Få opslag som dette inden alle andre

Psykiatrisk afdeling i Nuuk søger sygeplejersker til 2025

Det Grønlandske Sundhedsvæsen



Psykiatrisk afdeling på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, søger sygeplejersker der ønsker vikariat i 2025
Er du eventyrlysten, har lyst til noget nyt i dit arbejdsliv og har en interesse i at opleve den smukke grønlandske natur og kultur samtidig med, at du arbejder på Grønlands eneste psykiatriske afdeling, så har du muligheden nu.

Er du sygeplejerske med erfaring indenfor eller specialuddannelse i psykiatri og kan du svare ja til det meste af nedenstående:

  • Kan du lide akut psykiatri?
  • Kan du lide at arbejde med lange og sammenhængende patientforløb?
  • Kan du lide at bruge din faglighed?
  • Kan du være til at understøtte struktur og medvirkende til faglig udvikling?
  • Vil du være en ud af 4 som dækker et årsværk? (kender du 2 andre så tag dem med)
  • Er du til store naturoplevelser?

Så kan psykiatrisk afdeling i Nuuk måske være noget for dig.

Psykiatrien i Grønland
Psykiatrisk område består af en afdeling, en terapi, en ambulatoriefunktion som er målrettet børn, unge og voksne i ambulante forløb med psykiater og psykologer. Der er en distriktspsykiatri, som er fordelt rundt på de Grønlandske sundhedsregioner. Fra Regionerne modtager afdelingen de akutte såvel som elektive patienter, og behandler alle former for sindslidelser.

Vi har plads til 12 patienter med alvorlig psykiske lidelser, her af 3 patienter i et skærmet afsnit. Psykiatrisk afdeling ledes dagligt af en synlig og tilgængelig afdelingssygeplejerske. Der er der ansat omkring 22 medarbejdere, fordelt på sygeplejersker, psykiatri- og sundhedsassistenter samt pædagoger. I afdelingen arbejder vi med Jeg støttende sygepleje, kontaktpersonsordning, at styrke patientens relationer og netværk, miljøterapi, og psykoedukation som grundlaget for god psykiatrisk sygepleje. Ligesom indsatser for at fremme sikkerhed og frivillighed i behandlingen og det gode arbejdsmiljø er højt prioriteret.

Psykiatrisk afdeling ønsker at indgå aftaler med sygeplejersker, som kunne ønske sig at indgå i en Stafetordning på 3 måneder, så man samlet dækker en fuldtidsstilling. Der lige nu følgende perioder ledige:

Perioder 2025

  • Januar til og med Marts
  • April til og med Juni
  • Juli til og med September
  • Oktober til og med December

Hvis perioderne ikke lige passer dig så skriv til [email protected] og oplys med dine muligheder.

Du har i henhold til en indgået aftale om orlov mellem Danske Regioner, Staten og Kommunerne i Danmark ret til 3 måneder orlov hvis du er ansat hos dem.

Vi tilbyder:

  • Introduktion og medinddragelse i udvikling af psykiatrisk sygepleje.
  • Et innovativt og aktivt fagligt miljø
  • Fokus på sikkerhed og et godt arbejdsmiljø
  • Medlemskab af en aktiv personaleforening
  • Supervision og tid til refleksion og undervisning

Vi søger dig, der:

  • Uddannet og autoriseret sygeplejerske
  • Har interesse for psykiatrien, gerne psykiatrisk erfaring og gerne specialuddannelse
  • Er kvalitetsbevidst og engageret
  • Har et højt mentaliserings niveau
  • Er fleksibel og omstillingsparat
  • Har forudsætninger for at skabe god patient kontakt, gode samarbejdsevner og lyst til at lære fra sig

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Kandidater, der besidder supplerende kvalifikationer udover de i ovenstående specificerede, såsom relevante diplom- eller masterniveauer, kan være berettiget til yderligere honorering i henhold til gældende overenskomst og virksomhedens retningslinjer.

Sygeplejerske: Ansættelsen er betinget af at du kan fremvise gyldig autorisation - søg via www.nun.gl

Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.gl

Startdato: Efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 24. juli 2025

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt
Har dette din interesse og har du lyst til at høre mere så skriv en mail til ledelses- og rekrutteringskonsulent Ann Birkekær Kjeldsen email: [email protected]

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Det Grønlandske Sundhedsvæsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.07.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Vi tilbyder spændende vikariater og faste stillinger til sundhedsfagligt personale.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2607524//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.