Få opslag som dette inden alle andre

Underviser med en stærk profil inden for automationsteknologi - genopslag

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole



UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole søger en engageret underviser, der har lyst til at indgå i vores team af dygtige adjunkter og lektorer på vores videregående uddannelse til automationsteknolog. Vi arbejder tæt sammen med erhvervslivet. Du skal derfor have lyst til at undervise både i teori og i praksis. Endelig har vi et tæt samarbejde med UCLs forskningsenhed inden for automations- og robotområdet. Du skal derfor ud over undervisning indgå i relevante udviklings- og forskningsprojekter.

Dine arbejdsopgaver:
Du skal være bredt faglig funderet, og kunne løfte undervisning og udviklingsopgaver inden for:

  • Robotteknologi
  • Mekatronik
  • Dokumentation af automatiske anlæg
  • Drift og vedligehold
  • Kommunikationsteknologi
  • Dataopsamling

Derudover skal du fungere som vejleder på uddannelsens studie-, praktik- og eksamensprojekter.

Du vil primært komme til at undervise på vores fuldtidsuddannelse. På UCL arbejder vi sammen på tværs af vores fuldtidsuddannelser og deltidsuddannelser. Der kan derfor blive tale om undervisning i mindre omfang på beslægtede deltidsuddannelser.

Udviklings- og forskningsprojekter er en væsentlig del af vores hverdag. Du skal derfor være indstillet på, at en væsentlig del af din arbejdstid går med at deltage i projektarbejde.

Din faglig profil:
Du skal have en teknisk videregående uddannelse på minimum bachelorniveau f.eks. som ingeniør eller maskinmester. Alternativ kan du have en baggrund som automationsteknolog eventuelt suppleret med en pba. i produktudvikling og teknisk integration kombineret med minimum 3 års relevant erhvervserfaring. Er du automationsteknolog eller pba. i produktudvikling og teknisk integration skal du være indstillet på at gennemføre relevant efteruddannelse.

Du skal desuden have en stærk automationsprofil med særlig viden inden for automations- og robotområdet. Det er en fordel, hvis du har viden om digital tvilling herunder simulering af produktionsanlæg. Har du undervisererfaring er det en fordel, men det er ikke et krav. Du skal dog have en stor interesse for at undervise og for at udvikle vores studerende.

Da automationsteknologuddannelsen er en praksisnær uddannelse, vægter vi højt, at du har relevant erhvervserfaring inden for de fagområder, du skal undervise i. Vi forventer også, at du via dit netværk kan være med til at fremtidssikre uddannelserne. Det kan også være, at du er nyuddannet og kommer med en dyb forskningsbaseret viden inden for de områder du skal undervise i.

Din personlige profil:
Du skal have lyst til at opbygge tætte relationer til både studerende og kolleger. Du er engageret, nysgerrig, initiativrig og åben. Dine ambitioner om at skabe optimale læringsforløb gør, at du medvirker og tager initiativer til pædagogisk og faglig fornyelse. Du skal have et ønske om at udvikle din pædagogik og din teknologiske faglighed til gavn for dine studerende, og til inspiration for dine kolleger og det lokale erhvervsliv. Du er en teamplayer, og er indstillet på samarbejde med kolleger, studerende, erhvervsliv, forskning og øvrige interessenter til vores uddannelser.

Vi tilbyder:
En spændende, fleksibel og selvstændig hverdag, hvor du i høj grad kan være med til at sætte dagsordenen for din arbejdsdag. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kompetente og engagerede kolleger. En hverdag, som er præget af, at vi i undervisningen og i vores projekter arbejder helhedsorienteret på tværs af fagområderne og i tæt samspil med erhvervslivet.

Automationsteknologuddannelsen er organiseret i afdelingen Teknologi og Proces, hvor vi er 38 medarbejdere fordelt på 10 tekniske/naturvidenskabelige uddannelser. Vi lægger vægt på at være gode kolleger i et arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og fokus på høj faglighed i vores opgaveløsning.

Du vil blive ansat i en adjunktstilling. Det betyder, at du skal opnå lektorkvalificering inden for de første 4 år af din ansættelse. Dette forløb indebærer arbejdsopgaver inden for fuldtidsuddannelse, forskning og udvikling og efteruddannelse.

Ansættelse:
Du ansættes pr. 1. november 2024 eller hurtigst muligt. Din gennemsnitlige arbejdstid vil være 37 timer pr. uge.

Dit primære ansættelsessted vil være Seebladsgade, Odense C, men der kan være mødevirksomhed og opgaver på UCL’s øvrige adresser.

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC) samt Bekendtgørelse nr. 1458 af 24. juni 2021 om stillingsstruktur for undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hvis en ansøger har en anden uddannelse/baggrund, så ansættes der efter den pågældende overenskomst eller organisationsaftale.

Stillingen er omfattet af principperne om Ny Løn.

Ansættes du som adjunkt, vil du indgå i et lektorkvalificeringsforløb, jvf. Bekendtgørelse om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professionshøjskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelsesinstitutioner. Et adjunktforløb er på maksimalt 4 år.

Ved ansættelse som lektor ser vi gerne, at du er lektorbedømt efter Stillingsstrukturen fra 2013.

Er du lektorbedømt efter tidligere stillingsstrukturer, kan du efter aftale vælge, at ansættelsen sker på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår efter stillingsstruktur fra 2003, hvilket blandt andet kan have indflydelse på størrelsen af dit lektortillæg samt muligheden for at kunne blive udpeget som medlem af lektorbedømmelsesudvalg.

Alternativt kan du aftale fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur og efter reglerne i kapitel 5 i Bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj 2020 om lektorkvalificering, lektorbedømmelse og docentbedømmelse m.m. Bedømmelsen sker på grundlag af en kort lektoranmodning på 8 sider vedrørende kompetencer inden for forskning og udvikling. Anmodningen skal afleveres til UCL i forbindelse med ansættelsesprocessen. Bedømmelsen afgøres på 3-6 uger af et eksternt bedømmelsesudvalg nedsat af UCL. Ved evt. negativ bedømmelse kan ansættelsen ske efter tidligere stillingsstruktur eller som adjunkt.

UCL tilbyder vejledning i forbindelse med udarbejdelse af anmodningen.

Yderligere information.
Du er velkommen til at kontakte uddannelsesleder Helle Thastum på telefon 3071 3944 eller uddannelseschef Marie Falk Nyboe på telefon 2917 5691, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgning
Lyder det som noget for dig så send gerne din ansøgning via www.ucl.dk/job senest den 18. august 2024. Vi ser frem til at hører fra dig.

Vi forventer at afholde samtaler i løbet af uge 35.

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole er en videregående uddannelsesinstitution, som udbyder over 40 fuldtidsuddannelser inden for de pædagogiske og socialfaglige, sundhedsfaglige og teknisk-merkantile områder. Vi tilbyder også efter- og videreuddannelser samt deltager i en bred række af forsknings- og udviklingsprojekter.

Vores strategiske ambition er, at vi - sammen med vores studerende og samarbejdspartnere - vil være et omdrejningspunkt for bæredygtig vækst og velfærd og skabe løsninger, der gør en forskel.

Vi har hovedsæde i Odense på Niels Bohrs Allé, men aktiviteterne er fordelt på syv campusser i Odense, Svendborg, Vejle, Fredericia og Jelling.

Fakta

  • 10.500 fuldtidsstuderende fordelt på over 40 uddannelser
  • 15.000 årlige kursister fordelt på over 35 akademi- og diplomuddannelser
  • 1.400 medarbejdere på UCL
  • 800 millioner kr. omsætter UCL for om året

Vi er den syvende største uddannelsesinstitution i Danmark målt på optag, og den tredje største professionshøjskole i Danmark målt på optag.

Ansøgningsfrist:
18. august 2024

Ansættelse:
1. november 2024

Søg stillingen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Soldalen 8, 7100 Vejle

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole tilbyder over 40 fuldtidsuddannelser og over 35 akademi- og diplomuddannelser.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2594213//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.