Få opslag som dette inden alle andre

Junior Bid Manager / Tilbudsskribent – Glostrup

Solita ApS



Junior Bid Manager / Tilbudsskribent søges til succesfuld vækst IT-leverandør.

Motiveres du af at vinde nye kunder og udviklingsprojekter i et konkurrencepræget miljø? Og har du lyst til at drive og koordinere udbudsprocessen på store offentlige og private udbud i et tæt samarbejde med kolleger? Så er Solita A/S den rigtige arbejdsplads for dig.

Vi omsætter for + 150 mio. kroner årligt og arbejder med de absolut største udbud indenfor softwareudvikling i Danmark i offentlige udbud, som fx SKI, EU-udbud og miniudbud på igangværende rammeaftaler til store organisationer som styrelser og ministerier. Med vores imponerende track record har vi vundet tillid fra kunder som Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, Vejdirektoratet, Sikkerhedsstyrelsen, Miljøstyrelsen, Statens Serum Institut, Færdselsstyrelsen, Regionerne og en række forsyningsvirksomheder og mange flere.

Bid management teamet består i dag af 3 medarbejdere. Vi har en uformel tone og er gode til at støtte hinanden og sikre sparring på både igangværende og afsluttede udbudsforløb. Derudover prioriterer vi god on-boarding, oplæring og et mentorforløb.

Trivsel og motivation er høj i teamet til trods for, at der er perioder med høj arbejdsbelastning og til tider arbejdes med stramme deadlines.

Beskrivelse af jobbet
Bid management teamet er en del af en salgsafdeling, hvor omdrejningspunktet er store salgsmuligheder, som forfølges i it-segmentet. Vi arbejder professionelt med udbud, og har interne processer og en stor værktøjskasse til sikring af ensartet og professionel håndtering, effektive udbudsforløb og høj kvalitet i udbudsbesvarelser. Som Bid Manager kommer du til at arbejde selvstændigt på delopgaver, samtidig med at du er en aktiv deltager i løbende sparring og koordinering med kolleger på tværs af afdelinger og projekter.

Du vil få ansvaret for selvstændigt at udarbejde tilbudselementer og med tiden koordinere og styre udbudsprocesser fra A-Z. Arbejdsopgaverne omfatter:

  • Screening af udbud og udarbejdelse af oplæg til bid / no bid beslutninger i samarbejde med sælgere og i overensstemmelse med vores strategi
  • Prækvalificering i forbindelse med udbud, herunder udarbejde ESPD-besvarelser, beskrivelse af sammenlignelige reference-cases og sikre konditionsmæssighed
  • Udarbejde tilbudselementer selvstændigt, så som CV’er og procesbeskrivelser
  • Støtte og reviewe tilbudselementer fra tværfaglige tilbudsteams
  • Kvalitetssikring og sammenskrivning af tilbudsbesvarelser i samarbejde med tilbudsteam, herunder sikre, at konditioner og positive momenter er mødt
  • Deltage i konkurrentanalyser og prissætning
  • Deltage i informations- og forhandlingsmøder med kunder
  • Sikring af at udbudsforløb efterlever interne retningslinjer
  • Teknisk rådgivning og ekspertise indenfor udbudsbesvarelser, i særdeleshed indenfor udbudsret
  • Driftsopgaver så som at vedligeholde vores bid bibliotek og CV-opgaver, vil også være en del af hverdagen

Hvem vi leder efter?

Du skal ikke kunne det hele fra starten. Vi søger en dedikeret profil, der har mod på at lære, og kan se sig selv i en karriere som Bid Manager. Du har overblik og sans for detaljen og stiller høje krav til kvaliteten af dit eget arbejde og det arbejde, der leveres af dine kolleger. Vi er åbne for en nyuddannet profil eller en profil uden direkte udbudserfaring, der viser stor motivation, har et skarpt øje for detaljer og en stærk vilje til at levere arbejde af høj kvalitet.

Vi søger en kandidat med følgende kvalifikationer og erfaringer:

  • Erfaring med offentlige udbudsbesvarelser, herunder kendskab til offentlig udbudsret og digitale udbudsplatforme er et plus
  • God forretningsforståelse og stærke kommunikationsevner, herunder skriver fejlfrit dansk
  • Stort drive og godt konkurrencegen er essentielt
  • Erfaring med, indsigt i og/eller interesse for IT og offentlig digitalisering
  • Trives med varierede opgaver, der spænder over koordinering, udvikling, drift og rugbrødsarbejde
  • Selvstændig, struktureret og kvalitetsbevidst
  • Godt overblik og kan håndtere et til tider hårdt arbejdspres med flere simultane projekter
  • Kontraktforståelse og juridisk ekspertise er et plus.

En virksomhedskultur præget af professionalisme, udvikling og trivsel
Solita er en virksomhed, hvor professionalisme, udvikling og trivsel er nøgleværdier. Vi lægger vægt på en flad organisation, hvor ideer bliver hørt, og samarbejde på tværs af afdelinger er en naturlig del af vores kultur.

Vi tilbyder dig:

– Gode muligheder for faglig udvikling og uddannelse

– En mentorordning for nye medarbejdere

– Mulighed for at arbejde i et dynamisk og engageret team

– Sundhedsforsikring, fitness adgang og fede sociale arrangementer

Om Solita
Solita A/S er kåret til Danmarks hurtigst voksende IT-virksomhed flere år i træk. Vores kerneforretning er udvikling af softwareløsninger, der skaber værdi for vores kunder, og vi ønsker at være et naturligt valg, når Danmarks største virksomheder og styrelser mangler en professionel partner til IT-projekter. Vi har kontorer i Aalborg, Glostrup, København og Vejle og er i dag næsten 200 medarbejdere. Vi løser tekniske udfordringer inden for analyse, udvikling, support og vedligehold af softwareløsninger.

Hvis du er interesseret i at høre mere om denne spændende mulighed eller har uddybende spørgsmål til jobindholdet bedes du kontakte Lise Bach Vestergaard, SVP Sales e-mail, telefon 22 23 65 92 eller Senior Recruitment Partner, Rikke Meng, e-mail, telefon 22 65 02 18.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning på dansk, og lære dig bedre at kende!

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Solita ApS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Solita ApS

Frederikskaj 4, 2450 København SV

Solita is a community of highly and widely skilled experts geared for impact and customer value. We do what matters to build the digital future with our clients by delivering high-quality solutions to real problems.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2621424//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.