Gruppeleder med solid erfaring indenfor arbejdsmiljøkoordinering
Energinet
Vær med til at sikre arbejdsmiljø og sikkerhed i vores store anlægsprojekter. Som gruppeleder for arbejdsmiljøkoordinatorer i region Østdanmark får du en vigtig rolle som fagleder i gruppen og sikrer sammen med gruppelederkolleger og afdelingsledere faglig koordinering og samarbejde på tværs.
Vi har etableret en ny koncernfunktion for HSE, hvor vi i fire tæt samarbejdende afdelinger har samlet alle de gode kræfter, som før har været placeret ude i selskaberne.
Faglig koordinering og overblik over opgaver og ressourcer
Energinet har ansvaret for at etablere og vedligeholde ”energiens motorveje” samt sikre, at
vi kan indpasse stadig mere vedvarende energi i el-nettet. I kraft af dette store ansvar står Energinet overfor mange nye anlægsprojekter frem mod 2050. Det kræver forandring og overblik at lykkes med dette, samtidigt med at vi øger arbejdsmiljø- og sikkerhedsniveauet
på vores byggepladser og anlæg.
Med base på kontoret i Ballerup bliver du en del af en afdeling med et højt fagligt niveau og mange forskelligartede baggrunde. Du bliver gruppeleder for 6-8 arbejdsmiljø-koordinatorer og indgår sammen med tre gruppeleder-kolleger i et konsolideret gruppelederteam med højt fokus på sparring og videndeling samt ressourcestyring på tværs af grupperne.
Som gruppeleder koordinerer og fordeler du arbejdsopgaverne i din faggruppe, og har derved både det ressourcemæssige og det faglige overblik i gruppen, som gør dig i stand til at sikre en fokuseret opgaveløsning, når der er spidsbelastninger i projekterne, eller når nye projekter skal bemandes. Du er med til at påvirke gruppens faglige udvikling, og bidrager som sparrings-
partner for din gruppes faglige udvikling til at udvikle dem i den rigtige retning, både individuelt og som team.
Sideløbende deltager du, i det omfang det er relevant, i at løse gruppens opgaver (tilknyttet
et eller flere anlægsprojekter), ligesom du tager ansvar for at udvikle fagområdet og deltager
i tværgående udvikling. Et tværgående projekt, som det vil være vigtigt, at du deltager i, er at forankre og understøtte vores nye hændelsesregistreringssystem, Synergi Life.
Erfaren arbejdsmiljøkoordinator med interesse for faglig ledelse
Du har gennem minimum 5 års erfaring som arbejdsmiljøkoordinator P+B opnået omfattende indsigt i fagområdet, som gør dig i stand til at se sammenhænge med andre fagområder og løse komplekse problemstillinger. Du er vant til og trives i at træffe hurtige beslutninger, når det er nødvendigt, for at sikre fremdrift samt faglig og ressourcemæssig prioritering. Samtidig er du
en god kommunikator, som kan færdes på alle niveauer og trives i en rolle, hvor du går foran.
Som gruppeleder skal du kunne se dig selv gå foran som ambassadør for Energinets adfærdsprincipper, som handler om at forpligte sig til fællesskabet, læne sig ind over forandringer og holde hinanden op på beslutninger.
Din uddannelsesmæssige baggrund kan være mangeartet, men det er et krav, at du har arbejdsmiljøkoordinatoruddannelsen, solid erfaring fra store byggeprojekter, samt selvfølgelig en bred viden om arbejdsmiljølovgivning. Desuden er kørekort til personbil et krav, så du kan komme ud til vores byggepladser.
Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest 4. august 2024. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 12. og 13. august, hvor vi holder 1. samtale online og 21. august, hvor vi holder 2. samtale i Ballerup.
Er du nysgerrig på din kommende leder eller gruppeleder kollega i teamet, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til afdelingsleder Lone Hauschildt
på tlf. 4177 7947 eller gruppeleder Charlotte Gjørup Ægidius på tlf. 6124 4356 (inden 13. juli – grundet sommerferie).
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.
Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.
Lokation: Ballerup
Ansøgningsfrist: 04 Aug 2024
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: