Få opslag som dette inden alle andre

PHP udvikler til Hubhus

Recruit IT



For vores kunde Hubhus, i hjertet af København, søger vi en erfaren PHP udvikler

Er du skarp på backend webudvikling? Vil du være en del af et stærkt udviklingsteam, der vægter trivsel højt og giver dig plads til faglig og personlig udvikling? Så er det måske dig vi søger som udvikler på et af fremtidens nye automation systemer, hubhus.dk.

Om Hubhus

Hubhus er en web platform der benyttes af virksomheder inden for alle brancher til at optimere og styre deres drift, kommunikation og planlægning. Det gør Hubhus blandt andet ved at automatisere en lang række funktioner som f.eks. loyalitetsundersøgelser, tilbudsafgivelse, GPS systemer til flådestyring, timeregistrering, kalendersystemer og online selvbetjeningsløsninger.

Om teamet

Du indgår i et passioneret og imødekommende udviklingsteam på 4 udviklere, som brænder for deres arbejde og for at gøre tingene smartere og hurtigere for kunderne. Man sætter en ære i ikke at være et bureaukrati, men at have en agil og fleksibel hverdag, der gør, at der ikke er langt fra tanke til handling og eksekvering. Der bygges kode af høj kvalitet, som kan skaleres og genbruges på tværs af alle systemerne. I teamet lægger man stor vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde.

Om jobbet

Som udvikler hos Hubhus vil du indgå i et tæt samarbejde med de øvrige udviklere. Du bliver en del af et agilt miljø og flad organisation med store frihedsgrader, hvor du selv har stor indflydelse på dit eget arbejde. Du vil være med i processen lige fra behovsafdækning til design, implementering og test.

Om dig

    • Du har nogle års erfaring som backend webudvikler, database administrator, programmør eller lignende
    • Du har erfaring med både MySQL og HTML/CSS/JavaScript samt et serverside sprog som PHP/Laravel
    • Det er et krav, at du har forståelse for og erfaring med objekt-orienteret programmering
    • Du er i stand til forstå kundernes forretningsmæssige udfordringer, så du ved, hvordan du bedst skaber værdi i dit arbejde
    • Du mestrer både engelsk og dansk
    • Du har lyst til at udvikle dig og brænder for at være med til at gøre virksomheden til en succes
    • Du har en god kvalitetssans og er ærekær omkring dit arbejde
    • En attraktiv løn, hvor du lønnes ud fra erfaring og kvalifikationer
    • Firmabetalt pension og sundhedsforsikring
    • Fleksible arbejdstider
    • Frihed under ansvar
    • En virksomhedsstruktur, hvor der er plads til alle, og alle bliver hørt

Hubhus tilbyder dig

På kontoret på Vesterbrogade er der mulighed for frokostordning, og alt hvad man kan forvente af et moderne kontor i form af sodavand, snacks m.m. Der er en afslappet stemning, og er du til bordfodbold, så tager man rigtig gerne et par kampe i løbet af en arbejdsdag.

Du bliver en del af en velfungerende professionel organisation med en stærk kultur, som understøttes af et fagligt stimulerende miljø med en stor grad af frihed, fordelagtige arbejdsvilkår samt diverse sociale tiltag, såsom årlige firmafester og andre hyggelige og kollegiale arrangementer.

Stillingsdetaljer
Arbejdssted
København V

Ansøgningsfrist
snarest muligt

Kontaktperson
Jesper Buch-Rønne
[email protected]
Mobil: +45 61 33 20 10
Telefon: +45 71 99 02 10

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Recruit IT



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Recruit IT

Dalumvej 75, 5250 Odense SV

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2609548//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.