Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingsleder til Anlæg & Infrastruktur, Vejle Kommune

Vejle Kommune



I Teknik & Miljø, Vejle Kommune, har vi nu en attraktiv ledig stilling som afdelingsleder. Vi er en afdeling med fart på, og du vil som afdelingsleder hos os have stor indflydelse på og mulighed for at sætte dit præg på kommunen. Hvis du kan se dig selv i en udfordrende hverdag, med gang i mange opgaver, så er det måske dig, vi søger.

Om jobbet
Som afdelingsleder i Anlæg & Infrastruktur befinder du dig midt i en dynamisk forvaltning, hvor der er gang i mange projekter. Mobilitetsplanen 2018-2030 og Grønt visionstillæg til mobilitetsplan 2023-2030 er eksempler på det strategiske arbejde, du som leder vil få medansvaret for.

For at lykkes i jobbet er det afgørende, at du er fagligt funderet ind i vores arbejdsområder. Du kommer med erfaringer eller kompetencer inden for anlæg, udbud og vejmyndighed. Du har evnen til at sætte dig ind i nye opgaver og til at løfte dig op og lægge det strategiske blik over afdelingen og projekterne. Det vil være en fordel, hvis du har politisk forståelse og tæft, da det skal give mening for dig, at vi er en del af en politisk ledet organisation. I praksis betyder det, at du dels vil deltage i politiske møder i Teknisk Udvalg og dels via god ledelse formår at stå i krydspresset mellem personale, drift og det politiske niveau.

Dine opgaver vil bestå af alt fra personaleledelse og faglig sparringspartner til dialog med borgere, samarbejdspartnere og andre myndigheder, være ansvarlig for eget budget, udarbejde skriftlige sagsfremstillinger til de politiske udvalg, projektledelse og meget andet. Du vil få en omskiftelig hverdag med mange spændende opgaver – og du vil kunne følge projekter i afdelingen, fra de fødes til de afleveres.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Personaleledelse af 17 dygtige medarbejdere
  • Sparringspartner for afdelingen og på tværs i forvaltningen
  • Budgetansvarlig for afdelingen
  • Indgå i dialog med borgere, samarbejdspartnere og andre myndigheder
  • Projektledelse
  • Udarbejde skriftlige sagsfremstillinger til de politiske dagsordener

Faglig og erfaringsmæssig baggrund
Vi forestiller os, at du kommer med en ingeniørmæssig baggrund med erfaring fra det offentlige eller fra rådgiverbranchen. Det er afgørende, at du hurtigt kan sætte dig ind i den kommunale virkelighed og navigere i det politiske farvand. Du har allerede prøvet kræfter med ledelse og har lyst til at udvikle dine medarbejdere fagligt såvel som en del af teamet og afdelingen.

Dig som person og leder
Vi lægger vægt på, at du er en person, som er uhøjtidelig og visionær, og som kan skabe gode rammevilkår for dine medarbejdere, så vi får størst mulig nytte af deres kompetencer, kreativitet og engagement. Du tager initiativ og ansvar. Du er nysgerrig på egen og organisationens ledelsesudvikling og bruger gerne ressourcer på at holde dig ajour.

Du vil møde en forvaltning, hvor der også lægges vægt på humor og en afslappet stil samtidig med, at vi har en høj faglighed og er ambitiøse – og vi forventer det samme af dig. Du går ikke af vejen for en udfordring, og du bidrager ind i fællesskabet med din faglighed og personlighed. Du er arbejdsom og til stede, men forstår også at holde en god work-life balance.

Vi tilbyder
En ambitiøs arbejdsplads med både et højt aktivitetsniveau og med højt til loftet. Vi har mange visioner og et godt grundlag og søger dig, der har lysten og evnen til at være en del af holdet på rejsen mod indfrielse af visionerne.

Du vil blive en aktiv del af ledergruppen i området Mobilitet, hvor der blandt andet drøftes strategier og udøves sparring. Du bliver en del af ledergruppen i Teknik & Miljø, der jævnligt mødes og drøfter retningen for forvaltningen. Du vil deltage i den samlede ledergruppe i Vejle Kommune, der drøfter fælles ledelsesmæssige temaer og dilemmaer. Du skal således kunne se dig som en del af det lille fællesskab såvel som det store fællesskab i Vejle Kommune.
Teknik & Miljø består af seks chefområder, hvor Anlæg & Infrastruktur hører til i området Mobilitet med mobilitetschef Paw Bro Larsen.

Vejle Kommune har fuld fart på udviklingen. Vi har en befolkningstilgang på ca. 950 borgere om året, nye virksomheder flytter til, og flere boliger skyder op. Teknik & Miljø er en effektiv forvaltning, der er central for udviklingen af kommunen. Desuden udvikler vi hele tiden den måde, vi leverer service til borgerne på.

Ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst og regler om ny løn.

Yderligere oplysninger:
Du er velkommen til at kontakte mobilitetschef Paw Bro Larsen på tlf. 2420 1293 eller mail: [email protected].
Du kan læse mere om os på www.vejle.dk

Ansøgningsfrist:
Vi skal have din ansøgning senest den 19. september 2024.

  • 1. samtale gennemføres den 30. september 2024.
  • Personprofilanalyse og mundtlig tilbagemelding vil foregå mellem den 1-2/10 2024 for de kandidater, der går videre til 2. samtale
  • 2. samtale gennemføres den 4. oktober 2024.

Profilanalyse:
Vi anvender personprofilanalyseværktøjer samt evt. cases.

Send din ansøgning
Vi foretrækker, at du søger stillingen online ved at bruge knappen ”Send ansøgning”. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.
Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering.

Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Uønsket post.

Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Vejle Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (19.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Vejle Kommune

Skolegade 1, 7100 Vejle

Trekantområdet er lige uden for døren, Århus kan nås på 45 minutter, København og Hamborg på under 3 timer og så ligger Billund Lufthavn i baghaven. Det giver masser af jobmuligheder, faktisk 600.000 inden for en times kørsel. I Vejle alene er der mere end 50.000 arbejdspladser og der kommer hele tiden flere til. Det betyder også at hvis du skifter job eller bliver ledig, så er der stor chance for hurtigt at finde nyt job, uden at du og din familie behøver at flytte.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2634191//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.