Få opslag som dette inden alle andre

Head of Business Finance

People Executive ApS



Head of Business Finance

Optimere og videreudvikle det strategiske beslutningsgrundlag i international kapitalfondsejet virksomhed

Er du knivskarp på at understøtte forretningsbeslutningerne gennem strategiske analyser, forretningsvendte indsigter og præcis rapportering, og derigennem understøtte virksomhedens vækstagenda? Besidder du et stærkt digitalt mindset og brænder for at skabe velfungerende processer, der giver ensartethed og synergier? Så er det dig, vi leder efter. Du har mulighed for at arbejde hjemmefra eller fra kontoret i Herning.

Fremsynede forretningsindsigter på baggrund af et solidt datagrundlag
Som Head of Business Finance refererer du direkte til CFO’en i BoConcept. Du bliver en central del i en flad organisation, hvor dit bidrag er efterspurgt og bliver synligt på tværs af hele virksomheden. Du står i spidsen for et team af fem passionerede kolleger indenfor business partnering og BI. Som spillende træner bliver dit ansvar at mobilisere dit team til samlet succes med fokus på optimal forretningsunderstøttelse gennem strategiske analyser, forretningsvendte og datadrevne indsigter samt præcis rapportering på tværs af alle funktionsområder (herunder Retail, Marketing og Operations). Alt sammen drevet af en dyb interesse og forståelse for forretningen og dens kritiske processer, der muliggør en klar holdning og stillingtagen til tallene samt de trends og udviklinger, der kan udledes heraf. På den måde medvirker du til at definere og eksekvere fremtidens strategiske projekter gennem en kontinuerlig positiv udvikling mod finansiel transparens på tværs af hele værdikæden. Din værktøjskasse er således veludviklet, og derfor kan du se dig selv i følgende kerneopgaver:

  • Sparringspartner for CFO og øvrig topledelse
  • Drive månedsrapporteringen
  • Drive BI / Power BI til næste niveau samt udnyttelse af andre relevante digitaliseringsmuligheder
  • Strategiske analyser af trends og udvikling til understøttelse af forretningsbeslutninger
  • Drive budget- og forecastproces
  • Bidrage til korrekt ESG-rapportering
  • Validere og sikre profitabel prissætning
  • Bidrage til at opbygge datarum og være central deltager i en fremtidig salgsproces

Du får således en central og afgørende strategisk rolle, med mulighed for at præge og forankre såvel udviklingen inden for dit ansvarsområde, som den fremadrettede udvikling for virksomheden, sammen med et stærkt finansteam.

Lederskab og solidt digitalt mindset
Du har en økonomisk uddannelse f.eks. cand.oecon., cand.merc. eller lignende. Specifik brancheerfaring er mindre vigtig. Det er indholdet og opgaverne, der skal være din motivation. Vi er meget nysgerrige på dig, der enten kommer fra en rolle med tilsvarende ansvar som Finance Business Partner, eller som ser jobbet, som det næste naturlige skridt i karrieren (eksempelvis fra consulting, corporate finance eller private equity) eller udsigten til at få ledelsesansvar. Du er struktureret og analytisk stærk, har et højt ambitions- og abstraktionsniveau og formår via data, analyser og operationel indsigt at kommunikere sammenhænge, udviklinger og konsekvenser. Du er ikke drevet af det femte decimal i rapporteringen, men derimod af at flytte forretningen. Du bevæger dig naturligt på alle organisatoriske niveauer og er en teamplayer, der byder ind til fællesskabet og anerkender teamets indsatser. Du behersker engelsk på forhandlingsniveau i skrift og tale og har erfaring med ERP- og BI- systemer og ikke mindst erfaren og fortsat optaget af digitalisering og teknologiens muligheder. Virksomheden anvender i dag et nyere ERP (D365) og Power BI og befinder sig derfor i en positiv og fremsynet digital udvikling, som du naturligt bygger videre på og bringer ind i fremtiden.

Ansøgningsproces
Rekrutteringsprocessen varetages af konsulentvirksomheden People Executive. Send dit cv via linket her på siden. Vi behandler ansøgninger løbende, og alle henvendelser behandles fortroligt.

Afdeling:
Mørupvej 16, Herning

Lokation: Herning

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos People Executive ApS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


People Executive ApS

Skæringvej 88, 8520 Lystrup

Vi tilbyder Board Search, Executive Search samt leder-, mellemleder- og specialistansættelser. Vi har erfaring og netværk til at finde det talent, du ikke kan.

Arbejdspladsen har lige nu 6 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de ingen færdiguddannede samt 1 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2595177//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.