Få opslag som dette inden alle andre

Payroll Specialist til Danpo i Aars

Moment A/S



Er du systemstærk og lønfagligt velfunderet? Og vil du være en del af en fødevarestolt virksomhed, med stort fokus på dyrevelfærd?

Placering: Nordjylland | Midtjylland

Jobtype: Permanent employment

Tid: Full time

29-11-2024

På vegne af kyllingeproducenten, Danpo A/S, søger Moment en omstillingsparat Payroll Specialist, der kan tage medansvaret for at ca. 280 dedikerede kolleger får den rette løn til tiden. Måske er Payroll Specialist ikke din titel, men for os er det ikke så vigtigt, om du kalder dig lønassistent, lønadministrator, lønbogholder eller noget helt fjerde. Dét der er vigtigt er, at du elsker at arbejde med løn, har styr på din lønfaglige værktøjskasse og at du sætter en ære i korrekt løn til rette tid.

Anerkendt ledende aktør inden for bæredygtighed, kvalitet og dyrevelfærd

Danpo har i mere end 50 år været førende aktør inden for dansk kyllingeproduktion, og er bredt anerkendt som en leder inden for værdifulde områder såsom dyrevelfærd, kvalitet og bæredygtighed. Med stolthed sætter de høje standarder inden for kyllingeproduktion, og til at støtte op om dette, søges der nu en erfaren Payroll Specialist med primært ansvar for funktionærområdet samt FLV-ansatte hos Danpo.

I rollen som Payroll Specialist bliver du en del af en organisation, der er i konstant vækst og du vil indgå i et team på 5 personer, som kendetegnes ved høj faglighed, dedikation og en god portion humor. Du vil referere til Manager Payroll & Admin, hvor du kan søge sparring og støtte, samt opbakning til at påtage dig spændende optimerings- og udviklingsprojekter.

"Jeg søger en lønprofil, der sætter en ære i at sørge for at vores dygtige medarbejdere får korrekt løn til tiden, og som motiveres af at optimere lønprocesser." Fortæller Ann-Katrine Høgsberg-Helledie, Manager Payroll & Admin.

Dine primære arbejdsopgaver og ansvarsområder

  • Lønkørsel og rapportering, herunder 3-bensafstemning mellem løn, finans og eIndkomst
  • Support på tidsregistreringssystem og oprettelse af medarbejderstamdata
  • Refusionssøgning ved barsel, sygdom mv.
  • Sikre korrekt data ved at vedligeholde, fejlrette samt opdatere løn- og tidssystemer
  • Supportere medarbejdere i forbindelse med løntekniske spørgsmål
  • Kontinuerlig opfølgning på særlige regler om skat og social sikring for Danpos medarbejdere, der arbejder i flere lande
  • Holde dig selv, organisationen og systemer ajourført på relevante lovgivnings-, overenskomsts- og lokalaftaleændringer.
  • Deltage i HR-projekter og bidrage til interne optimeringer

Opgavepaletten er bred og kræver at du er komfortabel i en udadvendt rolle, samtidig med at du sætter pris på fordybelse og nøjagtighed samt overholdelse af deadlines.

Dine faglige og personlige kompetencer

Den rette kandidat til stillingen, har relevant erfaring fra lignende funktioner, hvor du har opnået solid forståelse for de forskellige trin og sammenhænge i lønprocessen. Danpo arbejder i systemerne; EPOS, Azets Cozone og Promark, og kendskab til disse er en fordel men ikke en nødvendighed. Det vigtigste er din grundlæggende forståelse for systemer og et nysgerrigt mindset, der altid søger efter muligheder for optimering.

Du er grundig med en systematisk tilgang til dit arbejde, og sætter en ære i at levere den korrekte løn til rette tid. Som person er du smilende, ansvarsfuld og kvalitetsbevidst, hvorfor folk blandt andet nyder at arbejde sammen med dig.

Er din leveregel "korrekt løn til rette tid", så ser vi frem til at modtage din ansøgning

I Moment varetager vi rekrutteringen af Danpo A/S’ nye Payroll Specialist. Vi evaluerer løbende ansøgninger, og når rette kandidat er fundet, lukker vi stillingen ned.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Recruitment Consultant, Cindie Kogstad på tlf.: 88 33 58 57. Din henvendelse behandles fortroligt.

Apply job

The company
Danpo blev etableret i 1972 som en sammenslutning af fem små kooperative slagterier, og blev i 2013 en del af Scandi Standard, der er førende producent af kølede, frosne og ready-to-eat kyllingeprodukter i de nordiske lande og Irland. De arbejder ud fra princippet “Better Together”. Hvor de udveksler viden, erfaring, indsigt, innovation og kompetencer på tværs af virksomheder og landegrænser til fælles gavn og værdiskabelse for kunder og forbrugere.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Moment A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Moment A/S

Vester Farimagsgade 15, 5., 1606 København V

Vi er et vikar- og rekrutteringsbureau, der har vores vikarer i fokus. Vores fornemmeste opgave er at matche dygtige kandidater med attraktive virksomheder – i hele landet. Det har vi gjort siden 1997, og vi er – synes vi selv – rigtig gode til det. Vi har 5 kontorer, tæt på 200 dygtige medarbejdere og sender hver måned mere end 5.000 vikarer og konsulenter i arbejde. Skal vi også hjælpe dig?

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2631069//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.