Senior Software Developer til nøglerolle i udviklingsafdeling
Jysk Energi A/S
Løbende
Jysk Energi er en etableret dansk energikoncern. På baggrund af højt kompetence- og anciennitetsniveau, agilitet og fokus på forretningsudvikling oplever koncernens forskellige forretningsområders succes og vækst. Koncernen har en væsentlig rolle i den stigende elektrificering og digitalisering i Danmark, og i den forbindelse har de forskellige forretningsområder mangeartede IT-relaterede behov, som du skal bidrage til i en ledende udviklingsrolle. Du vil opleve stor omstillingsparathed og frihed til at forandre.
Som fullstack udvikler er dit omdrejningspunkt at skabe langsigtet arkitektur og udvikling af det samlede systemlandskab, så den enkelte forretning har den bedst tænkelige konkurrenceevne, fleksibilitet og skalerbarhed. Din evne til at skabe gode menneskelige relationer giver de bedste forudsætninger for samarbejdet med dine kolleger. CI/CD er dit udviklingsmæssige DNA, og dit ønske om hele tiden at udvikle dig og lære fra dig gør dig hurtigt til en vellidt kollega.
Din nærmeste leder er IT- & Udviklingschefen, som selv har mangeårig udviklingserfaring fra energisektoren. Du bliver en del af et team på 4 medarbejdere, der udfører applikationsudvikling med fokus på best practice og agilitet.
Du får en konkurrencedygtig lønpakke med pension, sundhedsforsikring, fritvalgskonto og bonus. Fitnessrum, god kantineordning og en aktiv personaleforening med mange sociale aktiviteter er også en del af pakken. Hvad angår arbejdsforhold er vi til hybridløsninger.
Dine primære opgaver og ansvarsområder:
- Udvikling og vedligeholdelse af fullstack applikationer
- Anvendelse af CI/CD
- Sikring af kodekvalitet
- Vejledning af teammedlemmer og bidrag til kontinuerlig læring.
- Tæt samarbejde med forretningen for at opfylde forretningsmål
Vores forventninger til dine kvalifikationer:
- Minimum 5 års erfaring med .NET C#
- Praktisk erfaring med agil udvikling
- Gode kommunikationsevner og teamorienteret
- Flydende på dansk, både skriftligt og mundtligt
- Erfaring med følgende er et plus om end ikke et krav
- .NET MAUI og/eller WPF
- MSSQL
- Azure DevOps
Om virksomheden
Jysk Energi er en forbrugerejet energikoncern med hovedsæde i Holstebro og filial i Århus, og du bestemmer selv, hvad der bliver dit primære arbejdskontor. Vores forretningsområder er indenfor el- og gassalg til privat og erhverv, drift og udbygning af el og fibernet infrastruktur samt salg af tekniske højspændingsydelser. Det er et mål for koncernen at understøtte den grønne omstilling, og derfor udvikler og investerer vi også i vedvarende energiprojekter indenfor biogas, solceller og vindmøller.
Er du klar til nye udfordringer?
Vi vægter faglighed meget højt. Men mangler du en enkelt kompetence eller føler du dig usikker på en opgave, så husk på, at det som regel kan læres hen ad vejen. Med dig får vi måske en medarbejder, som ikke alene brænder for sit job, men også bringer unik erfaring og et friskt syn på opgaven med nye perspektiver og en alternativ opgaveløsning. Det er op til dig at hjælpe os med at forstå, hvorfor netop du er det rette match.
Hos Jysk Energi er diversitet og retfærdighed også i fokus. Vi stræber efter at skabe inkluderende arbejdsfællesskaber, hvor der ikke skeles til alder, etnicitet eller køn, for vi ønsker mangfoldighed og trivsel. Derfor er alle ansøgninger velkomne.
Vi høres ved
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte IT- & Udviklingschef Rasmus Berg Flyger på telefon 2536 7954.
Send os snarest din motiverede ansøgning og dit CV via Karriere på jyskenergi.dk
Vi afholder samtaler løbende, og tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter gerne på den rigtige kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Rasmus Berg Flyger
IT- & udviklingschef
25367954
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: