Erfaren CRM application manager med kompetencer i Power Apps søges
Gyldendal A/S
Vi mangler din ekspertise i Microsoft Dynamics 365 CRM Sales (365CRM) og Microsoft Power Apps. Vi har gjort det nemt at søge stillingen, ved at droppe kravet om ansøgning, men vil gerne have dit perspektiv på nogle spørgsmål.
Vi har for nogle år tilbage konsolideret vores mange forskellige CRM’er til et, nemlig 365CRM. I forlængelse af dette har vi samlet informationer om vores kunder, bidragydere, bidragyderes arvinger og leverandører i dette system. Vi føler os nu modne til at tage vores næste skridt ift. at udbrede vores CRM-brug både i bredden og i dybden. Her håber vi du kan spille en rolle.
Du har indgående kendskab til 365CRM. Nogle af de ting du skal hjælpe os med er:
- Salgstragt til vores sælgeres arbejde med institutionelle kunder
- Integration til Agillic nyhedsbrevsudsendelse
- Proceshåndtering ift. indkommende manuskripter
- Administration af bidragyder-pseudonymer
Hvis dette kunne lyde interessant, så har vi meget at tilbyde dig på Danmarks største, ældste og hvad vi synes er det bedste forlag.
Du bliver ansat i Datateamet i IT. Her får du 8 andre kollegaer i Klareboderne, og et tæt samarbejde med vores udviklingspartner i Pakistan. Vi arbejder i et agilt scrum setup. Vi holder af denne metode og arbejder løbende med at forfine den. I Datateamet er vi ansvarlige for vores CRM, ERP, Datawarehouse, Business Intelligence, Royaltysystem og RPA-robotter, så vi favner bredt, men går til opgaverne med stort engagement i både drift og udvikling. Der er flere af kollegaerne i teamet, som til dagligt arbejder med Dynamics platformen og særligt Monika som arbejder med CRM og Preben der er data-arkitekt, vil du arbejde tæt sammen med.
Din primære opgave: Udbrede CRM-brug i bredde og dybde
Med din 365CRM-værktøjskasse hjælper du os med at udnytte vores eksisterende brug. Du hjælper med at sparre med forretningen ift. at sikre løsninger, som hjælper kollegaer i deres hverdag. Du er vant til at håndtere interessenter på mange niveauer og have eksterne konsulenter som en del af dine projekter.
Det er en fordel hvis du kender forlagssektoren, men hvad du ikke ved hjælper vi dig med. Det er også en fordel, hvis du har kendskab til og har bygget canvas-apps.
Du besidder flere af disse kvalifikationer:
- Du har en relevant baggrund og dokumenteret erfaring med Microsoft Dynamics 365 CRM Sales
- Du har en relevant baggrund og dokumenteret erfaring med Microsoft Power Apps (Canvas og/eller model-driven apps)
- Du er vant til at opsætte og konfigurere løsninger i 365CRM
- Du er vant til at arbejde på tværs af landegrænser og på engelsk
- Du har en høj skriftlighed, så du hjælper med at sikre, at vi ikke kun snakker om ting, men også får dem skrevet ned
- Du har erfaring med at arbejde i Azure DevOps (eller lignende)
Vi tilbyder
- Løn og vilkår efter kvalifikationer
- En fantastisk karrieremulighed
- Arbejde i en organisation i forandring
- Et positivt og travlt arbejdsmiljø, en uformel omgangstone og verdens bedste kolleger
- Spændende og åben arbejdsplads med frihed under ansvar
- Attraktiv kantineordning, pensionsordning og sundhedsforsikring
- Personaleforening, kunstklub, vinklub, strikkeklub og det hænder også, at vi inviterer til brætspilsaften
Interesseret?
Hvis stillingen lyder attraktiv for dig, har vi gjort det let at søge den, vi har nemlig droppet ansøgningen. Send dit CV og svar på 4 relevante spørgsmål. Har du spørgsmål, så skriv eller ring til din nye chef Thomas Clausen på 21370781 eller [email protected].
Afdeling: IT
Placering: Klareboderne 3, 1115, København K, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: