CBTC Ingeniør - Group
SYSTRA Denmark
Er du en passioneret og dedikeret CBTC (Communications-Based Train Control) ingeniør med solid erfaring inden for togsystemer? Har du lyst til at tage din karriere til nye højder ved at arbejde på spændende projekter både i Danmark og internationalt? Så er det sikkert dig, vi leder efter!
Signal afdelingen
I SYSTRA Danmark arbejder vi på en lang række af Danmarks store infrastrukturprojekter. I afdelingen Signal har vi i mange år arbejdet med ombygning og modernisering af signalsystemerne til jernbanenettet i Danmark og udlandet. I Signalafdeling i Ørestad er vi 30 kolleger specialiserede i analyser, projektering og rådgivning inden for sikringsanlæg, togkontrolsystemer, fjernstyringsanlæg og informationssystemer til jernbaner.
I SYSTRA får du et spændende og udfordrende job, hvor du kommer til at spille en central rolle på nogle af vores samfundsvigtige projekter. Du kommer til at få din daglige gang på kontoret i Ørestad, hvor du vil møde engagerede og rare kolleger med et højt fagligt niveau. Det gode arbejdsmiljø er kendetegnet ved en høj grad af fleksibilitet med mulighed for at arbejde hjemmefra. Vi har en personalepolitik, som understøtter din karriere og udvikling, og vi tilbyder attraktive løn- og ansættelsesvilkår.
Vi leder efter
Vi søger en erfaren CBTC ingeniør med minimum 5 års relevant arbejdserfaring til at indgå i vores dynamiske team. Du vil blive en nøglespiller i udviklingen og implementeringen af avancerede togsystemer og bidrage til at sikre effektiv og sikker togdrift. Dine primære opgaver vil inkludere:
• Design og implementering af CBTC-systemer.
• Fejlfinding og optimering af eksisterende togsystemer.
• Samarbejde med tværfaglige teams omkring systemintegration.
• Koordinering med interne og eksterne stakeholders.
• Teknisk support og rådgivning til kunder og partnere.
• Lidt rejseaktivitet i forbindelse med projekter i Danmark og udlandet.
Kvalifikationer:
• Minimum 5 års erfaring med CBTC eller lignende togsystemer.
• Stærk baggrund inden for system engineering, gerne med fokus på periferisystemer.
• Evne til at arbejde selvstændigt og i teams.
• God forståelse for komplekse tekniske systemer og deres samspil.
• Erfaring med arbejde i tværfaglige projekter/programmer med stor og essentiel kundekontakt.
• Flydende i dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.
• Relevant uddannelsesbaggrund som ingeniør eller tilsvarende teknisk uddannelse.
Er du interesseret? Så klik på ”Søg jobbet” og upload dit CV. Vi ansætter løbende og holder derfor også løbende samtaler.
Har du spørgsmål eller vil gerne vide mere, så er du velkommen til at kontakte en af afdelingscheferne Klaus Tversted på tlf. 5251 9053 eller Rune Mikkelsen på tlf. 2780 2677.
Om SYSTRA Danmark
Som en del af SYSTRA Group er vi mere end 10.000 rådgivere på verdensplan. I Danmark er vi omkring 350 projektledere, rådgivere og specialister, som arbejder for at skabe, designe og sikre intelligente og bæredygtige infrastrukturløsninger, der styrker et velfungerende og dynamisk samfund.
I SYSTRA tror vi på, at mangfoldighed gør os stærkere, og der er plads til og respekt for alle. Kulturen i SYSTRA Danmark er desuden kendetegnet ved en flad struktur, en uformel tone og god plads til selvstændighed og initiativ. Vi lægger stor vægt på innovation, initiativ og gode idéer – vi er derfor en virksomhed i konstant bevægelse.
Why SYSTRA?
Read more
Offer details
Country/Region : Denmark
Location : København
Field : Engineering
Type of contract : Permanent
Level of experience : 05-10 years
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: