Få opslag som dette inden alle andre

Projektingeniør til bæredygtig og energirigtig sukkerproduktion

Nordic Sugar



Vil du være en afgørende faktor i vores mission om at skabe en mere bæredygtig og energieffektiv sukkerproduktion? Drømmer du om at arbejde med store projekter, der handler om grøn omstilling helt fra forreste række? Og har du både kompetencer inden for projektledelse samt en passion for ingeniørfaget?

Så er det måske dig, som Nordic Sugar i Nykøbing Falster leder efter. Vi søger nemlig en dygtig projektingeniør eller teknisk projektleder til at forme fremtidens bæredygtige sukkerproduktion.

Om Nordic Sugar:
Vi er en global aktør inden for sukkerproduktion fra sukkerroer og sukkerrør. I Danmark er vi kendt for Dansukker-mærket og har fabrikker i Nakskov og Nykøbing Falster. Herfra producerer vi 400.000 tons sukker om året. Vi er en del af Nordzucker Group, som har fabrikker rundt i Europa og Australien.

Vi er i gang med en grøn transformation af vores fabrik, hvor vi skal reducere energiforbruget med 50%, og frem mod 2030 skal vi reducere vores CO2-udledning markant. Det betyder store investeringer (>500 mio. DKK), som b.la. handler om at omstille saftrensning og inddampere med alt tilhørende udstyr.

Jobbet:
Som projektingeniør hos os bliver du en nøgleperson i vores projektafdeling.

Dit arbejde vil bestå af:
• Ledelse af tekniske projekter og implementering af nye anlæg.
• Samarbejde med eksterne rådgivere for at sikre teknisk støtte.
• At bidrage til bæredygtige løsninger.

Dine kvalifikationer:
• Baggrund som maskiningeniør, projektleder for tekniske projekter eller lignende.
• Stærke tekniske færdigheder og erfaring inden for projektledelse.
• Viden om enhedsoperationer, mekanisk udstyr og proces.
• Stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk.

Personlige egenskaber:
• Åbensindet og villig til at dele viden.
• Teamspiller og samarbejdsorienteret.
• Løsningsorienteret med evnen til at bevare overblikket.
• Systematisk og struktureret tilgang til opgaveløsning

Vi tilbyder:
• Mulighed for at arbejde med dygtige kolleger i en dynamisk virksomhed.
• Konkurrencedygtig løn, pensionsordning og helbredssikring.
• Mulighed for faglig og personlig udvikling med gode karrieremuligheder.
• At blive en del af internationale netværk og projektgrupper.

Ansøgning:
Hvis du ønsker at være en del af vores team, bedes du sende dit CV og en ansøgning så hurtigt som muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte projektchef Klaus Rasmussen på telefon 3012 8201 eller [email protected].

Giv os et kald eller send din ansøgning – vi ser frem til at høre fra dig og byde dig velkommen i vores team.

Vi besætter ikke stillinger. Vi ansætter mennesker med mere end ét talent.
I Nordic Sugar vil du opleve en arbejdskultur, som er præget af afveksling og fleksibilitet. Det skaber rum for udvikling i jobbet, både professionelt og personligt, og grobund for, at du kan udfolde alle dine talenter – også uden for landets grænser.

Nordic Sugar er en del af Nordzucker-koncernen, der er baseret i Braunschweig, Tyskland, og er en af verdens førende sukkerproducenter. Vores produktsortiment inden for sukkerroer og sukkerrør omfatter hvidt sukker, råsukker, specialiteter og flydende sukker. Derudover producerer virksomheden foder, melasse, gødning og bioethanol samt elektricitet. Bæredygtighed i hele værdikæden har høj prioritet.

I alt 3.800 ansatte på 21 europæiske og australske fabrikker og raffinaderier på tværs af koncernen stræber mod at levere fremragende produkter og serviceydelser og danner således grundlaget for yderligere vækst.

I alle vores aktiviteter sætter vi dagligt handling bag vores ambition om at være en miljømæssig, social og økonomisk bæredygtig virksomhed: Vi skal være en attraktiv arbejdsplads, en stærk forretningspartner og et aktiv for lokalsamfundet.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nordic Sugar



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nordic Sugar

Edvard Thomsens Vej 10, 7, 2300 København S

Nordzucker is one of the world’s leading producers of sugar from beet and cane. We are proud to provide the world with our natural product that is produced in harmony with nature and under high social and quality standards.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2596731//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.