Oversygeplejerske til barselsvikariat i Hudafdelingen og Videnscenter for Sårhelings sengeafsnit
Region Hovedstaden
Har du lyst og mod til at prøve kræfter med ledelse og udvikling? Er næste skridt for dig at tage ansvaret som oversygeplejerske? Så har vi en spændende mulighed til dig!
Vi søger en engageret og dedikeret oversygeplejerske til et barselsvikariat på vores sengeafsnit. Vikariatet er på 1 år med tiltrædelse pr. 1. september 2024 eller efter aftale.
Om Sengeafsnittet
Hudafdelingen og Videnscenter for Sårheling er i en spændende udviklingsfase. Så har du lyst til at være en central drivkraft i den fortsatte udvikling af fagligheden i afsnittet, hvor du som leder af afsnittet kan få stor mulighed for at sætte dit præg på afdelingen, sammen med de mange engagerede medarbejdere.
Afsnittet består af 20 sengepladser, sammensat af medicinske og kirurgiske patienter med hudsygdomme og patienter med komplicerede sårproblematikker. Afsnittet har også dagshospitalsfunktion og en operationsstue. Samarbejdet på tværs af afdelingen er meget tæt og flere sygeplejersker har ansættelser på tværs af sengeafsnit og ambulatorier.
Dine ansvarsområder
Den daglige ledelse varetages af afsnitsledelsen, som består af dig som oversygeplejerske en overlæge fra henholdsvis Hudafdelingen og Videnscenter for Sårheling. Ledelsen foregår i et tæt og ligeværdigt tværfagligt samarbejde.
Du vil som oversygeplejerske vil du få stor indflydelse på organiseringen og strukturen i afsnittet. Herunder være ansvarlig for den sygeplejefaglige kvalitet og udvikling herunder sikring af et godt arbejds- og læringsmiljø, for både aktuelt ansatte sygeplejersker samt studerende.
Ledelsesspænd og ledelsessamarbejde
Som oversygeplejerske bliver du den nærmeste personaleleder for ca. 30 fuldtidsnormerede sygeplejersker. Oversygeplejersken udgør sammen med 2 læger afsnitsledelsen og bliver understøttet af sygeplejersker med klinisk specialfunktion, afdelingens kliniske sygeplejespecialister og den kliniske underviser.
Dit ledelsesmæssige råderum vil være stort og muligheden for både faglig og ledelsesmæssig sparring er stort. Du vil blive tilknyttet en mentor internt i afdelingen.
Vi søger dig som
- Har erfaring med medicinske patientforløb
- Gerne har erfaring med ledelsesopgaver og udvikling af faglighed
- Har et stort overblik og kan prioritere, så den faglige kvalitet fastholdes og udvikles
- Vil være nærværende og synlig i afdelingen så dagene løbes godt i gang
- Bidrager til et anerkendende tværfagligt arbejdsmiljø, hvor nærvær og professionel tilgang til opgaveløsning er en selvfølge
- Inddrager medarbejdere i beslutninger der vedrører deres arbejde
Personalegruppen
Personalegruppen i afsnit og på tværs af afdelingen er kendetegnet ved et godt sammenhold, humor og har stort fokus på udvikling af en stærk sygeplejefaglig profil.
Vi tilbyder:
- Spændende og alsidige specialer
- Dedikerede og engagerede sygeplejersker
- En afdeling hvor der er højt til loftet og gode udviklingsmuligheder
- En afdelingsledelse der prioriterer faglighed, arbejdsmiljø og sparring
- Formaliseret netværk for oversygeplejersker på BFH
- Introduktionsprogram der er tilrettelagt ift. dine kompetencer
- En spændende mulighed for at bidrage til udviklingen af sygeplejen og vores sygeplejersker. Du bliver en del af et team, hvor der lægges vægt på professionalisme, samarbejde og trivsel
- Støtte og investering i din personlige og faglige udvikling
Vil du vide mere
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefsygeplejerske Alexandra Haucke Jacobsen mobil: 26987940 eller mail [email protected]
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Det praktiske
Der er ansøgningsfrist 10. juli 2024.
Ansættelsessamtaler forventes holdt den 12. juli 2024.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for ledere på Sundhedskartellets overenskomst
Afdeling:
Bispebjerg Bakke 23, København
Lokation: Bispebjerg Hospital
Ansøgningsfrist: 10 Jul 2024
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: