Ambulantsygeplejerske til Lokalpsykiatri Fredericia
Region Syddanmark
Vikariat.
Ambulantsygeplejerske i vikariat søges til F-ACT team, lokalpsykiatrien Fredericia
Vikariat i 6 måneder som ambulantsygeplejerske 37 timer/uge er ledig til besættelse d. 1/8 24 eller snarest
Lokalpsykiatrien i Fredericia består af to relativt store ambulante teams. Et ældreteam og et F-ACT team. Ældreteamet samarbejder med 7 kommuner og F-ACT teamet samarbejder med Fredericia kommune.
I lokalpsykiatrien Fredericia er vi 30 medarbejdere, tværfagligt sammensat med blandt andet socialrådgiver, sygeplejersker, psykologer, psykiatere, læger, diætist, Peer medarbejdere, lægesekretærer samt funktionsleder.
Vi har samarbejds-flader med Fredericia kommune på rigtigt mange områder og deler faciliteter med kommunens bostøtter.
F-ACT teamet samarbejder om patientforløbet, og du vil være patientens behandler i samspil med psykiater, specialpsykolog og det øvrige team. Din funktion er meget selvstændig, og du vil løse behandlingsopgaver, vejlede og følge op på medicin og blodprøver samt indgå i udredningsforløbet.
Der kan være hjemmebesøg, ambulante besøg, telefonkonsultationer og ikke mindst videokonsultationer. Vi har fokus på digitalisering.
Vi efterlyser en sygeplejerske der vil indgå i forskellige funktioner, og opgaverne byder blandt andet på:
Psykoedukation og psykiatrisk sygepleje varetager du i samtaler og eventuelt i gruppe.
Der er journalisering i EPJ, herunder pleje- og behandlingsplaner og epikriser.
I det ambulante arbejde er fokus rettet mod udredning og behandling af patienter, herunder støtte til afklaring af patienternes sociale situation. Behandlingen er struktureret i pakkeforløb, dels individuelt og i grupper. Vi arbejder med forløbskoordination hos personer med dobbeltdiagnose. Fra september 2024 starter vi på at inkludere misbrugsbehandlingen. Du vil også bidrage til sparring med tværsektorielle samarbejdspartnere inkl. Bosteder, desuden arbejder vi tæt sammen med de pårørende og vores samarbejdspartnere i Fredericia Kommune.
Sammenhængende patientforløb og at nedbringe tvang er et fokus for os i samspil med sengeafsnit, PAM, mobil skadestue. Vi arbejder aktivt med drift og udvikling af vores patientforløb til bl.a. tavlemøder og teammøder.
Der arbejdes ud fra flere forskellige behandlingsmæssige forståelsesrammer, og med den kognitive terapeutiske referenceramme, som det fællesfaglige fundament.
Vi søger en sygeplejerske der:
• Har min. 3 års erfaring med psykiatriske patienter og tværfagligt, tværsektorielt arbejde.
• Har relevant efteruddannelse inden for det psykiatriske felt, meget gerne specialuddannelse
i psykiatri og kognitiv uddannelse.
• Evner at arbejde selvstændigt med komplekse forløb.
• Har et godt overblik, er opsøgende, udadvendt og åben, og indgår let i samspil med andre.
• Er god til at prioritere opgaver, og har evnen til at have mange bolde i luften samtidig.
• Har kørekort til personbil
Vi tilbyder:
• Et dynamisk arbejdsmiljø præget af faglighed og engagement.
• Et selvstændigt job med muligheder for både monofaglig og tværfaglig kompetenceudvikling.
• Supervision, temadage samt undervisning.
• Velkvalificerede kolleger med lysten til faglig sparring.
• Introduktion med mentorordning.
• Stor indflydelse på egen arbejdsdag.
• Arbejdstid i dagtiden og fri i weekender og helligdag
Ansættelsesvilkår:
Der er tale om et vikariat på 37 timer til besættelse pr 1/8 24, eller snarest.
Løn efter overenskomst.
Ansøgningsfrist: Den 7. juli.
Samtaler forventes afholdt den 11. juli 2024
Yderligere oplysninger fås hos oversygeplejerske Hanne Andersen, tlf. 99448010
Eller hos teamkoordinator Peter Bisgaard 99448010 eller teamkoordinator Jane Maigaard 9944 8010
Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Vejle
Stillingsbetegnelse: Ambulantsygeplejerske
Arbejdstid: 37
Arbejdssted: Fredericia
Ansøgningsfrist: 01 Aug 2024