Få opslag som dette inden alle andre

Konstruktionsingeniør

Bygkontrol ApS



Konstruktionsingeniør til statiske beregninger søges
Har du erfaring fra en rådgivende ingeniørvirksomhed? Er du fagligt dygtig og har du stor interesse for at koble dit arbejde med digitale værktøjer og ny teknologi?

Så er det muligvis dig vi søger til en ny stilling som kontruktionsingeniør.

Vi søger lige nu, men venter gerne på den rette kandidat.

Søg jobbet! Bygkontrol er en virksomhed i rivende udvikling på landsplan med mange nye spændende opgaver i vente. Derfor ønsker vi at udvide vores kompetencer og ressourcer, og søger en bygningsingeniør til statiske beregninger og øvrige byggetekniske opgaver til en af vores afdelinger.

Du bliver en del af en spændende og innovativ virksomhed, som arbejder i krydsfeltet mellem traditionel rådgivning og innovativ rådgivning med fokus på digitalisering og brugen af de nyeste teknologier og software til løsning af komplekse byggetekniske opgaver. Du vil indgå i vores team af bygningskonstruktører og -ingeniører og vil primært skulle varetage udarbejdelse af statiske beregninger og -dokumentation i et dynamisk team, hvor alle har en fælles vision om at arbejde med løsningen i 3D. Der vil være et tæt samarbejde med vores tegningsafdeling, samt et stort fokus på at skabe bygbarhed i vores løsninger.

Dine primære arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil spænde vidt alt efter de igangværende opgaver. Som eksempler kan nævnes:

– Udføre projektgranskning og identificere projektets statiske virkemåde.

– Rådgive både professionelle og private kunder om mulige løsninger.

– Udarbejde stabilitetsberegninger og statiske beregninger samt rapportering.

– Bistå teamet med udførelse af andre byggetekniske opgaver, alt efter dine kompetencer.

Din profil
Du er uddannet bygningsingeniør med speciale i bærende konstruktioner. Du kan både være diplomingeniør eller civilingeniør, og du har minimum nogle års erfaring fra en rådgivende ingeniørvirksomhed. Dertil er det et krav at du er certificeret statiker til minimum konstruktionsklasse 2 – meget gerne til konstruktionsklasse 3-4 – eller som minimum har intentioner om at blive det. Du er proaktiv af person og skal være i stand til selvstændigt at varetage mange forskelligartede opgaver, hvor løsningen somme tider kræver kreativitet. Da vi både arbejder med renovering og nybyg, skal du være parat til både at udføre beregninger af mindre konstruktionsafsnit samt komplette bygværker. Vi arbejder med alle typer konstruktionsmaterialer (træ, stål, murværk, beton mv.), ligesom elementbyggeri også kan forekomme. Det er ikke et krav at du har erfaring med alle typer, men vigtigst er din konstruktionsforståelse og dit gåpåmod.

Du tilbydes
En afvekslende hverdag med forskelligartede opgaver, og rig mulighed for både faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af en ung virksomhed i udvikling med en uformel omgangstone, hvor ”plejer” dagligt udfordres og hvor digitalisering og ny teknologi er en prioritet. Virksomheden har afdelinger i både Svendborg, Aarhus og København, og opgavernes placering vil derfor være i hele landet. Din daglige gang vil være på vores kontor i Svendborg eller Aarhus. Du vil komme ind i virksomheden på et spændende stadie, hvor du vil blive inddraget i den løbende udvikling af forretningen og få et stort ansvar.

Er du interesseret?
Vi ser frem til at høre fra dig. Spørgsmål til stillingen rettes til direktør Jesper Veber Jeppesen på tlf. +45 5360 9795. Ansøgninger og CV sendes til [email protected]. Vi venter gerne på den rette kandidat.

Løn forhandles efter dine kvalifikationer.

Bliv en del af Bygkontrol ApS

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Bygkontrol ApS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Bygkontrol ApS

Abildvej 1A, 1. th, 5700 Svendborg

Bygkontrol er en ung, moderne virksomhed, som tilbyder hjælp til etablerede arkitekter, ingeniører, entreprenører og bygherrer.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2597695//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.