Business Central Salgskonsulent
JCD
En ERP-løsning kan samle og optimere processer – det er faktisk en person med præcis de kvaliteter, vi leder efter.
Vi forventer, at vores nye kollega er motiveret af salgsfaget og har en unik evne til at kommunikere komplekse budskaber på en let forståelig måde.
Du har en can-do attitude, et stærkt vindergen og evnen til at finde den rigtige indgangsvinkel til nye kunder.
Du bliver en del af vores dygtige salgsteam med 6 kollegaer. Faktisk får du mere end 70 kollegaer fordelt på JCDs hovedkontor i Aalborg og afdeling i Glostrup.
Hvad bliver dine opgaver?
Din opgave bliver primært at etablere kontakt til potentielle kunder. Hos os understøttes salgsteamet nemlig af vores dygtige konsulenter, som er en del af den salgsforce, vi sender ud til kunderne, når kontakten er etableret.
Du er med til at:
- Indhente nye leads
- Facilitere møder med potentielle projekter og kunder
- Udarbejde oplæg
- Sikre at JCDs ERP-forretning vokser i samarbejde med dine kollegaer
- Forretningsudvikle ERP-området hos JCD
Det er ikke et krav, at du har indgående kendskab til ERP-verden. Du får nemlig en grundig oplæring i ERP-salg – JCD har arbejdet med ERP og salg i mere end 30 år.
Da vi er en relations-baseret virksomhed, der hver dag er en del af vores kunders forretning, er det vigtigt, at du har forretningsforståelse og indblik i salgsmekanismerne. Du skal have salgsrelateret erfaring og en relevant uddannelse eller praktisk erfaring i bagagen. Desuden er det essentielt, du har forståelse for den interne værdikæde i en forretning.
Som person er du udadvendt og får energi af at være sammen med andre mennesker og har flair for at formidle og præsentere.
Det tilbyder JCD
Vi arbejder struktureret med salgsfaget, så du får selvfølgelig de rigtige værktøjer til rådighed. Desuden er din udvikling – såvel fagligt som personligt – en prioritet hos os. Vi ønsker, du skal få succes.
Hos JCD praktiserer vi balance. Det betyder fx, at vi tilbyder fleksibilitet, så dit arbejds- og privatliv går op i en højere enhed, og du får de allerbedste rammer. Et arbejdsliv er nemlig også et privatliv og et familieliv –her kommer balance ind i billedet. Helt konkret har du bl.a. mulighed for at arbejde hjemme, at løbe private ærinder i arbejdstiden og at passe dine børn, når de bliver syge, indtil de er raske.
Du får selvfølgelig også en god pensionsordning, frokostordning, mulighed for videreuddannelse og andre dejlige goder.
Stillingen er på JCDs hovedkontor i Aalborg og er fuldtid.
Vi indkalder løbende til samtale.
Afdeling: Systemvej 6, Aalborg SV
Lokation: Aalborg
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: