Få opslag som dette inden alle andre

Analytisk stærk studentermedhjælper til Danske Spils HR-afdeling

Danske Spil A/S



Er du interesseret i sport, forretning og underholdning, og brænder du for at analysere og arbejde med organisatoriske data? Hos Danske Spil søger vi en analytisk stærk studentermedhjælper til vores HR- og Intern kommunikationsafdeling. I denne rolle vil du få mulighed for at understøtte forretningen med organisatoriske nøgletal og analyser.

Som studentermedhjælper i Danske Spil bliver du en del af en virksomhed, hvor studerende har en vigtig stemme. Du vil indgå som en fast og integreret del af hverdagen, hvor du hurtigt vil opleve at få dine egne ansvarsområder. Vi har mere end 60 studentermedhjælpere på tværs af huset, og derfor får du rig mulighed at danne relationer med studerende fra andre studieretninger bl.a. gennem vores studenternetværk.

Du vil møde en arbejdsplads, som gør meget for at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor vi har det sjovt sammen – både i de nære arbejdsrelationer og på tværs af Danske Spil som helhed. Der er derfor mulighed for at deltage i en lang række forskellige aktiviteter og sociale arrangementer, ligesom du som medarbejder i Danske Spil har mulighed for at benytte vores fitness-faciliteter.

Velkommen til HR og Intern Kommunikation.
Du bliver en del af en afdeling, som foruden dig tæller 7 fuldtidsansatte, en elev og en studentermedhjælper. Vores opgaver spænder vidt. Til dagligt supporterer vi ledere og medarbejdere på tværs af Danske Spil med alt inden for HR. Derudover er vi også ansvarlige for den interne kommunikation til ledere såvel som medarbejdere. I vores afdeling er højt humør, gå-på-mod og samarbejde nøgleord, og vi glæder os til at få dig med på holdet. Vi er også en ambitiøs afdeling, der hele tiden har fokus på hvordan vi bedst mulig understøtter de forretningsmæssige behov.

Dine ansvarsområder.
Som vores nye studentermedhjælper får du en vigtig rolle i at udvikle funktionen til at være endnu mere datadreven. Dit arbejde vil bestå i at udarbejde analyser og give dataindsigt til at skabe et solidt udgangspunkt for beslutninger, der skal sikre fortsat positiv udvikling i hele Danske Spil.

Du skal derfor bl.a.:

  • strukturere vores data og sikre bedre udnyttelse
  • omsætte den data til konkrete indsigter og anbefalinger, som efterfølgende skal kommunikeres letforståeligt til dine kollegaer i afdelingen og lederne i Danske Spil
  • Løse faste og ad hoc-opgaver indenfor dataudtræk og ledelsesrapportering

Du skal derfor være glad for tal, data og statistik og trives med at fordybe dig i komplekse arbejdsopgaver.

Du vil både møde opgaver, som skal løses på egen hånd og i samarbejde med dine kollegaer i teamet. Stillingen kræver således stor selvstændighed og ansvarstagen. Der vil være rig mulighed for at få faglig sparring fra dine kollegaer i forbindelse med opgaveløsningen, ligesom du vil skulle bidrage til den løbende udvikling og kvalificering af vores arbejdsgange i teamet.

Vi forestiller os, at du er studerende på CBS, DTU eller KU, hvor du fx læser erhvervsøkonomi, matematik eller økonomi. Det vil være en fordel, hvis du som minimum er et par år inde i dit studie.

Det er vigtigt, at du motiveres af at nytænke, indgår positivt i relationer med andre og sætter pris på muligheden for en stejl læringskurve. Derudover lægger vi konkret vægt på, at du:

  • Har lyst til at være analyse- og dataspecialisten i afdelingen og samarbejde med andre fagligheder i afdelingen
  • Har stærke kvantitative kompetencer, og ønsker at udvikle disse kompetencer yderligere.
  • Har lyst til at opbygge gode relationer på tværs af Danske Spils koncern, hvor du får mulighed for at arbejde tæt sammen med forskellige fagligheder og afdelinger.
  • Kan sætte dig hurtigt ind i nyt komplekst stof og kan formidle det væsentlige både mundtligt og skriftligt på en forståelig og konkret måde.
  • Kan arbejde struktureret, analytisk og er god til at overholde og følge op på deadlines.
  • Har erfaring med at anvende Excel og PowerPoint.

Timelønnen er på 168 kr. i hverdagene. Forventet arbejdstid er på 15-20 timer om ugen. Din arbejdstid aftales med nærmeste leder, men vi ved, at studiet har førsteprioritet, og derfor tager vi selvfølgelig hensyn i eksamensperioderne.

Vil du gøre karriere hos os?
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 16. juni 2024 – du søger ved at trykke ”søg stillingen” her på siden. Vi holder samtaler løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for HR og Intern Kommunikation, Britta Schlægelberger Jensen, på [email protected] eller tlf. 3018 07 84. Såfremt du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte Majbritt Storm Lindegaard på [email protected]

Afdeling: Korsdalsvej 135, Brøndby

Lokation: Brøndby

Ansøgningsfrist: 16 Jun 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danske Spil A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (16.06.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Danske Spil A/S

Korsdalsvej 135, 2605 Brøndby

Danske Spil er statens spilleselskab, der omsætter for over 5 milliarder kr. om året. Vi startede i 1949. Og den store vinder er stadig os alle sammen, for Danske Spil har både et økonomisk overskud til samfundet og et mentalt overskud til ansvarlighed.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2570320//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.