Få opslag som dette inden alle andre

Geoteknisk projektleder – Sweco Denmark

Sweco Danmark A/S



Geoteknisk projektleder
Ansøgningsfrist2024-12-01
JobtitelProjektleder
LokationEsbjerg
Søg stillingen

Har du lyst til at arbejde med geotekniske undersøgelser, projektering og tilsyn og udvikle vores kunderelationer i Vestjylland, så er du måske vores næste kollega.

Vi søger en geoteknisk projektleder til vores Esbjergkontor
I Sweco har vi travlt med spændende opgaver indenfor både infrastruktur og byggeri, og vi søger lige nu efter flere geoteknikere til vores kontor i Esbjerg. Vi arbejder med geotekniske undersøgelser, projektering og tilsyn i tæt samarbejde med vores kompetente kollegaer på tværs af kontorer rundt om i hele Danmark og i Europa. Vores kultur er båret af nærvær, engagement og stærke kompetencer. Lyder det som en hverdag, du kunne tænke dig at være en del af? Så kom og arbejd sammen med os hos Europas største rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed!

Dine arbejdsopgaver
I Sweco har vi, som de eneste store tekniske rådgivere i Danmark, selv feltgeotekniske kompetencer med ti borerigge i Danmark, geofysik udstyr og et stort geoteknisk laboratorie. Med afsæt i dine kompetencer og interesser vil dine ansvarsområder og arbejdsopgaver kunne spænde bredt i både indhold og størrelse:

  • Planlægning, tolkning og rapportering af geotekniske undersøgelser
  • Projektering og beregninger i f.eks. Plaxis, GeoSlope, Optum eller Spooks
  • Geoteknisk tilsyn
  • Projektledelse
  • Markeds- og tilbudsarbejde, særligt i Vestjylland

Du bliver en del af et stærkt team af geoteknikere og andre kollegaer, og du får stort ansvar i dine projekter.

Swecos model
Hos Sweco er vi altid tæt på kunderne. Vi tilstræber at forstå vores kunders forretning og udvikler aktivt langvarige kunderelationer på alle niveauer af organisationen. Vores struktur er decentral og du vil hurtigt få ansvar og mulighed for personlig og faglig udvikling.

Opgavernes størrelse varierer fra mindre byggerier til store anlægsprojekter med tværfagligt samarbejde på både nationalt og internationalt plan, f.eks. Aarhus Stadion, udvidelse af Fredericia Havn, Udvikling af Esbjerg Havn, Ny underjordisk besøgsindgang til Folketinget eller Jernbanestrækningen Fredericia-Padborg.

Om dig
Ud over en stor passion og faglig indsigt i det geotekniske fagområde, er du uddannet ingeniør. Du har mindst 5 års erfaring fra en rådgiver eller entreprenør, og er vant til at agere samarbejdsorienteret og kunderettet som geoteknisk disciplinleder, fagleder eller projektleder. Du trives med en varieret hverdag, der både indeholder tid bag skrivebordet og i felten, og du tændes af at udvikle og skabe nye kunderelationer. Du vil arbejde fra vores kontor i Esbjerg til hverdag, men har også lyst til at besøge vores andre kontorer og projekter i Danmark en gang imellem.

Du har skarpe kommunikations- og samarbejdsevner, som du forstår at gøre brug af overfor både kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Du finder glæde i at arbejde i et miljø, hvor der er tempo og masser af skiftende arbejdsopgaver – men hvor vi værner om hinanden og om vores velfortjente fritid.

Kan du se dig selv som en del af Sweco?
Så skynd dig at sende os din ansøgning og CV på linket herunder. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt og senest d. 1/12 2024.

Har du spørgsmål til jobbet, så er du meget velkommen til at kontakte afdelingschef for geoteknik Jakob Hausgaard Lyngs på mail: [email protected] eller tlf. nr.: 2883 7141

Transforming Society Together
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørvirksomhed. Vi planlægger og designer fremtidens byer og samfund. Sammen med vores kunder skaber vores arkitekter, ingeniører og andre eksperter løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtigt.

Hos Sweco i Danmark får du 2.000 kolleger. I Europa er vi i alt 22.000 eksperter, der hvert år løser opgaver i 70 lande over hele kloden.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sweco Danmark A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sweco Danmark A/S

Granskoven 8, 2600 Glostrup

Sweco er Europas førende virksomhed inden for ingeniør- og arkitektrådgivning. Vi planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund, og løser hvert år opgaver i 70 lande over hele kloden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2623386//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.