Få opslag som dette inden alle andre

PowerBI Analyst

Verisure A/S



Er du passioneret for dataanalyse og ønsker du at bidrage til en datadrevet beslutningsramme i Verisure? Vi søger en erfaren PowerBI Analyst med 2-3 års erfaring, der kan skabe værdi gennem indsigtsfulde analyser og rapporter. I denne rolle vil du få bred interaktion med organisationen og betydelig indflydelse på vores daglige resultater.

Om stillingen

  • Udvikle og vedligeholde Power BI-rapporter og dashboards for at understøtte forretningsbeslutninger.
  • Indsamle, analysere og fortolke data fra forskellige kilder for at identificere tendenser og mønstre.
  • Samarbejde med forretningsenheder for at forstå deres behov og levere skræddersyede rapporteringsløsninger.
  • Sikre datakvalitet og integritet gennem hele rapporteringsprocessen.
  • Træne og støtte brugere i forståelse og anvendelse af Power BI-løsninger.

Din profilVi søger en analytiker med stærk forretningsforståelse og erfaring inden for Power BI. Du skal have:

  • 2-3 års erfaring med udvikling af Power BI-rapporter og dashboards.
  • Erfaring med DAX, SQL og datamodellering.
  • Stærke analytiske færdigheder og evne til at præsentere komplekse data på en letforståelig måde.
  • Evne til at arbejde selvstændigt og håndtere "end-to-end" processer.
  • Gode kommunikative færdigheder og evne til at formidle tekniske problemstillinger klart på både dansk og engelsk.
  • Dokumenterbar erfaring fra job, studiejob eller projekter.

Fordele (men ikke krav)

  • Kendskab til Power Automate og Power Apps.
  • Erfaring med Microsoft 365 Power Platform og SharePoint.
  • Erfaring med forretningsprocesoptimering og automatisering.

Personlige kompetencer

  • Proaktiv og løsningsorienteret tilgang til arbejdsopgaver.
  • Evnen til at samarbejde med både tekniske og ikke-tekniske interessenter.
  • Ambition og motivation for at skabe værdi gennem datadrevet indsigt.

Om VerisureHos Verisure udfører vores medarbejdere noget fantastisk hver eneste dag. Ved at beskytte det, der betyder mest, ændrer vi livet til det bedre for vores kunder. Vi er den førende europæiske udbyder af professionelt overvågede sikkerhedsløsninger med 24/7 respons og service, og vi er til stede i 17 lande i Europa og Latinamerika. Vi integrerer produktudvikling, design, salg, installation og en 24/7 professionel overvågningsløsning. Vi har en dokumenteret historie, som går 35 år tilbage, og vi har gennem årene vist kontinuerlig vækst - også i Danmark. Siden 2017 har vi i Danmark vækstet eksplosivt, og vi har spændende planer om at fortsætte med at udvide, transformere og føre markedet ind i fremtiden.

Vores succes afhænger af vores medarbejdere, og vi investerer i dem hver eneste dag. Hos Verisure bliver du en del af en førende virksomhed inden for branchen.

Vil du være en del af Verisure og være med til at gøre en forskel? Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Leadgen og MCC manager Simon From på e-mail [email protected] eller HR Partner Marcel Worm-Marquardtsen [email protected].

Vi vil løbende gennemgå ansøgninger og afholde interviews, så vi opfordrer dig til at søge stillingen i dag.

I Verisure er vores mission at tage ansvar for at beskytte det, der betyder mest, og tilbyde sikkerhed og tryghed for alle. Det tror vi på, at vi bedst gør, når vi har talentfulde medarbejdere der bidrager med forskellige baggrunde, kulturer og perspektiver. Vi forpligter os derfor til en kultur præget af diversitet og inklusion og opfordrer alle uanset baggrund, kultur, køn, alder og erfaring, til at ansøge om at blive en del af vores team. Vi er alle mennesker, som beskytter mennesker, og sammen står vi endnu stærkere om at tilbyde sikkerhed og tryghed til vores kunder.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Location: DK - Glostrup Headquarters

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Verisure A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Verisure A/S

Hovedvejen 2, 2600 Glostrup

Verisure er Europas førende udbyder af professionelt overvågede alarmsystemer. Takket være et stort fokus på kvalitet og service har vores kunder fremragende tilfredshed.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2606200//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.