Opslag hos Tandlægen.dk
Tandlægen.dk
Er en af dine kernekompetencer analyse i bred forstand?
Kan du se dig selv samle, vedligeholde, analysere og formidle data til funktionsområder på tværs af tandlægen.dk?
I givet fald hører vi gerne fra dig hurtigst muligt!
tandlægen.dk er en ambitiøs vækstvirksomhed, med topmotiverede medarbejdere i en branche under hastig forandring - fra mange små klinikker til store klinikker i kædesamarbejder.
Vi anvender data og dermed viden om alt - lige fra drift til marketing og HR - til at udvikle vores forretning og foretage de rigtige strategiske beslutninger. Med en øget datamængde, har vi nu brug for en fokuseret indsats til at bearbejde og dele vores data på tværs af funktionsområder.
Derfor søger vi en Business Data Analyst/Controller til at støtte vores Driftschef i dagligdagen med diverse opgaver - herunder at samle, vedligeholde, analysere og formidle data.
Du vil primært komme til at arbejde i Excel.
Din primære opgaver:
- Facilitere forretningsbestemte data på tværs af funktionsområder
- Levere data/analyser til forretningen - drift, jura, marketing og HR
- Herunder opbygge dashboard til de enkelte funktionsområder
Den ideelle kandidat:
Du er frem for alt nysgerrig og er dermed interesseret i at vide, hvad der ligger bag resultater. En kvalitativ vurdering skaber altid en bedre forståelse og giver mulighed for at imødegå evt. fejlfortolkninger. Dertil ser vi gerne, at du har/er:
- En dataorienteret videregående uddannelse
- Analytisk, tal-minded og struktureret
- Trives med detaljeorienteret arbejde og fordybelse
- Kan formidle data på en overskuelig og forståelig måde
- Gerne tidligere erfaring med databearbejdning og analyse
- Har erfaring med Excel
Det er dertil vigtigt, at du er serviceminded og evner at prioritere i en travl hverdag.
Vi tilbyder
Et selvstændigt og alsidigt job i en virksomhed med et godt arbejdsmiljø, høj vækst og rig mulighed for udvikling i jobbet. Stemningen er uhøjtidelig og organisationsstrukturen er flad, hvilket giver god mulighed for at være tæt på beslutningerne.
Du tilbydes en aflønning, der modsvarer dine faglige kompetencer og som i øvrigt står mål med stillingens krav. Hovedkontoret ligger i Lottenborghus på Lottenborgvej 26, Kongens Lyngby. Gode parkeringsforhold og fem minutter fra Sorgenfri station.
Kontakt
Jobbet søges via ”Ansøg” feltet hurtigst muligt, da vi behandler ansøgningerne løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kenneth Lindquist på [email protected].
Afdeling:
Lottenborgvej 26, Lyngby
Lokation: Region Hovedstaden
Ansøgningsfrist: 23 Sep 2024
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: