Økonomikonsulent i Vallensbæk Kommune
Vallensbæk Kommune
Økonomikonsulent i Vallensbæk Kommune
Er du ambitiøs på borgernes, egne og på organisationens vegne? Har du styr på excel-arkene, evner du at skabe et økonomisk overblik, og kan du bidrage med data, så den økonomiske del af ledelsesfeltet operationaliseres, så har vi jobbet til dig.
Vi søger en økonomikonsulent til at styre centrets økonomi, så der er en god balance mellem drift og udvikling. Du står derfor på et solidt økonomisk fundament og forstår at arbejde på et område, hvor der konstant er fokus på økonomien i form af drift- og puljestyring.
Du skal have lyst og interesse for at bidrage positivt til det tværfaglige samarbejde med mange forskellige kollegaer. Du trives med at arbejde såvel selvstændigt som i teams.
I Center for Pleje og Omsorg indgår plejecentre, daghjem, hjemmepleje, hjemmesygepleje og myndighed. Du bliver her en del af et administrativt team på 8 medarbejdere, herunder udviklingskonsulenter, sundhedsfaglige konsulenter og administrative medarbejdere, hvor alle sidder med forskellige opgaver.
Du tager derfor naturligt ansvar for ”dit område” og besidder en god dømmekraft. Du får samtidig et tæt samarbejde med centerchef, afdelingsledere og teamledere.
Du arbejder målrettet, overholder deadlines og for dig er systematik og struktur en naturlig del af dine kompetencer. Du er stærk til tal, men også til kommunikation både på skrift og i tale. Det er ikke et krav, men en stor fordel hvis du har erfaring med økonomistyring på ældreområdet eller et lignende velfærdsområde.
Opgaver i rollen som økonomisk konsulent
- Udarbejdelse af budgetforslag og være en del af kommunens budgetproces
- Udarbejdelse af retvisende prognoser for forventet regnskab
- Budgetopfølgning for det samlede center og de enkelte enheder
- Udarbejdelse af ledelsesinformation og økonomiske ledelsesværktøjer
- Styring af og rapportering på puljemidler
- Takstberegninger og demografiprognoser på ældreområdet
- Analyser herunder økonomiske analyser og dataanalyser
- Administrative driftsopgaver
Fagligt er det en fordel for dig, hvis du...
- Har en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse gerne kombineret med kommunaløkonomisk erfaring
- Er analytisk stærk, løsningsorienteret og proaktiv
- Kan udtrække tal fra økonomisystemet og kommunens BI-løsning
- Kan arbejde med store datamængder og evner at omsætte data til klare budskaber
- Har personlig og faglig gennemslagskraft
- Kan kommunikere klart om de økonomiske sammenhænge på ældreområdet
Vi tilbyder dig en rigtig god arbejdsplads med gode muligheder for at udvikle dig personligt og fagligt. I stillingen vil du få indsigt og erfaring med mange helt centrale kommunaløkonomiske emner på ældreområdet, som sikrer, at du også er en attraktiv arbejdskraft i fremtiden. Så kom til Vallensbæk Kommune hvor vi i Center for Pleje og Omsorg har fokus på kerneopgaven:
"Gennem værdige relationer og høj faglighed skaber vi sammen med borgeren mulighed for, at det enkelte menneske kan leve det bedste liv hver dag"
Vi er en nærværsorganisation baseret på værdierne: nærvær, dialog og tillid, hvor vi gerne går et ekstra skridt og spiller hinanden gode.
Stillingen er normeret til 37 timer og aflønnes i henhold til gældende overenskomst og i henhold til principperne for Ny løn.
Lønnen aftales endeligt med den forhandlingsberettigede organisation.
Ansættelsen sker på overenskomstvilkår og stillingen kan tiltrædes den 1. oktober 2024.
Du refererer til Centerchefen for Pleje og Omsorg.
Kort om Vallensbæk Kommune
Vallensbæk Kommune er en grøn bykommune i landlige omgivelser. Kommunen er velorganiseret og overskuelig og har ca. 18.000 borgere og omkring 1.300 ansatte. Kommunen ligger på Københavns Vestegn.
Ansøgning og yderligere oplysninger
Hvis du er interesseret i stillingen som økonomikonsulent i Vallensbæk Kommune, bedes du sende din ansøgning og CV via vores rekrutteringssystem.
Hvis du har spørgsmål og vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Centerchef for Pleje og Omsorg Susanne Ormstrup på 4042 8309.
Ansøgningsfristen er søndag d. 18. august 2024. Vi holder 1. samtalerunde onsdag d. 21. august og 2. samtalerunde mandag d. 26. august
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.
Afdeling: Vallensbæk Stationstorv 100, Vallensbæk Strand
Ansøgningsfrist: 18 Aug 2024
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: