Få opslag som dette inden alle andre

Få succes som IT supporterelev på et af Danmarks største sygehuse!

Region Syddanmark


Kickstart din IT-rejse hos os, hvor du hjælper sundhedspersonale med service i verdensklasse og bliv en del af vores energiske hold, lær konstant og vær med på rejsen mod det nye super sygehus.
Er du klar til at blive en del af vores dynamiske IT Drift og Support team på OUH?
Vi tilbyder en interessant og meget teknisk alsidig uddannelse, med et godt arbejdsklima hvor ikke 2 dage er ens. Du kommer til at arbejde blandt faglige kompetente kolleger, og du får et alsidigt og spændende uddannelsesforløb, hvor du kommer rundt om mange forskellige kliniske IT systemer og IT workflow. Hos os er oplæring, service og godt kollegaskab i højsædet.

Som IT-supporterelev får du muligheden for at gøre en kæmpe forskel for mere end 10.000 sundhedsfaglige kollegaer, når de har behov for IT-førstehjælp. Vores supportere leverer både telefonisk, skriftlig og fysisk support.

Vi er stolte af vores elevuddannelse, hvor vi har uddannet mere end 40 elever siden 2012, som alle er kommet direkte i arbejde efterfølgende. Som elev får du en grundig oplæring og alle vil stå klar til at hjælpe dig. Vi er nemlig alle ansvarlige for din uddannelse. Vi forventer ikke, at du allerede er en IT-ekspert, men du skal være villig til at yde dit bedste og have lysten til at blive 1% bedre hver dag.

Vi forventer, at du kan læse, tale og skrive dansk, samt enten er i gang med, eller har afsluttet Data og Kommunikationsuddannelsens GF2.

Vi søger en person, der brænder for at yde sit bedste. God service er nemlig ikke noget vi vil nøjes med, vi vil have kundeservice i verdensklasse.

Vi forventer, at du

  • kan stå op om morgenen
  • møder til tiden
  • arbejder struktureret
  • har modet til at spørge om hjælp
  • håndterer travlhed og skiftende arbejdsopgaver
  • arbejder selvstændigt og er proaktiv
  • leverer et godt stykke arbejde og forstår at sætte patienten først.

Dine faglige kvalifikationer

  • Du skal kunne tale/læse og formulere dig, så kollegaerne i klinikken og på kontoret kan forstå dig.
  • Du er i gang med, eller har færdiggjort Data og Kommunikationsuddannelsens GF2.
  • Du er teknisk kompetent

Dine personlige kvalifikationer

  • Det er et ufravigeligt krav, at du kan stå op om morgenen/møde til tiden HVER dag.
  • Du kan uden problemer gå 10-15000 skridt om dagen
  • Du kan arbejde struktureret
  • Du forstår hvad det betyder at ”sætte patienten først”
  • Du har lyst til at blive 1% bedre hver dag

Ansættelsesvilkår
Tiltrædelsesdato forventes at blive den 1. august 2024, dog med første arbejdsdag den 5. august 2024

Ansættelsen er på 37 timer og ansættelsesstedet er i Klinisk IT på OUH Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus. Dit primære arbejdssted er i Odense, men mødeaktiviteter kan forekomme i hele Region Syddanmark.

I Region Syddanmark ansætter vi med tre måneders prøvetid, og dine løn- og ansættelsesforhold bliver fastsat efter aftale mellem Danske Regioner og Dansk Metal.

Der er ansøgningsfrist for stillingen fredag den 7. juni 2024. Ansøgningsfristen er tilstrækkelig langt ude i fremtiden, så du har tid til at forberede og indsende en omhyggeligt udarbejdet ansøgning. Vi vægter kvaliteten af ansøgninger højt og ønsker, at du får den bedst mulige mulighed for at vise os, hvorfor netop du er den rette til stillingen.
Samtalerne vil finde sted i den 13. juni 2024. Vi vil gerne understrege, at selvom selve samtalerne er planlagt til denne dag, kan løbende samtaler forekomme, for at sikre, at vi har den bedst mulige gruppe af kandidater til vores ansættelsesproces.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Jørgen Jørgensen 5164 4408 eller på mail [email protected]

Om Klinisk IT
I Klinisk IT er vi 90 medarbejdere, der varetager en opgaveporteføljer med implementeringsprocesser, drift- og supportopgaver, samt It projekter til det nye OUH.

Hverdagen er kendetegnet ved professionalisme, et uformelt arbejdsmiljø og en flad organisationsstruktur, samt ikke mindst frihed under ansvar.

Organisatorisk er vi fordelt på tre funktionsområder: Digitalisering og Implementering, Nyt OUH IT og It Drift og Support. Hertil kommer et ledelsessekretariat.

Elevstillingen organisatoriske forankring er i funktionsområdet IT Drift og Support, hvor du får 43 kolleger, der varetager forskelligartede support og driftsopgaver til understøttelse af vores kliniske afdelinger.

Du kan læse mere om Klinisk IT på denne side

Vi skal gøre opmærksom på, at såfremt du bliver ansat og har arbejdsopgaver i afdelinger hvor der færdes børn under 15 år, vil der bliver indhentet børneattest i forbindelse med din ansættelse.

Afdeling: Klinisk IT

Stillingsbetegnelse: IT-supporterelev

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 07 Jun 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2569283//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.