Få opslag som dette inden alle andre

Compliance Officer

SEB



Copenhagen Group Staff, Control & Support – Group Compliance / Compliance / On-site

I SEB Danmark søger vi en engageret compliance officer med juridisk uddannelsesbaggrund og relevant arbejdserfaring.

SEB er en førende international finansiel servicekoncern med store kundebaser blandt både privatpersoner og organisationer. I Danmark er vi den bedst rangerede erhvervs- og investeringsbank med et komplet produkt- og rådgivningstilbud til erhvervskunder og institutionelle kunder.Vi er succesfulde og er anerkendt for vores ekspertise og kundecentrerede tilgang, som vi opnår ved at lytte til vores kunder,forpligte os til kvalitet og tillid og tilskynde til en iværksætterånd i alt, hvad vi gør.

Lyder det spændende? Så læs med her.

Hvordan ser din rolle ud?
Som Compliance Officer i SEB Danmark bliver du en del af en compliance afdeling med en normering på 5 Compliance Officers, som aktivt understøtter forretningen og ledelsen i 2. forsvarslinje for at sikre, at SEB Danmarks forretning udføres i overensstemmelse med gældende myndighedskrav og styrker troværdigheden i kundernes og de finansielle markeders øjne.

I rollen som Compliance Officer i SEB har du i høj grad mulighed for at påvirke udførelsen af compliancearbejdet og være med til at forme din egen rolle. Du vil have daglig kontakt med mange forskellige dele af organisationen, herunder både medarbejdere og ledelsen – ligesom du vil have et tæt samarbejde med kolleger i Group Compliance.

Du vil have et primært compliance-område, som du selvstændigt vil tage ansvar for. Det vil være:

Databeskyttelse og generel regulering, herunder databeskyttelse, betalinger, likviditetsstyring, outsourcing, IT, interessekonflikter, whistleblower og konkurrence mv.

Du vil desuden have et sekundært område, som du vil tage medansvar for. Det vil være:

Forebyggelse af økonomisk kriminalitet, herunder hvidvask, finansiering af terrorisme, sanktioner, svig, bestikkelse og korruption mv.

På alle compliance-områder vil der altid være en primær og sekundær ansvarlig, således at man to og to samarbejder og understøtter hinanden i arbejdets udførsel.

Desuden vil du bidrage på compliance-området "Myndigheder & Governance",herunder myndighedskontakt, produktgodkendelser, complianceprogrammer og diverse projekter mv.

Du vil også bidrage tværgående på andre compliance-områder efter behov, da vi alle hjælper hinanden og samarbejder tæt omkring opfyldelsen af vores fælles mål.

I arbejdets udførelse forventes du at:
· bidrage med compliance risikoanalyser og planlægning af aktiviteter

· rådgive i forhold til emner og problemstillinger inden for regulatorisk compliance

· have ekspertviden om relevante produkter, processer, services og koncepter

· overvåge forretningsområderne i overensstemmelse med aftalt overvågningsprogram

· vurdere og evaluere compliance risici løbende og følge op på identificerede risici

· rapportere til ledelsen kvartalsvis og ad hoc om identificerede compliance udfordringer

· forberede myndighedsundersøgelser og anden kontakt med myndigheder

· undervise ledere og medarbejdere for at sikre en effektiv compliancekultur

· være ajourført med viden inden for relevant regulering og markedspraksis

· deltage i eksterne og interne compliancenetværk/forum og diverse koncernaktiviteter

Som Compliance Officer forventes du at være:
· proaktiv, løsningsorienteret og samarbejdende

· fleksibel på opgavetyper og åben for at bidrage tværfagligt

· i stand til at indgå i et dynamisk miljø og holde mange bolde i luften på samme tid

· selvstændig med en høj integritet og en stærk dømmekraft

· en effektiv kommunikator med stor forretningsforståelse

Som Compliance Officer vægter vi, at du har:
· en relevant akademisk uddannelse så som cand.jur eller cand.merc.jur

· mindst fem års erfaring med compliancearbejde eller tilsvarende regulatorisk arbejde

· høj ekspertise inden for et eller flere af de ovenfornævnte compliance områder

· solid erfaring fra en finansiel virksomhed og/eller relevant myndighed

· stort kendskab til finansielle produkter, processer og markedsmekanismer

Vi tilbyder gode rammer for dig som ansat
I SEB skaber vi rammerne for en god karriere i et skandinavisk iværksættermiljø med mulighed for løbende personlig og faglig udvikling. Vi tilbyder derudover:

· balance mellem arbejde og privatliv

· omfattende trænings- og læringsmuligheder

· venlig og imødekommende kultur

· internationale karrieremuligheder og arbejdsmiljø

· attraktive løngoder

· moderne kontormiljø og høj trivsel i hjertet af København

Vil du vide mere om SEB www.sebgroup.com/career
Det er vores grundlæggende overbevisning, at inklusion og mangfoldighed er afgørende for vores fremtidige succes. Vi stræber efter at have en inkluderende, værdidrevet kultur, hvor medarbejderne føler sig værdsatte, respekterede og involverede, uanset hvem de er, hvad de tror på, eller hvor de kommer fra.

Hører vi fra dig?
Da vi udvælger kandidater løbende, opfordrer vi dig til at sende din ansøgning snarest muligt, dog senest den 7. juni 2024.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rasmus Østergreen, Head of Compliance, SEB Danmark, på tlf. +45 53 57 82 09 eller via mail [email protected].

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos SEB



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


SEB

Bernstorffsgade 50, 1577 København V

SEB er en bank, der hjælper både enkeltpersoner og virksomheder med at udvikle sig vellykket gennem god rådgivning og langsigtede relationer.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2567426//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.