Sundhedsvidenskabelige studentermedhjælpere til teamet Lægemiddelbivirkninger (midlertidig stilling)
Lægemiddelstyrelsen
Kunne du tænke dig at bidrage til at gøre en forskel for lægemiddelsikkerheden? Vil du have et fleksibelt studiejob, hvor du kan arbejde i aftentimerne og weekender? Trives du med rutinedrevet opgaver og tager du dertil gladeligt imod alle former for ad hoc-opgaver af både praktisk og faglig karakter? Så er du måske en af vores nye studentermedhjælpere til teamet Lægemiddelbivirkninger.
Om
Du bliver studentermedhjælper i teamet Lægemiddelbivirkninger under sektionen Lægemiddelovervågning DK i Lægemiddelstyrelsen. Sektionen for Lægemiddelovervågning DK registrerer, overvåger og vurderer alle indkomne indberetninger om formodede bivirkninger med det mål at forbedre sikkerheden ved brug af lægemidler i Danmark.
Din hverdag hos os
Sektion for Lægemiddelovervågning DK tager sig af en bred vifte af opgaver vedrørende lægemiddelovervågning.
Du vil som studentermedhjælper i Sektion for Lægemiddelovervågning DK få indblik i myndighedsarbejdet med overvågning af lægemidlers sikkerhed. Kerneopgaven i dit arbejde vil være at:
- registrere og foretage en faglig validering af de modtagne danske bivirkningsindberetninger (sagsbehandlingen foregår på engelsk)
- samarbejde med relevante kollegaer på tværs af sektionen
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Du er ved at tage en universitetsuddannelse med sundhedsfagligt eller medicinsk indhold, det kan f.eks. være farmaceut- eller lægeuddannelsen eller tilsvarende. Du har allerede gennemført 1-2 år af studiet.
Vi ser gerne, at du:
- Er fortrolig med at navigere i IT systemer
- Trives med at udføre rutinedrevet opgaver
- Er engageret og kvalitetsbevidst
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar
Vi tilbyder
En fantastisk arbejdsplads og et fleksibelt studiejob, hvor der er mulighed for at arbejde i aftentimerne og i weekenden, men hvor oplæringen i august vil foregå fysisk i Lægemiddelstyrelsen.
Du bliver en del af et dynamisk fagligt miljø, hvor vi er nysgerrige, eksperimenterende og lærende.
Vi samarbejder om mange opgaver og har et uformelt og energisk arbejdsmiljø præget af et stort fagligt engagement.
Om ansættelsen
Du bliver ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden er gennemsnitligt 10 timer om ugen, med fleksibilitet ift. dine eksamensperioder mv.
Der er tale om en midlertidig stilling i perioden 15. august 2024 til 14. august 2025.
I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og derfor er det vigtigt for os, at der ikke kan stille spørgsmålstegn ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning for ansættelse i Lægemiddelstyrelsen, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Ejer du i dag såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed, har du dog en vis periode til at afhænde disse aktier.
Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til Teamleder for Lægemiddelbivirkninger, Meera Varma på tlf. +45 20123293.
Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 28. Du kan læse mere om os på www.laegemiddelstyrelsen.dk
Lokation: Axel Heides Gade 1
Ansøgningsfrist: 03 Jul 2024
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: