Sygeplejerske til Rødekro Øst
Aabenraa Kommune
Er du løsningsorienteret, fagligt ambitiøs og evner både at arbejde selvstændigt, tværfagligt og i teams? Trives du, hvor teamwork, arbejdsmiljø og borgeren er i fokus? Og kan du se dig selv på en arbejdsplads, hvor humor og omsorg for hinanden er essentielt? Så er det netop dig, vi har brug for.
Vi har øget borgertilgang og derfor søger vi en sygeplejerske til Distrikt Rødekro Øst.
Om Rødekro Øst Hjemme- og Sygepleje
Vi har to tværfaglige teams, der omfatter social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, rengøringspersonale og sygeplejersker, der alle er meget engagerede i deres arbejde.
Sammen skaber vi gode forløb for vores borgere; forløb der er præget af høj kvalitet og med borgeren i centrum. Vi har sammen fokus på at skabe det gode liv for vores borgere, og vi prioriterer kerneopgaven - sundhed, mestring og fællesskabelse.
Opgaver
Som sygeplejerske i Hjemme- og Sygeplejen i Aabenraa Kommune, er du tæt på borgernes hverdag og følger på nærmeste hold borgerne igennem deres forløb i det nære sundhedsvæsen. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang og hjælper borgerne til at blive så selvstændige som muligt.
Kompleksiteten er høj, og opgaveløsningen spænder vidt. Du er sammen med dine sygeplejekollegaer selvvisiterende og har derigennem stor indflydelse på din arbejdsdag.
Vi tilbyder
- dygtige og dedikerede kolleger
- adgang til udviklende sparring med kolleger med specialfunktioner og tværfaglige koordinatorer
- kolleger og ledere, der vægter dialog, medindflydelse og arbejdsmiljø højt
- en arbejdsplads med godt humør og høj faglighed
- introduktion, der foregår både med et fastlagt introprogram ved opstart men også individuel oplæring i forhold til de kompetencer, du kommer med
Om dig
Vi forventer, at du
- er uddannet sygeplejerske og har dansk autorisation
- er løsningsorienteret, fagligt ambitiøs og evner både at arbejde selvstændigt, tværfagligt og i teams
- trives i en hverdag, der kan være uforudsigelig
- har en positiv tilgang til de udfordringer, der dukker op
- er god til at kommunikere både mundtlig og skriftligt - og med flere forskellige faggrupper og samarbejdspartnere
- bidrager positivt til et godt og sundt arbejds- og læringsmiljø og er udstyret med et godt humør
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer pr. uge med start 1. september 2024 eller før. Det er muligt at tilpasse timeantallet til dine ønsker. Det er primært en dagvagtsstilling kombineret med enkelte aften- eller nattevagter. Der vil være weekendvagter hver 4. uge.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst med DSR.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Det er en forudsætning for stilingen, at du har kørekort.
Flere oplysninger
Har du lyst til at vide mere om stillingen, så kontakt gerne vikarierende distriktsleder Charlotte Mikaelsen på tlf: 2117 4370. Charlotte træffes i distriksleder Marianne Bøllund Raeders ferie.
Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 19. juli 2024.
Vi afholder ansættelsessamtaler den 25.juli og 29. juli 2024.
Noter gerne i ansøgning hvilken dag du kan.
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.
Opret jobprofil
Ansøgningsfrist:
19. juli 2024
Tiltrædelse:
1. september 2024
Arbejdssted:
Sygeplejen Nord
Timeantal:
37 eller efter aftale
Kontakt:
Vikarierende distriktsleder Charlotte Mikaelsen på tlf: 2117 4370
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: