Få opslag som dette inden alle andre

Pædagogisk og sundhedsfagligt personale til udvidelse af Jacob Michaelsens Minde (behandlingsinstitution i Skodsborg) | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



Pædagogisk og sundhedsfagligt personale til udvidelse af Jacob Michaelsens Minde (behandlingsinstitution i Skodsborg)
Har du lyst til at være en del af et ambitiøst team, der arbejder målrettet med unge med psykiatriske udfordringer? Hos Jacob Michaelsens Minde søger vi nu de sidste dygtige kolleger til vores nye afdeling, der vil bidrage til et trygt og udviklende miljø for vores unge.
Jacob Michaelsens Minde er en velfungerende institution, der arbejder med unge i alderen 13-18 år, som har komplekse psykosociale og psykiatriske vanskeligheder. Vi har i alt 23 pladser fordelt på tre afdelinger, herunder en ny afdeling, som over året er åbnet gradvist med plads til fem unge.

Hvad søger vi hos dig?
Vi søger medarbejdere, der brænder for at arbejde med pædagogiske opgaver i en behandlingskontekst. Uanset om du er uddannet pædagog eller har en anden relevant faglig baggrund, er vi interesserede i din ansøgning, så længe du er motiveret for at udføre pædagogisk arbejde.

Vi har høje forventninger til vores medarbejdere og søger derfor efter personer, der

  • har en uddannelse som pædagog eller har en anden sundhedsfaglig/relevant baggrund.
  • gerne har kendskab til miljøterapi, kognitiv adfærdsterapi og Low Arousal.
  • har erfaring med eller interesse for at arbejde med unge, der har komplekse problemstillinger.
  • besidder stærke relationelle kompetencer og kan anvende disse i samarbejdet med de unge, deres forældre og kolleger.
  • er engagerede i faglig sparring og supervision og ønsker at udvikle dine kompetencer yderligere.
  • i samarbejde med dit team kan analysere de unges behov for støtte, tilrettelægge indsatsen ud fra analysen og være vedholdende i den aftalte strategi.
  • gerne har kørekort og er indstillet til at køre i arbejdstiden.

Dine primære opgaver vil inkludere

  • at støtte de unge i at kunne fungere mere selvstændigt og opnå større trivsel.
  • at involvere de unge aktivt i deres egen behandlingsproces og samarbejde tæt med deres familier og netværk.
  • at styrke de unges evne til mere nuanceret og realistisk tænkning gennem KAT (kognitiv adfærdsterapeutiske) samtaler, så de oplever at kunne handle mere effektivt i forhold til egne langsigtede mål og ønsker for fremtiden
  • at samarbejde med engagerede og dygtige kolleger på en velfungerende døgninstitution.

Vi tilbyder dig

  • grundig oplæring og en mentorordning, der sikrer, at du bliver godt klædt på til dine opgaver.
  • mulighed for deltagelse i obligatoriske kurser og efteruddannelse, herunder bl.a. kurser i kognitiv adfærdsterapi, Domus-journalsystem og brugen af VR i behandlingsarbejdet.
  • en arbejdsplads med en stærk faglig profil og et godt arbejdsmiljø, præget af humor og en uhøjtidelig omgangstone.
  • ekstern supervision, behandlingsmæssig sparring med kolleger og intern psykolog
  • et spændende og dynamisk arbejdsmiljø, hvor ingen dage er ens, og hvor der er gode muligheder for at præge tilgangen til arbejdet.

Om Jacob Michaelsens Minde
Jacob Michaelsens Minde består af tre døgnafdelinger. Vi arbejder med kognitiv adfærdsterapi, kognitiv miljøterapi og benytter os af Konfront og VR (virtuelt reality), som en integreret del af behandlingsindsatsen. Vi er en engageret personalegruppe på 28 medarbejdere bestående af pædagoger, psykologer, sundhedsfagligt personale og andre relevante faggrupper.

På Jacob Michaelsens Minde bor unge med meget forskellige psykiatriske og psykosociale vanskeligheder, som alle kognitivt befinder sig indenfor normalområdet. Gældende for dem alle er, at deres udfordringer er komplekse.

Målgruppen er unge, som er diagnosticeret indenfor områderne autismespektrumforstyrrelse, skizofreni og andre psykotiske tilstande, affektive lidelser samt spiseforstyrrelser, og der er høj komorbiditet.

En af vores vigtigste opgaver på Jacob Michaelsens Minde er at understøtte de unge i tryghed, trivsel og udvikling og derigennem støbe et stærkt fundament til deres kommende voksenliv. Du vil indgå i et spændende udviklingsarbejde, hvor der med Barnets Lov er særligt fokus på den unges inddragelse og inddragelse af familie og netværk, hvilket vi vægter højt.

Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer om ugen med dag- og aftenvagter samt weekendvagter hver anden weekend. Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til dine kvalifikationer og den gældende overenskomst for pædagogisk personale, uanset din uddannelsesmæssige baggrund. Hvis du har en anden relevant uddannelse, vil du blive aflønnet efter LFS-overenskomsten for pædagogisk personale. Der indhentes straffe- og børneattest samt udvidede referencer i forbindelse med ansættelsen.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Troels Flemming Jensen på 2444 1411 eller faglig koordinator Signe Roerslev på 2054 9507.

Søg via linket senest tirsdag den 24. september 2024
Om Borgercenter Børn og Unge, BBU
Borgercenter Børn og Unge (BBU) understøtter børn, unge og deres familier i vanskelige perioder af deres liv. Vi modtager og behandler underretninger fra borgere og professionelle, der er bekymrede for et barns trivsel, ligesom familier med behov for støtte selv kan henvende sig. Vi har forskellige tilbud til målgruppen, herunder dagbehandlingstilbud, døgninstitutioner og forebyggende tilbud som fx gadeplansarbejde, vi samarbejder med skoler og institutioner og arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Det er vores opgave at understøtte en barndom med trivsel og tryghed, at forebygge omsorgssvigt og at give udsatte børn og unge et godt fundament for voksenlivet.

Børn og unge | Socialjob (kk.dk)

Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 24.09.2024

Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2594782//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.