Få opslag som dette inden alle andre

Databeskyttelsesagent (GDPR-jurist) til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet



Brænder du for databeskyttelse og har du lyst til at hjælpe Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Nationalt Center for Etik med at navigere sikkert i reglerne? Så har vi en spændende stilling som databeskyttelsesjurist i departementets enhed for databeskyttelse og informationssikkerhed.

Om Enhed for Informationssikkerhed og Databeskyttelse
Vi søger en ny kollega til en stilling som databeskyttelsesagent (DPA) i Enhed for Informationssikkerhed og Databeskyttelse i ministeriets departement. Enheden bistår ledelsen i arbejdet med at overholde databeskyttelseslovgivningen og arbejder for at sikre et højt niveau af cyber-, informationssikkerhed og databeskyttelse på ministerområdet. Vi sekretariatsbetjener departementets samt koncernens tværgående fora for cyber-, informationssikkerhed og databeskyttelse, og vi forestår kontakten til andre myndigheder på området, eksempelvis Datatilsynet, Center for Cybersikkerhed, Rigsrevisionen og Digitaliseringsstyrelsen. Vi fører endvidere tilsyn med de myndigheder, der hører under ministerområdet.

Din hverdag hos os
Indenrigs- og Sundhedsministeriets koncern har en koncernfælles databeskyttelsesrådgiver (DPO). Herudover har alle institutionerne på ministerområdet en databeskyttelsesagent (DPA). DPA’erne er udførende på databeskyttelsesområdet og har desuden en understøttende rolle i forhold til vores koncernfælles DPO.

Dine opgaver som DPA vil primært være relateret til at sikre departementets og National Center for Etiks databeskyttelsesretlige compliance. Dine opgaver vil derfor omfatte alle aspekter af databeskyttelsesretten, herunder hjemmelsvurderinger, konsekvensanalyser, fortegnelser, databehandleraftaler, håndtering af rettighedsanmodninger fra de registrerede, interne audits, ledelsesrapportering m.v. Du vil i den forbindelse også skulle rådgive og evt. undervise dine kollegaer.

Du vil desuden bistå med forberedelse af og deltagelse i møder i departementets Cyber-, Informationssikkerheds- og Databeskyttelsesudvalg.

Du kommer til at indgå i en mindre enhed, som er sammensat af specialister i databeskyttelsesret og informationssikkerhed, og chefen for enheden er jurist. I hverdagen vil du også arbejde tæt sammen med ministeriets koncernfælles DPO. Herudover giver samarbejdsfora på tværs af ministerområdet gode muligheder for sparring med kollegaer i hele koncernen, der også arbejder med databeskyttelse og informationssikkerhed. Du vil således blive en del af et stærkt fagligt fællesskab.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du er uddannet jurist og har meget gerne nogle års erfaring med databeskyttelsesret. Det er en fordel, hvis du har en god forståelse for informationssikkerhed. Det er også en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, evt. fra et studiejob. Du arbejder struktureret, målrettet og resultatorienteret med dine opgaver. Herudover lægger vi vægt på, at du:

  • bliver motiveret af at skulle omsætte din faglige viden til konkrete løsninger, der fungerer i praksis
  • er grundig og effektiv og sætter en ære i at levere produkter af høj kvalitet
  • tager ansvar, initiativ og er motiveret for at lære nyt
  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • kan skabe et overblik og have mange bolde i luften i et travlt miljø
  • er en god kollega med engagement og godt humør.

Vi tilbyder
Vi tilbyder et meningsfuldt arbejde på et område med faglige udfordringer og mange spændende opgaver på en ambitiøs og social arbejdsplads.

I enheden har vi en uformel omgangstone og en stærk holdånd, og du vil få engagerede og dygtige kolleger, der tænker i løsninger og produkter af høj kvalitet, og som arbejder dedikeret med cybersikkerhed, informationssikkerhed og databeskyttelse. Du vil blive en del af et fagligt miljø, hvor du får mulighed for at anvende og udvikle dine kompetencer og netværk.

Om ansættelsen
Afhængigt af dine kvalifikationer vil du blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent efter gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til sektionsleder Annette Baun Knudsen på tlf. 21 56 19 38.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 24 og 25. Du kan læse mere om os på www.sum.dk

Afdeling:
Slotsholmsgade 10-12, København K

Lokation: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Ansøgningsfrist: 06 Jun 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Slotsholmsgade 10-12, 1216 København K

Departementets mission er at skabe grundlaget for ministerens og regeringens beslutninger på sundhedsområdet og bidrager til at formulere dagsordener, finde løsninger og skabe sammenhæng. Vores vision er at bidrage afgørende til udviklingen af et sundt Danmark. Vi vil sætte rammerne for et velfungerende, moderne og effektivt sundhedsvæsen med borgeren i centrum.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2569181//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.