Få opslag som dette inden alle andre

EUC Nordvest søger underviser i erhvervsjura til Thisted og Morsø Handelsgymnasium | EUC nordvest

EUC Nordvest



EUC Nordvest søger underviser i erhvervsjura til Thisted og Morsø Handelsgymnasium
Brænder du for erhvervsjura, og har du lyst til at dele din viden med engagerede, lærelystne elever? Trives du i et dynamisk undervisningsmiljø, og ønsker du at være en del af et dedikeret underviserteam? Så er du måske netop dén, vi er på udkig efter.

Thisted og Morsø Handelsgymnasium er kendt for at have en stærk og engageret lærerstab, men lige nu mangler vi en dygtig underviser til Erhvervsjura for at fuldende teamet. Har du den rette profil - og lysten til det - kan undervisningen i Erhvervsjura eventuelt kombineres med undervisning i fagene Afsætning og Virksomhedsøkonomi.

Vores tre handelsgymnasier i henholdsvis Thisted, Nykøbing Mors og Fjerritslev huser tilsammen 600 elever. Vi er små gymnasier, hvor alle kender hinanden, og hvor underviserne har en tæt relation til eleverne. Vi prioriterer et godt og inspirerende studiemiljø med en høj grad af elevinddragelse.

Vores tilgang til faget
Erhvervsjura er et profilfag på HHX. Det er således et centralt fag, som alle elever skal følge i minimum to år. Jura spiller en afgørende rolle for både enkeltpersoner og organisationer, og undervisningen skal dække et bredt spektrum af erhvervsrettet lovgivning. Vi lægger vægt på virkelighedsnære cases og aktuelle sager, for at gøre faget levende og relevant for eleverne. Undervisningen skal veksle mellem klasseundervisning, gruppearbejde og selvstændigt arbejde for at sikre en varieret og engagerende læringsoplevelse.

Om dig
Vi søger en engageret underviser, der er passioneret omkring sit fag, og som motiveres af at inspirere og udvikle vores elever. Vores elever er ivrige efter at lære, og vi forventer derfor, at du går til dine opgaver med entusiasme og dedikation. Herudover er det en selvfølge, at du deltager aktivt i tværfagligt samarbejde og andre skolerelaterede aktiviteter.

Du har en relevant kandidatgrad, fx cand.merc.jur. eller cand.jur. Undervisningskompetence er en fordel, men ikke et krav.

Er du det rette match for os, vil vi glæde os til at byde dig velkommen i vores fantastiske team, ligesom du vil kunne glæde dig til en spændende, udfordrende og alsidig hverdag hos os.

Om os
EUC Nordvest tilbyder en bred vifte af uddannelsesmuligheder inden for tekniske og merkantile erhvervsuddannelser (EUD/EUX), tekniske og merkantile gymnasiale uddannelser (HTX/HHX), maritime uddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) samt øvrige efter- og videreuddannelser (VEU). De forskellige uddannelser har tilsammen ca. 1.400 årselever, mens kursuscentret servicerer ca. 7.500 kursister på årsbasis. EUC Nordvest har afdelinger i Thisted, Nykøbing Mors, Fjerritslev og Thyborøn og beskæftiger ca. 250 medarbejdere.

Du bliver en del af et team på ca. 40 dygtige og engagerede medarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid – der kan dog være mulighed for deltid. Tiltrædelse: Pr. 1. august 2024.

Aflønning sker i henhold til gældende bestemmelser og aftaler med Finansministeriet. Vi opfordrer alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er søndag, d. 30. juni 2024. Vi afholder dog samtaler løbende i ansøgningsperioden og forbeholder os retten til at ansætte, når det rette match opstår. Vi opfordrer derfor til, at du sender os din ansøgning hurtigst muligt.

Din ansøgning skal sendes digitalt til os. Vær opmærksom på, at linket åbner i et nyt vindue, hvor du kan vedhæfte dokumenter. Emnefeltet er på forhånd defineret med teksten Job2422. Send ansøgning her.

Yderligere information
For yderligere information er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Kenny Thomsen på tlf. 27245009 eller mail [email protected] eller uddannelseschef Lene Kjelgaard Jensen på tlf. 24265250 eller mail [email protected].

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos EUC Nordvest



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


EUC Nordvest

Kronborgvej 119, 7700 Thisted

EUC Nordvest udbyder undervisning og andre ydelser inden for tekniske og merkantile erhvervsuddannelser, teknisk gymnasium, handelsgymnasium, landmandsuddannelsen, fiskeriuddannelser, arbejdsmarkedsuddannelser samt øvrige efter- og videreuddannelser.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2568786//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.