Længerevarende vikaropgaver i hovedstadsområdet
Mental-Care ApS
Sundhedsområdet kalder på dine færdigheder frem til slut august, evt. slut september.
Vi har fået flere nye opgaver i hovedstadsområdet og søger derfor yderligere 2-3 medarbejdere til stillinger på minimum 30 timer om ugen. Arbejdstiden vil være 2-3 aftenvagter om ugen, resten i dagtimerne.
Der indgår ikke pleje i disse stillinger, men det er en fordel, hvis du har denne kompetence med i bagagen.
Er du en erfaren sundhedsprofessionel, der søger et meningsfyldt arbejde?
Mental Care Støttende Indsatser oplever en stigning i opgaver i hovedstadsområdet. Vi er specialiserede i at levere omsorg til borgere med komplekse behov og søger nu erfarne medarbejdere inden for demens, autisme, selvskade og det socialpsykiatriske område. Kendskab til bostøtte indenfor §82, §84 og §85 er en fordel.
Om Mental Care Støttende Indsatser:
MCSI er kendt for at skabe sammenhængende og skræddersyede løsninger. Vores mission er at styrke den enkelte borgers livskvalitet ved at tilbyde høj kvalitet af omsorg og støtte. Vi tror på et tæt samarbejde og et lokalt engagement for at skabe meningsfulde og bæredygtige forandringer.
Er du uddannet SSA, SSH, socialpædagog eller har relevant erfaring med minimum 2 års erfaring inden for ovennævnte områder og det socialpsykiatriske område? Så er det måske dig, vi leder efter!
Kvalifikationer:
– Minimum 2 års erfaring inden for autisme, demens m.m. og socialpsykiatriområdet.
– Relevant uddannelse som SSA, SSH eller socialpædagog.
– Minimum 2 års erfaring for ufaglærte.
– Evnen til at arbejde selvstændigt og i teams.
– Stærke kommunikationsevner og empati over for vores målgruppe og kunder.
– Kan arbejde minimum 30 timer om ugen frem til september, evt. længere (kort sommerferie kan aftales).
Arbejdsområde:
Du vil blive en vigtig del af vores dedikerede team, der fokuserer på borgere inden for demens, autisme, selvskade og det socialpsykiatriske område. Opgaverne inkluderer omsorg og støtte til borgere, som er visiteret til bostøtte efter §82, §84 og §85, samt sikring af trivsel og tryghed i borgerens eget hjem.
Vi tilbyder:
– Spændende længerevarende vikaropgaver i hovedstadsområdet (Brøndby, Hvidovre, Glostrup, Rødovre).
– Mulighed for at arbejde med forskellige borgere og udfordringer.
– Attraktiv lønpakke og pensionsordning.
– Kontinuerlig support og faglig udvikling.
– Engageret og imødekommende arbejdsmiljø.
– Fast vagtrul i perioden.
Opstart senest d. 1. juni gerne før og samtale holdes løbende.
Kørekort:
– B (almindelig bil).
Hvis dette lyder som noget for dig, så send din ansøgning til (hjemmeside kontakt formular).
Vi ser frem til at høre fra dig!
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte vores rekrutteringskonsulent Kathrine Kondrup på [email protected]. eller på tlf. +45 3150 1647.
Vi indkalder løbende til samtaler
Vi glæder os til at høre fra dig.
Udfyld din ansøgning nedenfor
Udfyld vores ansøgningsskema, så vil vi kontakte dig hurtigst muligt.
OBS.: Minimum to års erfaring indenfor socialpsykiatrien er et krav for at blive vikar.
UDFYLD ANSØGNING Efter indledende dialog, vil det være essentielt at vi afholder en samtale, hvor vi afklarer kompetencer og forventninger.
Vi skal i den forbindelse have tilsendt din straffeattest samt dit eventuelle uddannelsesbevis.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: