle andre

Uddannelseskonsulent til Enhed for Klinisk Træning

Region Hovedstaden



Brænder du for simulationsbaseret klinisk undervisning og træning af studerende i sundhedsuddannelser, og kan du lide at koordinere og få det hele til at gå op i en højere enhed? Så har vi måske jobbet til dig i Enhed for Klinisk Træning (EKT) i Center for HR og Uddannelse.

I Sektion for Grunduddannelse og Uddannelsesudvikling i Center for HR og Uddannelse søger vi en uddannelseskonsulent, som skal indgå i det lille faste team, der står for den daglige drift og den videre udvikling af aktiviteterne i Enhed for Klinisk Træning.

Om Enhed for Klinisk Træning
Enhed for Klinisk Træning (EKT) er en simulationsenhed indrettet i et tidligere sengeafsnit på Amager Hospital. Mere end 3500 sygeplejestuderende træner her årligt kliniske færdigheder og kompetencer, som en integreret del af deres kliniske undervisning på regionens hospitaler og kommuner. Enheden er fra januar 2024 overgået fra projekt til drift og har indtil nu udviklet, afprøvet og gennemført uddannelsesaktiviteter rettet mod sygeplejestuderende og kliniske vejledere og kliniske undervisere. På sigt skal aktiviteterne udvides til også at inddrage elever og studerende fra andre uddannelser. Undervisningen varetages overvejende af timelønnede undervisere fra klinisk praksis, der har stor erfaring i vejledning af sygeplejestuderende. EKT har desuden tilknyttet et fast korps af figuranter, der er pensionerede sundhedsprofessionelle, som agerer borgere og patienter i simulationerne.

Om jobbet
Du skal planlægge, gennemføre, evaluere og løbende udvikle simulationsbaserede undervisningsforløb for studerende, elever og vejledere og sammen med dine kolleger på EKT stå for den daglige drift og koordinering af enhedens aktiviteter, undervisere, figuranter og faciliteter.

Sammen med teamet få du den vigtige og spændende opgave med at sikre, at undervisning og træning er aktuel, autentisk og af høj faglig og pædagogisk kvalitet, så de færdigheder og kompetencer de studerende og vejledere opnår matcher sundhedsvæsenets behov. Det er således en central del af jobbet at udvikle og kvalitetssikre det faglige indhold, det pædagogiske/didaktiske grundlag og de timelønnede undervisere og figuranters kompetencer.

Aktiviteterne i enheden veksler fra uge til uge og det vil afspejle sig i vekslende opgaver. Der vil være perioder, hvor du skal undervise en del og andre hvor der ikke er undervisningsopgaver. Der vil desuden være administrative og planlægnings- og udviklingsopgaver samt praktiske opgaver bla. i forhold til at sikre vedligehold og opdatering af vores udstyr.

Som uddannelseskonsulent i EKT får du også en nøgleposition i at sikre sammenhæng på tværs af den kliniske uddannelse og mellem den teoretiske og den kliniske del af sygeplejerskeuddannelsen. Du vil i forskellige sammenhænge skulle samarbejde med konsulenter, undervisere og vejledere fra regionens hospitaler, simulationsenheder, kommuner og uddannelsesinstitutioner.

Om dig
Du brænder for simulationsbaseret klinisk undervisning af studerende og elever, og du er motiveret af at bidrage til høj kvalitet i uddannelse både mono- og tværprofessionelt. Du kan lide at undervise og omgås unge studerende, erfarne undervisere og ældre figuranter. Du arbejder godt i et team og kan byde ind med dit perspektiv og din faglighed på de samlede opgaver og trives også med at løse praktiske opgaver.

Vi forventer, at du har relevant sundhedsfaglig baggrund med solid klinisk erfaring samt pædagogiske kompetencer med undervisningserfaring som fx klinisk vejleder, klinisk underviser eller lign. Desuden forventer vi, at du har relevant efter- og videreuddannelse - gerne på master eller kandidatniveau.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er samarbejdsorienteret, fleksibel og har lyst til indgå positivt i mangeartede samarbejdsrelationer
  • Har flair for teknik og vedligehold af udstyr samt at få ting sat i system
  • Kan arbejde selvstændigt, systematisk og med stort overblik – med lyst til at lære nyt
  • Har stærke formidlings- og kommunikationskompetencer både mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder
Du bliver en del af et lille fast EKT-team med en erfaren faglig leder i spidsen. Du får en unik mulighed for med afsæt i Region Hovedstadens nye Uddannelsesstrategi at være med til at udvikle nye undervisningsformater og nye veje til at styrke sammenhænge mellem teori og praksis i uddannelse af fremtidens sundhedsprofessionelle.

Du får også et udfordrende og selvstændigt job, som du i høj grad skal være med til at forme, og hvor der er gode muligheder for at udforske og udvikle dine kompetencer i et udviklingsorienteret og fleksibelt arbejdsmiljø. Du bliver en del af en sektion med høj faglighed og et super godt kollegaskab, hvor alle arbejder med et fælles mål om at bidrage til, at Region Hovedstaden er det bedste uddannelsessted for alle elever og studerende

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen så er du velkommen til at kontakte faglig leder på EKT Mette E Nielsen tlf. 3089 5218 eller sektionschef Dorte Helving Rasmussen på tlf. 2131 3164.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst. Arbejdstiden er 37 timer/ugl i gennemsnit med flextidsordning.

Stillingen ønskes besat 1. august 2024.

Arbejdssted er Enhed for Klinisk Træning, beliggende på Amager Hospital, Italiensvej 1, 2300 København, men der må forventes aktiviteter på regionens forskellige hospitaler.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser senest d. 10. juni 2024.

Vi forventer at holde samtaler d. 19. og 20. juni

Vi ser frem til at modtage din ansøgning gennem vores online rekrutteringssystem.

Center for HR og Uddannelse
Sektion for Grunduddannelse er en del af Enhed for Uddannelse i Center for HR og Uddannelse. Center for HR og Uddannelse er en del af Danmarks største sundhedsorganisation med 44.000 ansatte, hvor ca. 70 pct. er sundhedspersonale fordelt på syv hospitaler. Vi leverer uddannelse, kompetence­udvikling, ledelses- og organisationsudvikling samt rådgivning og service inden for løn, personalejura, forhandling, personalepolitik og arbejdsmiljø.

I Center for HR og Uddannelse dyrker vi nysgerrighed og læring. Her får du mulighed for at udvikle dig i en retning, der gør dig til medskaber af fremtidens sundhedsvæsen. Du vil opleve en arbejdsplads, hvor vi forventer – og giver plads til – at du selv tager ansvar og initiativ. Vi vil styrke lederskabet i den enkelte, fordi vi tror på, det skaber faglig og personlig energi og bedre resultater.

Afdeling:
Kongens Vænge 2, Hillerød

Gentofte Hospitalsvej 10B, Hellerup

Lokation: Koncerncentre

Ansøgningsfrist: 10 Jun 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2567176//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.