Få opslag som dette inden alle andre

Senior-arbejdsmiljøkoordinator til Østdanmark

Energinet



Tekst

Vær med til at sikre højt fokus på kvalitet og arbejdsmiljø på nogle af vores store anlægsprojekter. Energinet er en af Danmarks største bygherrer, og vi ser ind i en voksende opgavemængde, der giver sikkerhed for, at der er masser af spændende opgaver de næste mange år.

Som dine kolleger i afdelingen, får du primært din gang på byggepladserne. Dine kolleger i afdelingen tæller to gruppeledere, otte arbejdsmiljøkoordinatorer og to byggepladsledere – alle med tilknytning til vores kontor i Ballerup.

”Vi er en velkonsolideret afdeling, som løser opgaverne sammen som et team. Samtidig kan du se frem til at blive del et erfarent team, som du kan sparre med, og et job, hvor der er vide rammer for at udfordre dig selv og prøve ting af,” fortæller gruppeleder Charlotte Gjørup Ægidius.

Skab et godt og sikkert arbejdsmiljø
Energinet er ansvarlig for el- og gastransmissionsnettet i Danmark og gennemfører en portefølje af store banebrydende projekter, så vi kan transportere mere grøn energi. Vi søger en senior-arbejdsmiljøkoordinator til dels at deltage i projekteringsfasen og dels at føre tilsyn med arbejdsmiljø og sikkerhed på vores byggepladser i Østdanmark.

Du fungerer som senior-arbejdsmiljøkoordinator i såvel projekterings- som byggefasen. Din vigtigste opgave er at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø og sikre, at vi altid overholder gældende regler. Dine væsentligste ansvarsområder er at

  • udarbejde og vedligeholde arbejdsmiljøscreeninger og -journaler samt planer for sikkerhed og sundhed.
  • koordinere entreprenørernes sikkerhedsarbejde og rådgive såvel projektledere som entreprenører om arbejdsmiljøforhold.
  • afholde og referere sikkerhedsmøder, gennemføre sikkerhedsrunderinger, instruere entreprenører og interne i arbejdsmiljøforhold og føre tilsyn med, at de stillede arbejdsmiljøvilkår efterleves.

”Jobbet byder på stor variation med en kæmpepalet af både store og små projekter. Du har stor frihed til selv at planlægge din arbejdsdag, og du vil opleve at have stor indflydelse på, hvordan vi arbejder med arbejdsmiljø og sikkerhed i projekterne, hvor du er med allerede fra projektering”, uddyber afdelingsleder Lone Hauschildt.

Erfaring med arbejdsmiljø og sikkerhed på byggepladser
Du har indgående erfaring med at koordinere og styre af arbejdsmiljø og sikkerhed på byggepladser, og du har den lovpligtige arbejdsmiljøkoordinatoruddannelse. Samtidig har du stor indsigt i arbejdsmiljølovgivningen og erfaring med både P- og B-opgaver på store byggeprojekter. Desuden er kørekort til personbil et krav, så du kan komme ud til vores byggepladser.

Som person er du en stærk kommunikator, på dansk og engelsk, der besidder diplomati og gode samarbejds- og forhandlingsevner, som er nødvendig i kontakten med entreprenører og leverandører. Du er i stand til at gå til folk på en konstruktiv måde, når udfordringerne opstår, og du evner altid at bevare overblikket og initiativet i en til tider hektisk hverdag, hvor du aldrig går på kompromis med vores sikkerhedskrav. Du løser dine opgaver på en struktureret og vedholdende måde og har en god evne til at planlægge og følge op.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage dit motiverede CV senest den 22. oktober. Sæt allerede nu et par forsigtige kryds i kalenderen 29. oktober, hvor vi holder 1. samtale online, og 6. november, hvor vi holder 2. samtale i Ballerup.

Er du nysgerrig på din kommende leder eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Charlotte Gjørup Ægidius på tlf. 61 24 43 56 eller Lone Hauschildt på tlf. 41 77 79 47.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.

Lokation: Ballerup

Ansøgningsfrist: 22 Oct 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energinet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energinet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2621041//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.